Smøring av fjellski (BC)

[lisma78]

Jeg har ikke gått i fjellet på vinterstid på noen år, og trenger noen råd mht smøring. Da jeg gikk på natur- og friluftslinja på en folkehøgskole synes jeg å huske at vi la et lag voks på "skisålene" før vi smurte med vanlig skismurning. Er dette å anbefale?

Ellers; hvordan fungerer bruk av skifeller?

[skaufant]

Festesonen på skia starter rett bak hælen og slutter 20-30cm foran bindingen. Denne skal ikke smøres med glider (glidsmøring) da det gjør at festesmørningen ikke sitter så godt. I stedet kan det rubbes opp med fint sandpapir, og gjerne smelt inn et tynt lag med hard voks (grønn) eller såkalt grunnvoks. På glidsonene bør du smelte inn og skrape av glider, det skal ikke være noe utenpå selve sålen -det som trekker inn i sålen er nok. Dette må gjøres før du skal ut med skia. Rett før turen smører du festesonen utenpå den smørningen du smeltet inn med festesmøring som passer for dagens føre.

God tur!

[FU]

Kor mange smøre og kor mange festar sin lit til fellene? Dette er sjølvsagt avhengig av terreng, men eg for min del heller vel kanskje til feller også der andre ville brukt skismøring utan feller. Er skifeller brukt for mykje?

[Lars M]

Det som Skaufant skriver om længden på fæstezonen, er rigtigt på racingski med kortspænd. På fjeldski, som har langspænd, ville jeg nok have brugt lidt længere fæstezone. Når du udvider fæstezonen, skal du udvide mest fremad og ikke så meget bagud. Her taler jeg om smøring med tørvoks. Når det bliver klisterføre, kan du godt smøre lidt kortere - omtrent som Skaufant foreslår.

Til FU's spørgsmål: Det skal gå temmelig brat opad, før jeg bruger fæller. Fællerne ødelægger skienes glideevne fuldstændigt. Det kan være OK, når det går brat op, men ellers er det voks, der gælder!

[skaufant]

Kor mange smøre og kor mange festar sin lit til fellene? Dette er sjølvsagt avhengig av terreng, men eg for min del heller vel kanskje til feller også der andre ville brukt skismøring utan feller. Er skifeller brukt for mykje?

Jeg bruker feller nesten bare på toppturer, der jeg går opp for å kjøre ned igjen. Jeg synes litt av sjarmen med skitur er å smøre skia, og i normalt småkuppert eller flatt terreng synes jeg det bedre å gå på festesmørning enn feller. Unntaket er når en går utenfor løype med pulk, da har en nesten alltid bruk for det ekstra festet som feller gir.

Det er stor forskjell på feller; noen er så brede at de dekker en kjøreski på 110-120mm, mens andre er bare 30mm brede og passer for vanlige langrennski. Bredden har stor betydning for fellene; brede feller gir mer feste og dårligere glid enn smalere feller. Kortfeller, som bare ligger under midten av skien, har også bedre glid og dårligere feste enn feller i full lengde. Fellene må velges ut fra hva de er tenkt brukt til. I tillegg er fellene laget av forskjellige materialer, mohairfeller gir bedre glid, men mindre slitestyrke enn nylonfeller, som er det vanligste.

Mange har problemer med at feller uten bakfeste faller av. Noen liker å klippe av fellen der skien slutter, andre bretter den rundt og på oversiden av skien, og andre taper fast fellen for at den ikke skal begynne å løsne, for da løsner den gjerne mer og mer.

[Jakobsen]

Festesonen på skia starter rett bak hælen og slutter 20-30cm foran bindingen. Denne skal ikke smøres med glider (glidsmøring) da det gjør at festesmørningen ikke sitter så godt. I stedet kan det rubbes opp med fint sandpapir, og gjerne smelt inn et tynt lag med hard voks (grønn) eller såkalt grunnvoks. På glidsonene bør du smelte inn og skrape av glider, det skal ikke være noe utenpå selve sålen -det som trekker inn i sålen er nok. Dette må gjøres før du skal ut med skia. Rett før turen smører du festesonen utenpå den smørningen du smeltet inn med festesmøring som passer for dagens føre.

God tur!

Det som Skaufant skriver om længden på fæstezonen, er rigtigt på racingski med kortspænd. På fjeldski, som har langspænd, ville jeg nok have brugt lidt længere fæstezone. Når du udvider fæstezonen, skal du udvide mest fremad og ikke så meget bagud. Her taler jeg om smøring med tørvoks. Når det bliver klisterføre, kan du godt smøre lidt kortere - omtrent som Skaufant foreslår.

Til FU's spørgsmål: Det skal gå temmelig brat opad, før jeg bruger fæller. Fællerne ødelægger skienes glideevne fuldstændigt. Det kan være OK, når det går brat op, men ellers er det voks, der gælder!

INGEN AV DERE HAR RETT!!!!! smøresonen avhenger av kammerhøyden på skia. dette gjeder både for racingski og fjellski. Kammerhøyden avhenger igjen av persjonens vekt og skiets spenn. for å finne ut skias kammerhøyde må man til en sportsbutikk som har spesialisert seg på ski for å måle dette. det er kun få sportsbutikker i norge som kan denne metooden og derfor går alt for mange på ski som ikke er tilpasset sin høyde og vekt. Den enkleste måten å finne smøresonen sin er å legge begge skiene på et flatt underlag, stille seg på skiene og få en annen persjon til å dra et A4 ark under sålen, der arket stopper, både forran og bak markerer du av med tusj, og der har du smøresonen din for tørrvoks. resten er det bare å prøve seg frem til. Når folk snakker om at smøresonen er så og så lang er dette feil, det avhenger som sakt av din egen vekt og skias spenn. det vil også si at når du går med tung sek, blir smøresonen kortere.

[skaufant]

Men hvor mange gidder å sjekke det..? Når man kjøper ski er det greit, da vet (skal i hvert fall vite) de ansatte hvordan spennet måles opp. For enkelhets skyld kan en si at spennet på fjellski starter fra bak hælen og går fram til et stykke foran bindingen, det holder i massevis for fjellskiløpere som ikke trenger feste og glid i verdenstoppen...

[Lars M]

Jakobsen: Du har fuldstændigt ret i, at skienes spænd skal passe til skiløberens vægt. Det går fint, så længe vi taler om ski, hvor du altid løber uden rygsæk, eller du løber med en rygsæk, der altid har samme vægt. Når du løber med racing-ski, har du normalt ikke nogen rygsæk. Du løber normalt i faste løjper præpareret med en god tung løjpemaskine. Det er også i denne situation, du vil prioritere det højest at have ski, hvor spændet passer perfekt til din vægt. Med en god frasparketeknik kan du løbe med stivere ski end det, som papirprøven indikerer. Hvis det skal være helt perfekt, har du også forskellige ski med forskelligt spænd til tørvoks og til klister.

På fjeldski går du nogle gange med en let rygsæk, andre gange med en tung rygsæk. Du går i spor, som ikke er maskinpræpareret - bare trampet - eller du går helt uden for sporene. Fjeldski har langspænd, fordi du ikke kan udnytte fordelen ved kortspænd, når du går i løse spor eller helt uden for sporene. Du kan ikke forvente, at skiene skal fungere lige så perfekt, som du vil forvente af et par racing-ski i velpræparerede løjper. Selv om du pricipielt har ret i alt, hvad du siger, så mener jeg, at når vi taler om fjeldski med de ufuldkommenheder, der kommer af, at man går i løse spor, så bliver det noget feinsmeckeri uden den helt store praktiske betydning. Når jeg går med fjeldski - især med tung rygsæk - prioriterer jeg fæste højere end glid, og derfor smører jeg en hellere en lidt længere fæstezone.

[Jakobsen]

Men hvor mange gidder å sjekke det..? Når man kjøper ski er det greit, da vet (skal i hvert fall vite) de ansatte hvordan spennet måles opp. For enkelhets skyld kan en si at spennet på fjellski starter fra bak hælen og går fram til et stykke foran bindingen, det holder i massevis for fjellskiløpere som ikke trenger feste og glid i verdenstoppen...

etter min mening er nøkkelen til en god skitur, enten det gjelder trening eller fljellturer er det gode ski med godt feste og god glid som gjelder.

[Jakobsen]

På fjeldski går du nogle gange med en let rygsæk, andre gange med en tung rygsæk. Du går i spor, som ikke er maskinpræpareret - bare trampet - eller du går helt uden for sporene. Fjeldski har langspænd, fordi du ikke kan udnytte fordelen ved kortspænd, når du går i løse spor eller helt uden for sporene. Du kan ikke forvente, at skiene skal fungere lige så perfekt, som du vil forvente af et par racing-ski i velpræparerede løjper. Selv om du pricipielt har ret i alt, hvad du siger, så mener jeg, at når vi taler om fjeldski med de ufuldkommenheder, der kommer af, at man går i løse spor, så bliver det noget feinsmeckeri uden den helt store praktiske betydning. Når jeg går med fjeldski - især med tung rygsæk - prioriterer jeg fæste højere end glid, og derfor smører jeg en hellere en lidt længere fæstezone.

er enig i en god del av det du sier her, men jeg synes fortsatt at for å trives på ski bør man ha godt feste og god glid, dette gjør man enkelt ved å be sportsbutikkene måle opp skiene sine 2 ganger, altså en (01,02og03mm) festesone etter din vekt med de vanlige fjellklærne +3-4kg for lett sekk, samt ei vekt med de samme sonene med tung rygsekk (15-20kg), en faktor som også spilelr inn er jo hvor god teknikk du har, og derfor vil alltid noen få justeringer være nødvendige.

[lisma78]

Takk for mange gode og interessante råd! Dette kan sikkert flere dra nytte av. Har riktignok hatt mange flotte skiturer i vinterfjellet (med tung sekk) uten å legge den store vitenskapen til grunn (jf. Jakobsen). Tror jeg følger Skaufants råd; synes å kunne gjenkjenne måten å gjøre dette på fra tidligere; det enkle er ofte det beste!