Ture ved Bessvatnet Kristi Himmelfart 2002

[Viggo]

- Bedre sent end aldrig - her en lidt forsinket turrapport.

Ankomst til Bessvatnet torsdag den 9. maj.

Onsdag aften den 8. maj 2002 kl. 22 tager vi 10 voksne danskere fra København mod Jotunheimen til en vårtur i Kristi Himmelfarts-dagene. Gruppen varierer fra ingen erfaring med skiløb og fjellheimen til megen erfaring. Der vælges en tur med en basecamp model.

Torsdag formiddag ankommer vi til Bessheim, hvor vi får lov at parkere bilerne. Der pakkes og vi går derfra ca. 400 højdemeter op til Bessvatnet, og slår 4 telte op på sneen. Hen på eftermiddagen tages en tur for alle over søen til Bandet, som flere ikke havde set. Det er jo et imponerende udsigtssted, og det var første gang jeg stod her om vinteren. Udstyret synes at fungere godt – også for en nybegynder på ski, som heldigvis var godt sportstrænet.

Fredag - tur til Besshø

Fredag er det også pænt vejr dog med nogen vind, og vi vælger alle at gå på Besshø. Alle har fælder på skiene. Den eneste lidt vanskelige passage for nybegyndere er det lidt smalle stejle stykke vest for Besshøbreen. Fantastisk udsigt fra toppen.

Da vi kom tilbage til teltlejren mødte vi en overraskelse. Eet telt var helt væk. Eet telt stod stadig pænt og to andre hang og flagrede i enkelte snepløkker og bagagens vægt i teltet. Heldigvis blev det forsvundne telt fundet ca. 200 m derfra. Afsmeltningen af sne havde været været omkring 30 cm i løbet af dagen på grund af vind og sol. Men under teltene var ingen væsentlig afsmeltning. Det lærte os lidt om at lange snepløkker ikke altid er tilstrækkelige – der må også gerne sten til. Heldigvis gik det godt denne gang.

Lørdag – langtur til Surtningssui

Lørdag valgte vi tre at gå til Surtningssui af en lidt utraditionel rute via brearmen sydøst for Surtningssui – se foto heraf. Det var igen pænt vejr, men vi kom desværre sent af sted – kl. 11. Vi løb på Bessvatnet til Bandet op langs sommerstien mod Memmurubu.

Vi kiggede ned til Øvre Russglopet af en stejl sneflanke lige øst for 1562, men vi vovede ikke at køre ned her og tog en omvej ca. 1 km mod vest og ned. Ved starten af breen bandt vi os ind i tov. Brearmen op var stejl men rimelig let gået i venstre side, hvor der lå en del sne. Jeg har ikke på nettet kunne læse om den passage, men måske kan andre bidrage med noget fra anden litteratur. På toppen af breen gik vi over mod snefanen ca. 400 m nord for toppen for at komme os op. Her valgte vi at sikre med sneankre, da faldet mod Blåbreen er virker faretruende. Opgangen her kan sikkert variere fra år til år. Og herfra er der kort til toppen – igen med strålende udsigt.

Vi tager samme vej tilbage og ned på toppen af breen. Det er nu blevet relativt sent og kulden sætter ind, med skare på vej ned af Surtningssuoksli. Det er godt med stålkanterne, men det tærer alligevel på kræfterne i lårene. På de sydlige skråninger ned mod Russvatnet er megen af sneen smeltet og synes ikke nem at passere. Imidlertid er der megen sne langs Blåtjørnåi, som også er en rivende elv, og det er nu ganske mørkt. Det sætter nogen krav til at styre skiene, så man ikke ender i elven. Vi kommer dog vel ned til Russvatnet og er naturligvis lidt forsigtige i valg af rute ud på isen her med den megen vandføring. Der ligger fugtig blød sne på isen. Nogle steder står der vand oven på isen især i den østlige ende af søen, hvor vejvalget må kigges lidt nærmere ud. Og til slut går turen langs stien tilbage op til teltlejren, som vi når ca. kl. 2 om natten godt slidte. Og rigtige venner bød her på middag og øl – super! Jeg er dog sikker på at mere flinke nordmænd på ski kan gøre en sådan tur væsentligt hurtigere.

I løbet af lørdagen er der også kommet nogle steder med vand oven på isen af Bessvatnet.

Rig på oplevelser pakker vi sammen Søndag og tager tilbage til København.

[500fjell]

Absolutt bedre sent enn aldri. Ser ut som en god utnyttet himmelfartshelg Viggo, og fine bilder fra 2002.