Søk i nettsamfunnet

Kære FF´ere Blot fordi vi vores land er fladt som en pandekage, betyder det ikke at ture på ski er udelukket. Blot er der lidt længere fra Jotunheimens tinder til Danmarks odder. Det har sneet en del i Danmark siden januar - og i dag fik jeg endelig muligheden for at lufte skiene på en lille 10 km tur rundt på Enebærodde (en meget tynd landtange som stikker ud i Odense Fjord. På nordsiden møder den Kattegat, hvorfra det blæste meget i dag og sydsiden ligger i læ ind mod fjorden. Jeg håber det kan ses på billederne). Jeg kom sent i gang, så de sidste 5 km foregik i det sorteste mørke (så har jeg også prøvet det). Vh Jakob

Hvis nogle kommer en tur forbi Danmark, kan jeg varmt anbefale at padle på Mølleåen i Nordsjælland. Selvom åen ligger bare 10 km fra København er der fantastisk natur med rørskove, bøgetræer og naturligvis kulturlandskaber med møller. Har man ikke en packraft med i bagagen går det at hyre kanoer fx ved Nybro kanoudlejning. Der findes flere billeder og tekst på hjemmesiden.

Jeg har efterhånden klatret i en del år, men jeg er aldrig blevet særligt god. Jeg har altid set klatringen som et middel til at få nogle naturoplevelser, jeg ikke kan få på andre måder. Jeg begyndte forholdsvis hurtigt at lede på mine egne sikringer på lette ruter, og det har jeg fortsat med. Derfra, hvor jeg bor, har jeg over 300 km til nærmeste sted med klipper (på vestkysten af Sydsverige 30-40 km nord for Helsingborg), og jeg skal over både Storebælt og Øresund for at komme dertil. Derfor er jeg kun kommet ud at klatre 8-10 helger om året. Jeg har aldrig fået trænet kontinuert og systematisk, og mit klatreniveau havde gennem lang tid stabiliseret sig omkring grad 4. Sidste høst begyndte jeg at klatre indendørs for at kunne træne hver uge og på den måde blive lidt bedre og forhåbentlig komme til at klatre grad 5. Jeg holder mine ambitioner på et realistisk niveau. Nu kan jeg klatre nogle sværere ruter indendørs, som jeg ikke kunne klatre, da jeg startede sidste høst, men hensigten var, at jeg også skulle blive bedre udendørs. Første gang jeg klatrede udendørs tidligt på våren, følte jeg egentlig ikke, jeg var blevet så meget bedre, men senere på våren har jeg været ude et par gange igen, og da følte jeg, at det gik bedre. Så var jeg virkelig motiveret for at komme ud og klatre og fortsætte den gode udvikling, jeg var inde i. Hvad skete der så? Han, jeg normalt klatrer sammen med i Sydsverige, og som jeg sidst klatrede sammen med for 3 uger siden, har ikke mulighed for at tage afsted igen før om 4 uger, d.v.s. 7 uger (!) efter, at vi klatrede sidst. Der er heller ikke nogen af dem, jeg klatrer sammen med indendørs, der vil med på flere ture her i forsommeren. Hvad gør jeg så, når jeg er ved at være desperat efter at komme ud og klatre? En mulighed kunne være at køre til Sydsverige alene og prøve at clogge nogle ruter på toptov alene med min Petzl Basic tovklemme. På vejen til Sydsverige kunne jeg stikke ind om en butik og købe en Petzl tovbeskytter, så tovet ikke bliver ødelagt, selv om det kommer til at ligge over en skarp kant. Det bliver måske (?) mit næste projekt. Fredag 1. juni gjorde jeg noget andet. Jeg havde læst om, at der midt mellem Kolding og Esbjerg ligger en stor sten med mulighed for bouldring. Jeg har ikke fundet nogle beskrivelser af problemer eller ruter på stenen, men jeg kunne da køre ud og se på det og prøve mig frem. Det var dejligt at klatre på rigtig sten igen efter 3 ugers pause, selv om ruterne kun var 3-4 m. Jeg brugte i alt over halvanden time, og jeg kom op på stenen fra forskellige sider og med forskellige rutevarianter. Der var også steder, hvor jeg måtte give op. Nogle af disse steder kunne jeg måske have gjort mere, hvis jeg havde haft en til at spotte mig, men når jeg var alene, ville jeg ikke tage chancen. Hvad er det så, der berettiger til at kalde det en desperat tur? Jo, jeg var ved at være desperat for at komme ud og klatre, og så måtte jeg bare gøre noget. Om der havde været andre muligheder, ville jeg nok ikke have startet bilen og kørt over 100 km bare for at bouldre på sådan en sten. Det er godt at vide, at om jeg bliver lige så desperat en anden gang, har jeg muligheden at køre derud igen.