Turminne - i tanken

[+Tom42]

Er akkurat i det filosofiske området, og det kan føre meg langt ut på viddene. 

 

Men er det andre enn meg som har et spesielt turminne som stadig dukker opp i tankene dine, og som har festet seg så godt at du kan ta det frem og kose deg med, uavhengig av tid, sted og anledning?

 

Mitt ultimate turminne er kanskje kun sekunder langt og strekker seg bare over et par titalls meter. 

 

Jeg er kommet frem til Mår og har parkert bilen på Synken.   Etter noen meters gange på myr ligger stien der i skråningen og det er nå turen begynner.

Og akkurat dette korte bildet har festet seg.  Og jeg tar det gjerne frem, ikke minst i kjedelige sammenhenger.  I slike situasjoner ser jeg det hele for meg uten å røpe at tankene mine ikke lenger dreier seg om økonomi og prognoser.

 

Men når anledningen byr seg lukker jeg øynene, smiler og ser for meg igjen og igjen;

noen meter sti og bokstavelig talt, hvert fall i tankene; trekker dypt inn kjølig frisk fjelluft. 

[Oddbjørn]

Denne morgenen på Hardangervidda:

 

[rune1974]

For mig er det ikke et bestemt øjeblik, men en tur i Nordmarka og Krokskogen som vækker den største glæde.

I 2010 skulle en ven og jeg have været på en tur fra Haukeliseter og til Kinsarvik, dette måtte desvære aflyses da jeg blev syg og tilbragte 6 måneder, dels på sykehus og dels derhjemme.

Efter de 6 måneder havde jeg endelig en diagnose(en sjælden gigt sygdom), og jeg var så afkræftet at selv det at løfte en liter melk var svært.

Der kom en del genoptrenning både pga mit job i brannvesnet, men osgå fordi jeg igen ville på tur.

Så i efteråret 2011 skulle det være, men da jeg ikke var sikker på at kroppen kunne klare turen på Hardangervidda, ja så endte det med en rundtur i Nordmarka og Krokskogen, ikke det mest krævende terræn mæssigt.

Men en fantastisk tur da vi udover flot natur, koseligt samvær med 3 Nordmænd på Sinnerdammen, også fik bekræftet at det nu gik den rigtige vej med mit helbred igen.

Der er siden kommet mange ture i Danmark og et par i Norge til, nemlig Lofoten og Narvik Fjellet.

Men Oslomarka, er for mig nu et meget specielt sted, som jeg gerne besøger igen.

[Kikut]

Super trådstart!

 

Sedvanlig rutestart med sedvanlig utsikt - en av hundre fisketurer i Nissedal

 

 

 

[martin.m]

Jeg har et par minner som sitter spikret.

Det første er vintertur med min stefar, fra Rønningen ved Atnsjøen til Rondvassbu og retur samme dag. Da var jeg enten 15 eller 16.

Turen huskes av flere grunner.

Det var første gang jeg innså hvor langt jeg faktisk kunne gå med sekk og utstyr, distanser fikk en annen dimensjon.

Det andre var at det var knallvær og solen stekte, smurte meg behørig inn med solkrem men glemte å smøre meg inn bak ørene (var nok ikke tørr bak ørene). Resultatet var solid solbrenthet bak ører som medførte feberaktig påfølgende natt.

Turen var også den første hvor jeg fikk ansvar for navigering. Det var ansvarsfullt husker jeg.

 

Siden den gang har jeg hatt et sterkt kjærlighetsforhold til Rondaneområdet.

 

Et annet turminne er mine utallige turer opp Ramsåsen i Vestmarka med hunden min, sommer som vinter. Mange turer i samme område blandet sammen til et stort herlig minne.

[sandress]

En tur tidlig på 90-tallet på Imingfjell alene.

Hadde satt opp teltet i ly av engrushaug og lå å så på en liten elv/stor bekk som dannet noen fine loner.

Det ble lite fisk på den turen men stedet og roen akkurat der var så flott at det hender jeg reiser tilbake dit i tankene.

Sist uke måtte tannlegen fjerne en jeksel på meg. Han sto og dro i tanna mens jeg var på Imingfjell og så fargene å hørte vinden.