Hellstuguhøe

[Gjest Anonymous]

Det havde lenge uroet vort sind at den ganske saa uanselige top, navnlig Heilstuguhøe, ifølge herr Røine skulde have en primaerfaktor paa saa meget som tredve meter. Dette fordi vi ganske enkelt havde gaaet den forbi i vort strev i at samle paa de høie totusenmeters tinde, et projekt vi havde bragt i havn for flere aar siden. Vi besluttede derfor at udruste en expedition for at kontrollere herr Røines maalinger. Til formaalet havde vi importeret to høidemaalere fra det velrenommerede schweitsiske selskab Revue Thommen AG der er kjendt for sine præsise instrumenter.
Leirbaalet ble tendt inne i den smukke Visdalen. Saa gav vi os i vei paa den steile opstigning mod Heilstuguhøe. Den syntes noget steilere end vi kunde huske den fra vort tidligere besøg, men det havde nok at gjøre med at vi var blivet noget eldre end den gang. Gikten rev og slet i vore lemmer paa samme tid som nogle regndraaper dæmpede paa vort humør. Vi begynte at filosofere over hensigten med denne expedition der voldte os saa meget besvær. Men efter en mundfuld Larsens cognac steg humøret igjen. Efter hvert som udsikten blev videre, fikk vi i det fjerne øye paa de ville Horungtinder hvor herr Slingsby og ikke mindst Carl Hall og Mathias Soggemoen for nogle aar siden drev med sine halsbrækkende bestigninger uden den ringeste kjendskab til centrale begreber inden tindesporten som primaerfaktor.

Ved topvarden paa Heilstuguhøe pustede vi ud medens vi kalibrerede vore instrumenter. Med øinene festet paa høidemaalerens viser, beveget vi os henover den brede arrete der fører hen mod det laveste punkt, før den igjen hæver sig mod de høiere Heilstugutinder. Mod venstre styrtede de ræddsomme præsipicier ned mod den mægtige Heilstugu bræ der syntes fuld av avgrundsdybe crevasser. Viseren paa vore instrumenter bevegede sig lidt op og lidt ned medens vi gik. Da vi endelig naaede det laveste punkt, kunde vi med henrykkelse konstatere at viseren havde sunket kun tyve meter eller deromkring. Vi havde dermed den aller bedste samvittighet for at vi for mange aar siden havde angivet at have besteget alle Norges tinder der hever sig over totusen meter. Med opløftede sind begav vi os tilbage til vor leir i Visdalen. Her kunde vi betragte hundretals tourister der var paa vei mellom den smukke seter Spiterstulen og Gjendeboden. Det forundret os meget at de fleste var damer. Ak hvor tiderne forandrer sig. Vi tenkte med vemod bagefter paa vor ungdom da Jotunfjeldene var et sted der mænd var mænd og kvinder bare var kjendt av omtale. De før saa mægtige Jotunfjeldene synes at have blivet noget forfladet med aarene.

Ærbødigst Elias Laagrenning.

[Kjell-Erik]

Til formaalet havde vi importeret to høidemaalere fra det velrenommerede schweitsiske selskab Revue Thommen AG der er kjendt for sine præsise instrumenter.

Som inspektør innstilt av den internasjonale kommisjonen for utilbørlig snik-reklame, vil jeg opplyse at det foregående sitatet vil inbringes til bedømmelse på det neste møtet som holdes på Heilstuguhøe neste sommer.

Leirbaalet ble tendt inne i den smukke Visdalen. Saa gav vi os i vei paa den steile opstigning mod Heilstuguhøe. Den syntes noget steilere end vi kunde huske den fra vort tidligere besøg, men det havde nok at gjøre med at vi var blivet noget eldre end den gang. Gikten rev og slet i vore lemmer paa samme tid som nogle regndraaper dæmpede paa vort humør. Vi begynte at filosofere over hensigten med denne expedition der voldte os saa meget besvær. Men efter en mundfuld Larsens cognac steg humøret igjen.

Som de fleste oppmerksomme lesere antageligvis for lengst har funnet ut er sjansen for at herrene har befunnet seg på et helt annet fjell enn Heilstuguhøe svært stor. For det første kjenner de ikke igjen hvor bratt det er og for det andre er virkningen av Larsens cognac ikke skikkelig medregnet. Det virker ganske sannsynlig at herrene har befunnet seg enten på Himmelbjerget eller ved Frognerseteren.

De før saa mægtige Jotunfjeldene synes at have blivet noget forfladet med aarene.

Med denne tilføyelsen til slutt er vel nok sagt. Hvor herrene har vært finner vi nok aldri ut, men på Hellstuguhøe var det nok ikke. Hva er primærfaktoren til Himmelbjerget?