(NOT) Hardangervidda feb 2008

[Jakob]

Hej Alle.

Efter lang tids venten blev det endelig fredag den 22. februar, og vores tur fra Finse til Haukeliseter kunne komme igang. Jeg har brugt forummet mange gange til at stille spørgsmål om de mest tåbelige og mindre tåbelige emner. Derfor får I her en mindre turberetning, set med to uprøvede danskeres øjne

Oprindeligt var planen at gå fra Finse til Haukeliseter på ca. 6-7 dage. Vores erfaring inden denne tur bestod af en 5 dages tur på Bygdin, en tur op til Ustetind for mit vedkommende sidste år, teltning i minus 25, og et godt forstudie i diverse måder at angribe sådan en længere tur - altså på tegnebrættet...

Fredagen oprandt og en ellers realistisk plan blev allerede i Billund lufthavn sat til vægs af Cimber Air, i kraft af en større forsinkelse på over en times tid på vores fly fra Billund til Bergen. Pga. flyveturen kunne vi ikke selv medbringe bensin til brænderen hjemmefra. Men jeg havde, via forummet, fundet ud af, at bensin kunne købes flere steder i Bergen, ikke mindst hos Bergens turlaug. Derfor regnede jeg ikke med det blive et problem at anskaffe bensin.

Hos Bergens Turlaug skulle vi også købe DNT medlemskab og nøgle til hytterne ned over Hardangervidda, samt en vindsæk. Jeg havde derfor indtastet adressen på Bergen Turlaug i min GPS - og forudså ingen nævneværdige problemer idet DNT blot ligger ca. 200 meter fra togstationen. Men det var altså indtil vi stod i Billund lufthavn og så "departure" skiltet.

Vi havde allerede booket 2 togbilletter (de billige hos NSB) til Finse, toget gik kl. 16:30 fra Bergen. Med forsinkelsen ville vi lande ca. kl. 15:50 i Bergen. Det hele så lige pludselig ret urealistisk ud. Vi satte os derfor op til computerne i Billund lufthavn og skrev en mail til Bergen Turlaug, og forklarede vores problem. Vi håbede at de måske ville holde åben en halv time ekstra. I DK er dette meget urealistisk, men hele situationen havde ligesom annulleret enhver form for realisme.

Da vi endelig landede i Bergen lufthavn rev vi vores mobiltelefon op ad lommen og skyndte os at ringe til Bergen Turlaug. Jo jo, de havde skam fået vores mail - og ville gerne vente på os!!!!! Fantastisk service!!! Utroligt, men lige pludselig så det hele mere lyst ud. Vi skyndte os ud i taxa og bad ham køre mod Bergen togstation.

Imens den kære taxachauffør skyndte sig ind mod Bergen diskuterede vi vores nye (luksus)problem. Vi ville sandsynligvis ikke nå toget til Finse - og vidste ikke hvornår det næste ville gå. Vi ville miste pengene som vi havde brugt på billetterne, og i stedet være nødt til at købe nye, og dyre, billetter til Finse. Øv igen.

Vi aftalte, at min kammerat skulle prøve at forhøre sig hos togpersonalet om de vile vente blot 2 minutter (det hele så ud at blive meget snært) mens jeg løb op til Bergen Turlaug.

Ind på togstationen, ud af taxaen, i fuld løb op til Turlauget og købe medlemsskab, nøgle og bensin. Jeg pustede som en gal på kontoret og forsøgte at få tastet adressen på mit medlemsskab ind i computeren. Alt gik strålende. På vej ud af døren igen. Hov! Stop! Vent! Jeg manglede bensinen. Jo, de havde skam bensin (Colemans), men kun en liter! DAMN! En liter! Det var for lidt til en 5-6 dages tur for to personer. Han forsøgte at ringe til hans kammerat som arbejdede på DNT´s hytte på Finse. Han tog ikke telefonen... (Vi skulle senere finde ud af hvorfor.)

Den venlige person i Bergen Turlaug mente dog, at vi nok skulle få fat i noget bensin på Finse. OK! Afsted fløj jeg som vilde heste ned til stationen med min nye nøgle og min ene liter bensin.
"Toget er ikke kørt endnu" råbte min kammerat, da han så mig komme løbende.

Vi tæskede op i toget og smilte glade. Vi havde nået det! 30 sekunder senere rullede toget ud af Bergen Station. Perfekt! Ikke mere stress, løb, bekymring. Nu blot en kop kaffe, sidde og kigge ud på det fantastiske landskab som gled forbi.


De korte timer til Finse gik hurtigt. I mens blev det mørkt, lidt sne satte sig på vinduerne. Toget var ganske hyggeligt. En halv time inden Finse sagde min kammerat, at han ville begynde at tage gamasjer, ski-bukser, snørre støvler, finde hue frem osv. Jeg tænkte først, "nej, det gør jeg når vi kommer til Finse. Nu nyder jeg lige turen så fint." Efter lidt tid tænkte jeg, at det nok var smartest at få alt tøjet på med det samme.

Da toget standsede på Finse station var det ligesom at træde ud på en anden planet! For pokker, det blæste! Sneen dansede rundt, og gjorde sigtbarheden meget lille. 4 andre steg ud en togvogn længere nede af perronen. Jeg kiggede ned på dem, og tænkte "Der er i det mindste andre som står af her!". Jeg ville gøre min kammerat opmærksom på at vi ikke var alene, men da jeg pegede ned mod dem 15 sekunder senere, var de væk i sneen. What! Sigtbarheden kom og gik. Sneen kom tilmed ind mange steder, inden jeg fik lukket alle lynlåse, velcrolåse osv. Jeg kiggede over på "Finse 1222" skiltet og tænkte "velkommen til Finse" og forstod bedre, hvorfor der var blevet optaget "Starwars" film i nærheden.

Vi blev hurtigt enige om, at DNTs Finse hytte måtte være vores første overnatning i Norge. Og efter vi havde kæmpet os igennem blæsten og sneen stod vi foran DNTs hytte. "Finsehytta er stengt". No no no! Ikke lige i dag! Men det var rigtigt nok. Så vi måtte op med teltet i denne helvedes blæst. Det var derfor kammeraten til den flinke ekspedient på Bergen Turlaug ikke svarede sin telefon.

Natten gik faktisk rigtig fint. Vores primus kørte fint (lidt begyndervanskeligheder selvfølgelig, (gik ud tre gange)), telte larmede noget, men blev stående!
I løbet af natten var jeg ude og børste sne af teltet, så det ikke sneede helt til.

Alligevel lå vi halvt begravet i sne om morgenen.

Da vi fik pakket teltet ned, så jeg, at sålen på min ene ski var flækket. Den skulle ordnes inden turen. Vejret var stadig meget dårligt, selvom jeg hele tiden pendlede frem og tilbage i min hjerne: Jeg vidste godt det tit blæste på Finse, men HVOR meget det blæste kunne jeg ikke blive klog på. Var dette mon normalt?, tænkte jeg.

Vi besluttede os for, efter at Finse hotel og NSB desværre ikke havde noget bensin, at tage toget videre til Geilo. Her kunne vi få bensin og repareret min ski. Som sagt som gjort.

I Geilo fik vi ordnet min ski, købt 3 ekstra liter Colemans fuel, hørt til vejrudsigten. Og så ellers op til Kikut og videre ind mod Tuva. Her ville vi overnatte og gå mod Heinseter, for til sidst at nå tilbage på vores oprindelige rute ned over Hardangervidda.

MEN alt formede sig ikke som vi regnede med. Det endte med at tage os 3 dage at nå frem til Tuva. De to første dage stormede det, og gav os stik modvind, og et meget langsomt tempo.

Da vi endelig nåede Tuva på 3. dagen, fortalte værtsparret, at de ikke havde haft gæster i tre dage, og det dårlige vejr skulle fortsætte lidt mere. Hmmm. Nu var vi efterhånden godt trætte af vind og stom. Vi besluttede os derfor at gå ned til Ustaoset og tage en rolig nat på et hotel i Geilo.

Næste dag var vi begge enige om, turen ned over Hardangervidda måtte vente til næste år. Vi er begge enige om at være besejret af vejret og synes det er pokkers ærgerligt ikke at kunne følge den oprindelige plan. MEN vi har stadig mod på turen - og håber at 2009 bliver året det sker.

Her er billeder fra turen:

Finse station, den højeste beliggende på Bergens banen. 1222 moh. Billedet taget gennem ruden fra indgangen til stationens venteværelse.


Men lukket var den. Op med teltet. (Billedet taget lørdag morgen)


Jeg var ude og skrabe sne af teltet i løbet af natten, og var derfor lidt overrasket over dette resultat.


GPS kort. Den gule linje er vores rute lørdag. Grøn farve er område med bevoksning. Ækvidistancen er 20 meter.


Ud for Grønnebakken, på vej mod Tuva. Fantastisk vejr om morgenen. Det tegnede til at blive en super dag.


Stærk vind om natten og høje temperaturer betød et islag på meget udstyr. Efter Rasmus og jeg efterhånden havde brugt en del timer på at pakke denne morgenen kom turen endelig til teltet. I forsøget på at få isen af bardunerne hamrede jeg det mod mit knæ for at få isen til at gå i stykker. Mere fornuftige og bedre tænkende mennesker vil selvfølgelig have luret resultatet af denne fremgang. Jeg bandede i stedet et stykke tid over smerten i knæet, alt i mens jeg alligevel var forundret over hårdheden af is. Det endte med at spaden løste problemet.


Mere is


Etape 2. Den hårdeste dag.


Efter at have gået opad i et stykke tid var vinden og sneen efterhånden taget til i styrke og var nu voldsom. Skistave blæste væk under en, skibriller skulle ryddes for sne og, på trods af vi gik side om side, skulle vi råbe til hinanden for at tale sammen. Sigtbarheden var lig nul. Vi bestemte os derfor at holde en pause. Så bag den første sten vi så, gravede vi os lidt ned i sneen, satte rygsække op som læhegn og fik termokanden op med varmt vand. Bedre suppe har jeg ikke smagt i lang tid.



"Bjørnen sover". Vi havde dunjakker med til pauserne, når vi slog telt op og ned, sad stille i teltet osv. Det betød, at man kunne holde en lidt roligere pause, uden at fryse, og samtidig bruge lidt tid på at tænke om dette projekt egentlig var en god idé.


Selvføgelig var det en god idé!


Min kammerat i nogenlunde læ bag alt vores udstyr.

[Hurra for dun]

I får lige lejlighed til at se makkerens version også:

http://www.rapola.dk/finse.htm

[Håvard]

Synd dere fikk så håpløse værforhold.

Ved gode værforhold kan Hardangervidda være en fantastisk opplevelse i februar, så lykke til neste år

[Busken]

Frynsete tur, ja.

Åpningstidene til hyttene finner dere på www.turistforeningen.no så vet dere hva som venter neste gang.

[500fjell]

Ja, Hardangervidda i februar er veldig utsatt for vind og sno. Personlig ville jeg anbefalt å ta turen i slutten av april. Da er det mye raskere føre og større sjanse for godt vær. Men en må undersøke om elver er åpne da. De fleste vann er fortsatt islagt da. Men februar i godt vær er selvsagt en kjempetur, da er det mer vinterlig! Smak og behag! Lykke til med neste forsøk Jakob og Rasmus!

[agno]

Spenstig forsøk, i alle fall. Det virket som om dere hadde en heller travel start på turen i Bergen Ønsker dere velkommen tilbake til norske fjell. Nå er dere garantert noen erfaringer rikere. Det er alltid lettere og gå langt når man planlegger turen, enn når man går der i snø og blest . Været kan vi heldigvis ikke gjøre noe med.

[Jakob]

Tak! Selv om vi aldrig nåede vores mål, er vi begge enige om, at det var en fantastisk tur. Og ikke mindst meget lærerig.

Vi har jo ikke rigtigt så mange muligheder for at træne i weekender, teste udstyr osv. her i Danmark

Men EN vigtig efaring tog jeg med mig: Næste år skal det være med pulk for mit vedkommende.

Mvh

Jakob

[kymy]

Tøffe dansker!

Dersom dere skal dit opp i April så må dere sørge for skikkelig beskyttelse mot sola. Vi gikk Hallingsskarvet på langs fra Finse til Geilo på våren ,og i ungdommelig uvitenhet trodde vi faktor 10 var tilstrekkelig. Skyfri himmel ei hel helg i 2000 meters høyde førte til 3 dager sengeliggende og huden i ansiktet rullet av.

Men turen var et minne for livet

[Hurra for dun]

Tøffe dansker!

TAK - rart at høre fra en indfødt

til 3 dager sengeliggende og huden i ansiktet rullet av.

AV! Lyder bestemt ikke rart. Eneste "skade" vi havde fra vores tur var et par vabler til Jakob og en solid appetit på en kold øl og en burger til mig...

http://www.rapola.dk/finse.htm

[500fjell]

Tøffe dansker!

Dersom dere skal dit opp i April så må dere sørge for skikkelig beskyttelse mot sola. Vi gikk Hallingsskarvet på langs fra Finse til Geilo på våren ,og i ungdommelig uvitenhet trodde vi faktor 10 var tilstrekkelig. Skyfri himmel ei hel helg i 2000 meters høyde førte til 3 dager sengeliggende og huden i ansiktet rullet av.

Men turen var et minne for livet

Helt enig at denne turen er mer triveligere i april, men som sagt må man tenke på om det er satt opp bruer over elver da om de er åpne. På denne årstiden blir det nok mer kos enn ekspedisjon i kraftig vær i februar!

[Bjarne Lindholdt]

Tøff tur! Og meg som bare har vært i Norge om sommeren

[Jakob]

Hej Bjarne.

Vi ville gerne ha´ undværet det dårlige vejr (senere check med Norsk meteorologisk institut viste at dagene havde budt på stærk storm og vindstød med orkan styrke (35 m/s)!).

Men nu regner vi ikke med det kan blive værre fremoever Sidste år gik alt efter planen og vi gennemførte den planlagte tur. Herligt!

Vi bliver desværre nødt til at vente til 2011 med at prøve kræfter med vidda igen, men jeg glæder mig allerede.

Vh

Jakob