Sjogholstind fra Olavsbu den 26. juli 2009

[Viggo]

Hermed en turraport for en tur op på Sjogholstind med start og slut på Olavsbu.

Hjemmefra havde jeg forberedt at gå een eller flere tinderne omkring Olavsbu sidst i juli, men det blev kun til Sjogholstind. Forberedelsen bestod bl.a. i at kigge nogle turrapporter her. Jeg har det med at gå langsomt, nyde turen og tage en del fotos, så jeg vælger normalt ikke særligt lange topture.

Der har været nogen diskussion om navnet på denne top. Sjogholstind er mest anvendt her på forum, men Sjogholstinden, Snøholtind, Snøholstind, Snøholtinden, Snøholstinden og Snøhøltinden er også set anvendt.

Der var meldt godt vejr for dagen, søndag den 26. juli, men om morgenen og formiddagen var der dog overskyet, og toppene lå indhyllet i skyer det meste af tiden. Bl.a. på den baggrund valgte jeg at gå op på Sjogholstind fra sydsiden, så der gik længere tid med at komme op, og jeg håbede på bedre vejr i løbet af dagen, hvilket heldigvis også blev en realitet. Ruten taget efter hukommelsen er vist på billede 1.

Resten af den detaljerede beskrivelse vil komme i tilknytning til fotos. Jeg prøver at give navne på tinder i fotos – og hjælp mig gerne. Men ellers vil jeg her knytte nogle generelle kommentarer til turen.

Opgangen langs æggen mod syd er klyvning i en lidt stejl rende, men efter min opfattelse er dette sted mindre udsat end en del punkter ved æggen mod nordvest. Alt afhænger naturligvis af forholdene på dagen (tåge, regn eller sne) og forholdene på denne tur var tørt og med god sigt.

Det sidste stykke af turen gik ned af nogle snefaner mod nord og ind mellem søerne 1444 og 1448, og det var ikke noget problem at komme over elven her.

Generelt er turen rimeligt let gået, men jeg anbefaler at have været på omkring 5 lettere topture inden denne. Æggen mod nordvest er nogle steder lidt smal, og man skal klyve en del steder, så man skal være lidt vandt til dette og ikke lide af højdeskræk. Man omgår nogle hamre 4 steder langs æggen, hvor der samtidig er sat varter, hvor man kan gå ud til siden. Ved den største hammer er anvist ruter på begge sider – jeg gik her den sydlige rute. Turen er ganske underholdene og med flot udsigt til tinder i Jotunheimen.

Til sammenligning gik jeg æggen fra Tverrbotntindane til Tverrbotnhornet nogle dage senere, og den tur synes jeg er lidt mere vanskelig på grund af løst fjeld, og at ruten ikke på den måde er anvist med varter.

/Viggo

[Bjarne Lindholdt]

Hei Viggo! Takk for flott turraport. Jeg gikk Vesteggen til Sjogholstind i 2006; det er en flott eggtravers. Eggen er morsom og deilig luftig, men det er bøttetak heile veien opp; anbefales

Da jeg hadde med isøks, besluttet jeg å gå ned de lange snøfonner mot NØ Det var feil: snøen var hard og bratt, så det tok veldig lang tid å komme ned.

Jeg var nær blitt tatt av et ras som gikk ca 200m tv for meg; så store stein flyve høyt opp i luften og det lød som tordenbrak

[Viggo]

wink:

Da jeg hadde med isøks, besluttet jeg å gå ned de lange snøfonner mot NØ Det var feil: snøen var hard og bratt, så det tok veldig lang tid å komme ned.

Jeg var nær blitt tatt av et ras som gikk ca 200m tv for meg; så store stein flyve høyt opp i luften og det lød som tordenbrak

Den oplevelse lyder ikke rar. Hvilken tid på året gik du?

Jeg har stor respekt for snefaner! For mig var der rimelig blød sne og ikke stejlere, end jeg kan acceptere uden isøkse. Snefanerne blev mindre stejle mod vest, så jeg måtte blot vurdere, hvornår man kunne gå ned mod nord fra NV-æggen.

Og jo, jeg har også læst din anbefaling om også at gå op ad NV-æggen, men den pågældende dag ville det være og gå op i en sky på toppen så tidligt. Og kan man lide blomster, så er der faktisk mange på sydsiden.

[toraab]

Flotte bilder.

På bilde 10 mener jeg vi ser Falketind midt i bildet med Falkungen rett foran til venstre. Rekkefølgen fra venstre mot høyre er da: Koldedalstind, Hjelledalstind, Falketind og Stølsnostind helt til høyre. Like til venstre for Stølsnostind ser vi en av Norges laveste 2000 metre, Øst for Stølsnostind 2001 m. Og den vannrette ryggen i bildet blir vel da Langeskavlen, altså ryggen opp mot Langeskavltind.

[Bjarne Lindholdt]

Den oplevelse lyder ikke rar. Hvilken tid på året gik du?

Jeg har stor respekt for snefaner! For mig var der rimelig blød sne og ikke stejlere, end jeg kan acceptere uden isøkse. Snefanerne blev mindre stejle mod vest, så jeg måtte blot vurdere, hvornår man kunne gå ned mod nord fra NV-æggen.

Og jo, jeg har også læst din anbefaling om også at gå op ad NV-æggen, men den pågældende dag ville det være og gå op i en sky på toppen så tidligt. Og kan man lide blomster, så er der faktisk mange på sydsiden.

Det var i 2006, 20. juli, været var i topp. NV-eggen er veien nærmest Olausbu; innsteget til eggen er bare 2km fra Olausbu. Det går også an å gå ned NV-eggen.

Klart det er flerr blomster på sydsida, med det betyder 3km ekstra gange for å komme rundt fjellet!

[Bjørn-Even]

takk for rapport så bra at skyene løsna, utsikten så jo veldig bra ut på bildene dine(da jeg var der var det tett tåke).

vet noen om hvordan øst-eggen er? altså eggen som går mot gjende, har hørt at dette er litt mer klatring enn NV-eggen.

[Bjarne Lindholdt]

takk for rapport så bra at skyene løsna, utsikten så jo veldig bra ut på bildene dine(da jeg var der var det tett tåke).

vet noen om hvordan øst-eggen er? altså eggen som går mot gjende, har hørt at dette er litt mer klatring enn NV-eggen.

Hei Bjørn-Even! Gikk under Rauddalseggje d. 10. august. Jeg kikket opp i Vesteggen til Rauddalseggje etter sekken din, men det var ikke mulig å se noe.

[Bjørn-Even]

Hei Bjarne tusen takk for at du tittet etter sekken min. Det er veldig hjertevarmende å få høre at du hadde sett etter den.

men en mulig grunn til at du ikke så den er at jeg og sondre fant den ikke mange dager etterpå fjellstøvler og jakke var borte men ellers var alt der.

hvor hadde du vært på tur ettersom du var i området?

gleder meg til rapporter fra deg.

[Bjarne Lindholdt]

Hei Bjarne tusen takk for at du tittet etter sekken min. Det er veldig hjertevarmende å få høre at du hadde sett etter den.

men en mulig grunn til at du ikke så den er at jeg og sondre fant den ikke mange dager etterpå fjellstøvler og jakke var borte men ellers var alt der.

hvor hadde du vært på tur ettersom du var i området?

gleder meg til rapporter fra deg.

Gleder meg å høre du har fått sekken din igjen med mesteparten av innholdet

Jeg var innenom Olausbu d. 10. august, med henblikk å gå Skarddalseggje, men været var ikke tilfredsstillende

Jeg er ikke så hurtig med turrapporten min, da jeg må reise langt for å komme hjem, skulle deretter konvertere bildene mine fra RAW til jpeg.

Fikk bare én skikkelig tur å skrive om på grunn av været — vil skrive om den i morgen.

[Viggo]

Flotte bilder.

På bilde 10 mener jeg vi ser Falketind midt i bildet med Falkungen rett foran til venstre. Rekkefølgen fra venstre mot høyre er da: Koldedalstind, Hjelledalstind, Falketind og Stølsnostind helt til høyre. Like til venstre for Stølsnostind ser vi en av Norges laveste 2000 metre, Øst for Stølsnostind 2001 m. Og den vannrette ryggen i bildet blir vel da Langeskavlen, altså ryggen opp mot Langeskavltind.

Tak for din kommentar og hjælp. Efter også at have kigget i kort, så giver jeg dig helt ret. Og Falketind på det foto har også den form, som jeg husker Falketind. Jeg forsøger nu at rette beskrivelsen op.

vet noen om hvordan øst-eggen er? altså eggen som går mot gjende, har hørt at dette er litt mer klatring enn NV-eggen.

Det ved jeg ikke - men det jeg kunne se ovenfra så nemt ud. Men jeg husker at have læst een turberetning om det her på Fjellforum - så prøv at søge lidt. Jeg vedlægger dog et par fotos af øst-æggen nedefra.

[Viggo]

Eggen er morsom og deilig luftig

Dette får mig til at tænke på, at jeg har lidt højdeskræk. "Dejlig luftig" er ikke lige et udtryk for mig. Jeg kæmper lidt med skrækken for at falde ned når jeg nærmer mig kanten og kontra den flotte udsigt ved kanten. Men emnet, højdeskræk eller høydeskrekk diskuteres bedre et andet sted på Fjellforum.

[Bjarne Lindholdt]

Dette får mig til at tænke på, at jeg har lidt højdeskræk. "Dejlig luftig" er ikke lige et udtryk for mig. Jeg kæmper lidt med skrækken for at falde ned når jeg nærmer mig kanten og kontra den flotte udsigt ved kanten. Men emnet, højdeskræk eller høydeskrekk diskuteres bedre et andet sted på Fjellforum.

Høydeskrekk er jo noe vi alle har, men det kan avlæres, viss en jobber på saken. Det der gjelder er å holde hovedet kaldt og ha noen erfaring å falde tilbake på