Efter (endnu) et år med mange spørgsmål, som venligt blev besvaret af fjellforums medlemmer, synes jeg blot at jeg vil vise nogle få billeder fra en super tur fra Finse->Kjeldebu->Rauhellern->Heinseter->Tuva->Ustaoset (ruten rundt).
Vi gik, ifølge GPS´en ca. 96 km på 4 1/2 dag i et fantastisk landskab, hvilket vi var meget tilfredse med. Kun dag 2 bød på dårligt vejr. Vi endte denne dag med at gå halvdelen af dagen og tage turens luksus middag på Dyranut istedet for det planlagte stop på Rauhellern.
Jeg var vældig tilfreds med mit nyindkøbte Svalbard 5, (2009 modellen) (købt for at kunne huse familien på sommerturer), mine Åsnes Amundsen og især mine kortfeller fungerede perfekt i forhold til vejr, tempeaturer og sne. (Jeg vil følge op med nogle udstyrsanmeldelser på især teltet).
Så efter en kaotisk tur sidste år lykkedes det os, de uerfarne danskere, endeligt at gennemføre vores planlagte tur. Næste år er vi tilbage igen.
Tak for hjælpen i løbet af året.
Mvh
Jakob