Brevandring for nybegynder

[Jakob]

Hej Alle.

Jeg har været i Jotunheimen nogle gange og været på en enkel tur på Svelnosbreen, hvilket var fantastisk spændende!

Hvad kræver det af udstyr for at begynde brevandring for to?

Kan I anbefale et DNT kursus i brevandring?

Som en anden skrev "Jeg ønsker ikke at blive en overskrift"

Mvh

Jakob

[Lars M]

Jeg vil bestemt anbefale et kursus. Du kan vælge enten at tage et rent brækursus, hvor du har en hel uge til at lære "alt" om færdsel på bræ, eller - som jeg selv gjorde - at tage et fjeldsportkursus, hvor vi brugte to dage dage på bræ, to dage på klippeklatring i lavlandet og to dage på mere alpine ture med indslag af både bræ og klippe. Grunden til, at jeg valgte, som jeg gjorde, var, at jeg i starten havde lyst til at prøve lidt af hvert. Så kunne jeg altid specialisere mig senere. Hvis du ved på forhånd, at det specielt er bræ-delen, du er interesseret i, får du nok lært det mere grundigt på et rent brækursus. Jeg tog mit fjeldsportkursus (samt klatrekursus og videregående fjeldsportkursus) hos DNT, men der findes også andre udbydere. Jeg skal ikke gøre mig klog på kvaliteten af kurserne hos den ene eller den anden udbyder. Min hovedkonklusion: Ja - jeg kan anbefale, at du tager et kursus.

Forøvrigt lærer du på DNT's brækursus, at tomands reblag (som du spurgte om) ikke er nogen god ide ved almindelig brævandring, hvor sikkerheden ligger i, at hvis én falder i en sprække, må han ikke trække resten af reblaget med sig - tvært imod skal de kunne holde ham. Det kan være meget svært, hvis der kun er en tilbage oppe på bræfladen. Du lærer måske også nogle andre metoder, så du alligevel kan krydse en bræ sikkert med et tomands reblag, men det tager meget tid, og du kommer kun langsomt frem.

[Jakob]

Hej Lars.

Tak for svaret. Et kombineret kursus lyder bestemt som noget jeg kunne forestille mig at deltage i.

Men dog lidt nedslående hvis det kun møjsommeligt lader sig gøre at gå to mand på en bræ.

Hvad har du selv af udstyr til brævandring?

Mvh

Jakob

[Lars M]

Hej Jakob

De metoder, man lærer på DNT's kurser, forudsætter, at man normalt er mindst fire i et reblag - til nød måske tre. Hvis man kun er to, og man alligevel vil passere en bræ, hvor der kan være skjulte sprækker, kan man benytte lignende metoder som ved klatring: d.v.s man laver en standplads for hver reblængde, og kun én bevæger sig ad gangen. Det er meget omstændeligt. Løbende forankringer går lidt hurtigere, men er også temmelig omstændeligt. Normalt vil man nok i stedet forsøge at undgå de steder på bræen, hvor man forventer sprækker, og så bare gå uden at sætte forankringer og satse på, at det går godt. Det vil i de fleste tilfælde være det hurtigste. I bøgerne står der, at hvis man går med to parallelle reb mellem sig, og man har slået nogle knuder på dem, så de lettere sætter sig fast i sneen, hvis den ene falder i en sprække, kan man gøre det relativt sikkert, omend ikke så sikkert som med fire i reblaget. Det har jeg ikke selv nogen erfaring med i praksis.

Hvad udstyr har jeg selv? Til vandring på en bræ, der ikke er specielt stejl, behøver man ikke helstive støvler. Der kan et par solide, halvstive vandrestøvler bruges. I så fald må man have stegjern med remme. Stegjern med hurtigspænder kan kun bruges til helt stive støvler. Så skal man have en isøkse. Til brævandring er en klassisk bræøkse helt fin, og den er meget lettere end en klatreøkse. Min bræøkse har et skaft på knapt 60 cm. Inden jeg købte selv, har jeg flere gange lånt økser med skaft op til 80 cm. Med et langt skaft behøver man ikke bukke sig lige så meget, når man skal sondere en snebro over en sprække, og man kan bruge den som vandrestav, men når man kommer på stejlere steder, hvor man bruger øksen mere ligesom en klatreøkse, er det lange skaft bare i vejen. Jeg synes, at 60 cm er et passende kompromis. Så har jeg et par isskruer og et sneanker (også kaldet deadman). Skruekarabiner, almindelige karabiner, reb, prusikslynger m.m. bruger jeg det samme, som når jeg klatrer. M.h.t. reb er det en fordel, hvis det er imprægneret mod fugt. Og så selvfølgelig et par gamacher/gaiters, så man ikke får sne i støvlerne.

Når jeg har været på brætur i reblag på mindst fire mand, og vi har skullet gå gennem områder, hvor vi kunne se, at der ville blive brug for at sætte forankringer, har den, der gik forrest, fået de fleste af reblagets ísskruer. Hvis hver kan bidrage med et par stykker, er man rimeligt godt kørende.

Hvis du er interesseret i at vide mere, vil jeg gerne svare i det omfang, jeg kan. Hvis der dukker et spørgsmål op, som jeg ikke kender tilstrækkeligt til, skal jeg også nok sige fra og ikke bare komme med et skud fra hoften.

m.v.h. Lars

[Lars M]

Hej Jakob

Lige en ting til: Jeg opdager netop i dette øjeblik på Dansk Bjergklubs debatforum http://www.danskbjergklub.dk, at en fyr (Abildgaard) fra Århus, som jeg snakkede lidt sammen med sidste forår med henblik på, at vi skulle lave en tur sammen, som desværre ikke blev til noget, nu er ved at arrangere et brækursus med en privat, kommerciel udbyder i begyndelsen af juni. Du kunne evt. prøve at kigge på det.

m.v.h. Lars

[RAS]

Hei Jacob og Lars

Nemlig! Det lyder lige som et kurs for dig

(Lars, jeg bor i Norge nu - det var flytningen der ødelagde sidste års projekt for min del )

Rune

[Lars M]

Hej Rune

Velkommen som ny bruger på Fjellforum. Jo, jeg ved godt, du rejste til Norge. Det har fremgået af nogle af dine indlæg på Dansk Bjergklubs debatforum.

Da vi aflyste vores tur sidste sommer, måtte jeg finde på noget andet, og så meldte jeg mig til en Fjellsportssamling arrangeret af Fjellsportsgruppen under DNT. Vi boede i en teltlejr lige uden for Turtagrø hotel. Vi dannede grupper fra dag til dag alt efter, hvilke ture vi havde lyst til. I indbydelsen var præciseret, at det var hverken kursus eller føring, så deltagerne skulle kunne lave deres ture selv i mindre grupper. På samlingens første dag var jeg med på Skagastølsryggen fra Nordre over Nebbet, Midtre og Vesle til Store. Den tur fik i praksis lidt karakter af føring, da der var en med, som dels havde gået den et par gange før, dels var klatreinstruktør og en betydeligt bedre klatrer end os andre. En anden dag klatrede jeg sammen med to andre Søre Dyrhaugstind fra Bandet og gik Dyrhaugsryggen tilbage til Turtagrø. Her var det mig, der var kendtmand, da jeg havde klatret den en gang før i forbindelse med et kursus. Til gengæld var de andre nok lidt bedre klatrere end mig. Det var fint nok at prøve at føre et par reblængder på en rute, hvor jeg tidligere have klatret alle reblængder som andenmand. I ugens løb nåede jeg også forskellige andre ting. Alt i alt var det absolut en brugbar erstatning for vores aflyste tur.

Jeg må til at pakke mit klatregrej. I bededagsweekenden skal jeg med Fredericia Klatreklub til Ith.

m.v.h. Lars