Rjukan-Kinsarvik

[sibv]

Vi er to stykker som har tenkt å forsere Hardangervidda i høst. Turen vil gå fra Rjukan til Kinsarvik. Slik vi har funnet ut ved å se på kart, er den greieste ruten: Rjukan Fjellstue - Helberghytta - Kalhovd - Mårbu - Rauhellern - Stigstuv - Bjoreidalen - Hedlo - Stavali - Kinsarvik. Vi har tenkt å bære med oss all maten og sove i telt. Regner med at det skal holde med 6 overnattinger. Noen som har gått denne ruten? I så fall kunne det vært greit med litt tips om fine overnattingssteder, evt. fiskevann. Et annet spørsmål er om dette er en svært trafikkert rute?

[jarle]

personleg ville eg nok lagt ruta litt lenger sør, f eks til sandhaug - hadlaskard (evt meir mot torehytten) - via hårteigen - stavali - og så ville eg vurdert å ta til lofthus istadenfor til kinsarvik.

i fint vèr hårteigen hårteigen ei spektakulær utsikt over store delar av vidda! om de ikkje har vore i området før, vil de fort skjønne kva eg meiner nå de ser det med utgangspunkt i f eks torehytta bør det gå fint å ta både toppen, og nå til stavali på ein dagsmarsj. eg gjekk sjølv hadlaskard - torehytten - stavali på ca 6 timar i sommar, med 18kg på ryggen, dette var med ruta forbi veivatnet. her går ein ganske langt oppe i dalsida og får fin utsikt over dalen

når det gjeld ned frå stavali skal det ikkje stikkast under ein stol at husadalen og kinso er eit fantastisk skue, men dei siste 3-4 km går på asfaltveg, og personleg misliker eg sterkt asfalt etter mange dagar i fjellet. turen frå stavali til lofthus ligg dessverre heilt i skuggen av turen ned til kinsarvik, sjølv om eg synest han har kvalitetar som langt overgår iallfall det siste stykket av turen til kinsarvik... brua over breiåna i utløpet av de vesle vatnet nedanfor Langavatnet (1066) i kinsedalen (?) er eit mesterverk i stein! vidare over slake sva frå kinsekvelven til grubbeskaret, og ned i opesjodalen.

her kan de følgje stien litt oppe i dalen, forbi sølbjørgstølane, og til Rjukane, der Opo kastar seg utfor stupet der hardangerviddeplatået brått fell ned mot sørfjorden. vidare, med obligatorisk stopp på den spektakulære klippa Nosi, og på vekselvis sti og traktorveg ned gjennom skogen til Lofthus.

alternativt kan de ta stien som går nede langs opesjøvatnet, ta til venstre i nordenden av vatnet, over ei lita bru etter ca ein kilometer, og fortsetje forbi skriksetevatnet, kanskje ta ein rast ved det vesle stølshuset på skrikset og ein svipptur til ut til Middagsnuten (1062) og titte utfor stupet ned i opedalen. stien frå skriksete og ned langs sørsida av opedal vert kalla kråkestien, og gjev eindel flotte utsiktspunkt nedover. best av alt, du får trakke på sti heilt ned til bygda!

frå lofthus går det både buss og hurtigbåt om sommaren. de kan ta buss til odda og haukeliekspressen austover eller vestover, eller buss til voss og tog aust/vest, eller hurtigbåt til norheimsund og buss til bergen.

[stiang]

Vandret med telt Bjoreidalen - Hedlo - Stavali - Kinsarvik i slutten av september i fjor. Vil anbefale å tenke over tipset om å inkludere Hårteigen i ruten, kanskje Bjoreidalen - Hadlaskard - Hårteigen - Torehytten - Stavali.

Turen var flott selv uten Hårteigen som skjulte seg i veldig skiftende vær. Slo opp teltet ved Hedlo, her er det kanskje muligheter for å fiske i vassdraget. På Stavali ble det hytteliv grunnet liten til stiv kuling og snøvær. Siden jeg gikk så sent i sesongen traff jeg ikke på en sjel på turen. Avslutningen ned Husedalen var magisk. Tok ferge fra Kinsarvik via Utne til Kvandal, derfra buss til Bergen.

[Lars M]

Min allerførste fjeldtur var i 1976. Jeg var 18 år den gang og gik sammen med den ene af mine søstre, som var 15-16 år. Vore forældre satte os af ved Møsdammen en eftermiddag og kørte derefter sammen med den mindste søster, som var 10 år den gang, over Haukelifjell til Hardanger. Min søster og jeg tog båden ind til Mogen, hvor vi havde første overnatning. De næste fem dage gik vi til Lågaros - Sandhaug - Litlos - Torehytta - Stavali, og til sidst brugte vi en halv dag ned langs Kinso til Kinsarvik, hvor vore forældre + lillesøsteren ventede på os. Det var bestemt en mindeværdig tur. Jo længere vi gik, jo mere interessant blev terrænet. Det er, som det skal være, fordi man altid vil sammenligne det, man ser nu, med det, man allerede har set. Hvis vi havde gået den i modsat retning, ville vi have set det mest interessante først, og så ville vi bare være blevet skuffede over, at resten ikke var lige så interessant.

På den tur overnattede vi på hytter og kunne derfor gå med let rygsæk. Senere var vi på andre fjeldture, hvor vi bar telt, proviant og kogegrej med os. Når det bliver så meget tungere, kan man ikke gå lige så hurtigt, og så bliver dagsmarcherne kortere. Vi brugte fem en halv dag fra Mogen til Kinsarvik. Fra Rjukan er der længere end fra Mogen. Du planlægger at bruge seks overnatninger, d.v.s. syv dage. Det kan nok lade sig gøre, men det bliver en meget tungere tur, end vi havde i 1976.

Min konklusion er, at vi havde en fin tur. Det var nok mest vores mor, der havde planlagt ruten ud fra, hvad hun mente, det var trygt at sende uerfarne unge mennesker ud på. Både min søster og jeg fik smag for fjeldet. Jeg har ikke været aktiv i fjeldet kontinuert i de 30 år, der er gået, men nu er jeg med igen, og de seneste år har det været med stigende aktivitet fra min side. Omvendt må jeg også sige, at de østlige og centrale dele af Hardangervidda ikke er det, der har trukket allermest. Nu går jeg mere efter steder, hvor det går lidt mere op og ned.

Lars M