Erfaring for klatring i Jotunheimen

[Thrusthamster]

Jeg har klatret en del på naturlige sikringer i det siste, og har gått Lyneggen på Størenhammeren (grad 5, 5 taulengder, ledet 1), Via Dolorosa på Vardåsen (grad 4-, 3 taulengder, ledet 1), og Via Lara på Hægefjell (grad 3+/4-, 9 taulengder, ledet 2).

Fra tidligere har jeg en del erfaring i høyfjellet, har vel gått rundt 10 2000-metere, de fleste i dårlige forhold, og et par om vinteren.

Jeg har lyst til å prøve meg på en klatretur til Jotunheimen før sesongen er over, ca i september har jeg tid. Forutsatt grei værmelding og ikke for mye snø, er det forsvarlig for en med mitt nivå å prøve seg på noe som ligger på 4-/3+ og rundt 6 taulengder?

[Gittiamo]

Knutsholtinden kan du jo sjekke ut  

[Thrusthamster]

16 minutter siden, Gittiamo skrev:

Knutsholtinden kan du jo sjekke ut  

Ville Søre Dyrhaugstind fra Bandet eller nordvestveien på Storen vært for avansert?

[Gittiamo]

Storen blir vel ambisiøst. 

Den veien opp Dyrhaugstinden har jeg ikke gått, men kanskje andre vet? Men Dyrhaugstinden fra Turtagrø er jo en enkel sak  uten tau. 

Har du vurdert å gå med fører? Jeg synes faktisk det er helt supert å gå med fører. Null ansvar på rutevalg. Bare dilte etter og nyte turen 😀 

[Lars M]

Nordvestvejen på Storen har jeg ingen erfaring med, men jeg har klatret Søre Dyrhaugstind fra Bandet to gange. En gang på kursus, hvor instruktørerne førte alle tovlængder, og en gang et par år senere med to kammerater, hvor jeg førte et par tovlængder. Søre Dyrhaugstind fra Bandet står vist til 4 eller 4+. Når du selv foreslår, at du vil klatre noget 3+ eller 4-, er den altså en smule vanskeligere. Hvis vi sammenligner med Via Lara på Hægefjell, er det ikke den klatretekniske vanskelighedsgrad, der er vigtigst. De vigtigste forskelle, som jeg ser dem, er:

• Når du først har fundet indsteget til Via Lara, giver resten af rutevalget sig selv. Når du har fundet indsteget til Søre Dyrhaugstind fra Bandet, er der stadig mulighed for at gå forkert og rode sig bort fra ruten.
• På Via Lara er kommunikationen enkel, fordi man kan se hinanden og signalere til hinanden. På Søre Dyrhaugstind fra Bandet skal man flere steder rundt om nogle blokke, hvor man ikke kan se hinanden.
• På Via Lara kan du sætte alle de kiler, du vil, i superkvalitet granit. På Søre Dyrhaugstind fra Bandet er der en passage på næstsidste tovlængde, hvor alt er så løst, at hvis man sætter en kile og derefter falder, vil der knække en stump af fjeldet, og din sikringsmand risikerer at blive ramt af sten. Jeg valgte at klatre videre uden at sætte sikringer, og jeg havde i hvert fald 8-10 m runout, da jeg førte denne tovlængde. Det var ikke vanskelig klatring, men alligevel vanskelig nok til, at jeg gerne ville have haft en eller to sikringer ind imellem.
• For at nå frem til indsteget på Søre Dyrhaugstind fra Bandet skal du gå over bræ, så du har kanske stegjern og/eller isøkse med, som du ikke skal bruge til klatringen, men som er ekstra vægt, som gør det tungere for dig at klatre.
• Hvis der sker noget uforudset på Via Lara, så du bliver nødt til at afbryde klatringen, kan du rapelle helt ned i skoven. Hvis du vil prøve at undgå at efterlade udstyr til rapelleankre, kan du prøve at komme over i naboruten, der har boltede standpladser. Hvis du rapeller ned fra Søre Dyrhaugstind til Bandet, har du stadig flere timer at gå i højalpint terræn, før du er nede ved Turtagrø.

Dette betyder ikke, at jeg fraråder dig at klatre Søre Dyrhaugstind fra Bandet. Det er en rigtigt fin rute, som jeg for så vidt anbefaler. Så længe forholdene er fine, kan du sikkert klatre den helt uden problemer. Du skal bare være klar over, at klatring i højfjeldet er noget andet end klatring i lavlandet.

 

 

[Gittiamo]

Veldig bra svar @Lars M  

Det er pga surr i linjer og ruter jeg overlater alt sånt til de erfarne. Har rota meg nok bort i mitt liv  

[herrlarsson]

I septemper bør dere ha med isutstyr, snøen kan komme jækla fort der noen ganger. August er prime måneden for å klatre rundt i Jotunheimen, det vil jeg si av erfaring.
Og som @Lars M nevner, været på høyfjellet er noe annet. Forbered dere på allskens vær.

Klatre fra Bandet og opp sør, kan være noe mer krevende da den er en drøy grad vanskeligere enn det som står i boka.
Mye potensielle naturlige sikringer, taulengder vi brukte husker jeg ikke. Men det er veldig lite avansert klatring der. Anbefaler at dere tar med et par Friends 0,5 og slynger for sikring.
Mange greie standplasser, men pga veldig variabel rute så kan det bli vanskelig med kommunikasjon. Blåser mye på den siden. 
Vanskelighetsgrad rundt 4,5 - Vi brukte 2 timer 40 min. 

Storen ville jeg ikke prøvd meg på uten mer erfaring, rett og slett.
Gjende Sør ville vært mer i blinken for dere, den er en 3'er. Både Knutseggen og Eggen er ganske enkle ruter for mindre erfarne klatrere.

Anskaff dere klatreføreren for Jotunheimen, så får dere et bedre innblikk på ruter og vanskelighetsgrader.
 

Endret 30. juli 2017 av herrlarsson
trøtt dag. Når man skriver på to forskjellige sider samtidig.

[Thrusthamster]

@herrlarsson med "Gjende Sør" hva mener du da? Har føreren.

Grunnen til at jeg nevnte Storen var at nordvestveien var gradert 3+ og Søre Dyrhaugstind fra Bandet er gradert 4- via letteste vei. Men vil gjerne klatre hva som helst som er innenfor mitt nivå (leder iallfall 4- greit).

Har hørt noen si at man helst skal klatre en grad under det man prøver på i Jotunheimen, men vet ikke om det gjelder sport eller ikke. Har klatret noen-og-40 ruter til sammen utendørs hvis man inkluderer sport og is. Har brekurs også.

Når det gjelder vær og vind tror jeg mer erfaring ikke vil ha noe å si. Både jeg og klatrepartneren har vært mye ute i dårlige forhold i høyfjellet før, men spørsmålet er heller hvordan klatremessige utfordringer påvirker dette.

Endret 30. juli 2017 av Thrusthamster

[herrlarsson]

10 minutes ago, Thrusthamster said:

@herrlarsson med "Gjende Sør" hva mener du da? Har føreren.

Grunnen til at jeg nevnte Storen var at nordvestveien var gradert 3+ og Søre Dyrhaugstind fra Bandet er gradert 4- via letteste vei. Men vil gjerne klatre hva som helst som er innenfor mitt nivå (leder iallfall 4- greit).

Har hørt noen si at man helst skal klatre en grad under det man prøver på i Jotunheimen, men vet ikke om det gjelder sport eller ikke. Har klatret noen-og-40 ruter til sammen utendørs hvis man inkluderer sport og is. Har brekurs også.

Når det gjelder vær og vind tror jeg erfaring ikke har noe å si. Både jeg og klatrepartneren har vært mye ute i dårlige forhold i høyfjellet før, men spørsmålet er heller hvordan klatremessige utfordringer påvirker dette.

Ja hva mener jeg, det lurer jeg også på i dag - hodet har tatt helt ferie, skrev om Agent Orange som skulle til et annet forum, tilogmed! (link til bedre info + rute http://www.ntk.no/topo/knutseggen-classics-revisited/ ) er det mener jeg med Gjende Sør, Knutseggen.

Om dere begge har rikelig med erfaring så vil jeg jo ta tilbake det, og si at kjør på! Jeg tenkte i et øyeblikk at det var Heftys i Store Skaga som folk tenkte på, det er den gøyale delen med is.

Akkurat det med at folk sier man bør klatre en grad under syns jeg bare er tøys, det meste i regionen er relativt lettklatret om man har holdt på noen år. 
Vind og vær i Jotunheimen er sykt random til tider som alle vet, spesielt når man kommer opp i høyden. Det er endel ruter hvor det er mye dritt på fjellet blir glatt når det blir fuktig. Så ta med børste i racket, evt skrape.

 

[Thrusthamster]

Jeg har en del erfaring med trad nå men det ser ut til at noen jeg skal klatre med er litt uerfarne. Jeg tenkte å finne en ryggtravers med litt klatring der man må sikre litt så vi blir erfarne med å bevege oss og sette kiler med teknisk klatring i høyfjellet.

Er Knutseggen bra for dette? Er det andre muligheter? Skagastølsryggen virker litt for lang og vanskelig å baile fra om ting går i dass. Austanbotntraversen? Kommer ikke på flere.

[Gittiamo]

6 minutter siden, Thrusthamster skrev:

Jeg har en del erfaring med trad nå men det ser ut til at noen jeg skal klatre med er litt uerfarne. Jeg tenkte å finne en ryggtravers med litt klatring der man må sikre litt så vi blir erfarne med å bevege oss og sette kiler med teknisk klatring i høyfjellet.

Er Knutseggen bra for dette? Er det andre muligheter? Skagastølsryggen virker litt for lang og vanskelig å baile fra om ting går i dass. Austanbotntraversen? Kommer ikke på flere.

Uranostraversen om dere har erfaring med å gå over isbre tilbake. 

[Lars M]

Da jeg gik Uranostraversen fra syd i 2008 sammen med en anden Fjellforum-bruger, gik vi ikke over bræ tilbage. Fra skaret mellem Uranostind og Slingsby-tinden gik vi lidt ned på vestsiden mod Uradalen, men vi gik ikke lige ned til dalen. Vi traverserede et stykke mod syd i vestsiden af Uranostind, inden vi begyndte at gå ned mod dalen. Hvis man går for langt ned for tidligt, havner man i et område med løse blokke. På selve traversen frisoloede vi det hele uden sikringer. Det bør man kun gøre, hvis forholdene er gode, d.v.s. primært at fjeldet er tørt. Hvis I gør som os, får I ingen træning i at sætte sikringer. Uranostraversen er nok ikke mit højst prioriterede forslag, sådan som I har beskrevet jeres behov.

Austabotntraversen i sin helhed har jeg ikke erfaring med. Jeg har været på Austabotntind to gange - begge gange via Vestre og med retur samme vej, så jeg har aldrig gået via Søre. Den ene gang var forholdene meget fine, og vi gik uden sikringer. Efter hvad jeg har læst, er sikringer ubetinget nødvendige på Søre, så hvis I vælger den, får I træning i at sætte sikringer. Det kunne sikkert være en mulighed, men da jeg som sagt ikke selv har prøvet den, vil jeg ikke komme med en klar melding.

Læg mærke til, at jeg ikke har frarådet Søre Dyrhaugstind fra Bandet. Jeg har bare nævnt nogle ting, som I skal være opmærksomme på, hvis I vælger den. Det er en fin rute, og hvis I kommer af sted i en periode med godt og stabilt vejr, klarer I den fint.

 

[RAS]

På alpine turer er klatringen bare en liten del av turen, det er viktig å huske på!
3+ er vanskelig om du er utslitt ved innsteget, og blir ikke enklere når du klatre i støvler, og linjen er nediset eller nedsnødd og du må gjøre klatrehåndverket med store hansker. 
Ikke dumt å være komfortabel en god grad over det du planlegger å klatre - og da selvsagt klatre dette i fjellstøvler.

Jeg ville anbefalt korte turer til å starte med, bli vant med klatring høyfjellet med god margin. Det går ikke å sammenligne svaklatring i lavlandet på Hægefjell og Vardåsen med alpint høyfjell. Alt er vanskeligere i høyfjellet og bare det å finne beste linje kan være vanskelig og tidskrevende. 
Der er mange vennlige klatretopper med relativ kort inn- og ut marsj som kan gjøres på unner 10 timer og relativt enkle å baile fra om det viser seg å bli for mye. 
St. Austabotntind, Veslepiggen og Skeia bare for å nevne noen.

(tips: ofte finner jeg det enklere å klatre korte taulengder i høyfjellet, og nytter da halvtau på 30-40m. Med korte taulengder blir kommunikasjon enklere og eg opplever at flowet blir bedre.)

Endret 9. august 2017 av RAS