Viggo

Dette får mig til at tænke på, at jeg har lidt højdeskræk. "Dejlig luftig" er ikke lige et udtryk for mig. Jeg kæmper lidt med skrækken for at falde ned når jeg nærmer mig kanten og kontra den flotte udsigt ved kanten. Men emnet, højdeskræk eller høydeskrekk diskuteres bedre et andet sted på Fjellforum.

Tak for din kommentar og hjælp. Efter også at have kigget i kort, så giver jeg dig helt ret. Og Falketind på det foto har også den form, som jeg husker Falketind. Jeg forsøger nu at rette beskrivelsen op. Det ved jeg ikke - men det jeg kunne se ovenfra så nemt ud. Men jeg husker at have læst een turberetning om det her på Fjellforum - så prøv at søge lidt. Jeg vedlægger dog et par fotos af øst-æggen nedefra.

Den oplevelse lyder ikke rar. Hvilken tid på året gik du? Jeg har stor respekt for snefaner! For mig var der rimelig blød sne og ikke stejlere, end jeg kan acceptere uden isøkse. Snefanerne blev mindre stejle mod vest, så jeg måtte blot vurdere, hvornår man kunne gå ned mod nord fra NV-æggen. Og jo, jeg har også læst din anbefaling om også at gå op ad NV-æggen, men den pågældende dag ville det være og gå op i en sky på toppen så tidligt. Og kan man lide blomster, så er der faktisk mange på sydsiden.

Hermed en turraport for en tur op på Sjogholstind med start og slut på Olavsbu. Hjemmefra havde jeg forberedt at gå een eller flere tinderne omkring Olavsbu sidst i juli, men det blev kun til Sjogholstind. Forberedelsen bestod bl.a. i at kigge nogle turrapporter her. Jeg har det med at gå langsomt, nyde turen og tage en del fotos, så jeg vælger normalt ikke særligt lange topture. Der har været nogen diskussion om navnet på denne top. Sjogholstind er mest anvendt her på forum, men Sjogholstinden, Snøholtind, Snøholstind, Snøholtinden, Snøholstinden og Snøhøltinden er også set anvendt. Der var meldt godt vejr for dagen, søndag den 26. juli, men om morgenen og formiddagen var der dog overskyet, og toppene lå indhyllet i skyer det meste af tiden. Bl.a. på den baggrund valgte jeg at gå op på Sjogholstind fra sydsiden, så der gik længere tid med at komme op, og jeg håbede på bedre vejr i løbet af dagen, hvilket heldigvis også blev en realitet. Ruten taget efter hukommelsen er vist på billede 1. Resten af den detaljerede beskrivelse vil komme i tilknytning til fotos. Jeg prøver at give navne på tinder i fotos – og hjælp mig gerne. Men ellers vil jeg her knytte nogle generelle kommentarer til turen. Opgangen langs æggen mod syd er klyvning i en lidt stejl rende, men efter min opfattelse er dette sted mindre udsat end en del punkter ved æggen mod nordvest. Alt afhænger naturligvis af forholdene på dagen (tåge, regn eller sne) og forholdene på denne tur var tørt og med god sigt. Det sidste stykke af turen gik ned af nogle snefaner mod nord og ind mellem søerne 1444 og 1448, og det var ikke noget problem at komme over elven her. Generelt er turen rimeligt let gået, men jeg anbefaler at have været på omkring 5 lettere topture inden denne. Æggen mod nordvest er nogle steder lidt smal, og man skal klyve en del steder, så man skal være lidt vandt til dette og ikke lide af højdeskræk. Man omgår nogle hamre 4 steder langs æggen, hvor der samtidig er sat varter, hvor man kan gå ud til siden. Ved den største hammer er anvist ruter på begge sider – jeg gik her den sydlige rute. Turen er ganske underholdene og med flot udsigt til tinder i Jotunheimen. Til sammenligning gik jeg æggen fra Tverrbotntindane til Tverrbotnhornet nogle dage senere, og den tur synes jeg er lidt mere vanskelig på grund af løst fjeld, og at ruten ikke på den måde er anvist med varter. /Viggo

Hej Bjørn-Even Det var da godt, at du slap med skrækken! Jeg kan blot fortælle, at jeg overnattede på Olavsbu 3 nætter fra den 24/7 - 27/7. Da jeg også spurgte hyttevagten lidt om råd vedr. Raudalseggi, så modtog jeg også denne historie om dig, hvor du helt bestemt også havde gjort indtryk... Og ikke mindst det forhold, at du to dage efter havde været oppe samme sted og reddet rygsækken og kommet helt op. De to dage var bl.a. brugt til at gå med svasko til Fondbu og tilbage igen. De omtalte dig som en 17-årig gut, og det kan næsten kun være dig. For min del blev det ikke til Raudalseggi i denne omgang, men jeg fik dog en morsom tur på Sjogholstind. Ud fra beskrivelserne havde jeg aldrig selv forsøgt en solo-klatring på den hammer af Raudalseggi. Men jeg accepterer naturligvis, at man kan have andre synspunkter på det. For en anden gang vil jeg dog bede dig tænke på, at du sikkert har familie og venner, som meget gerne ser, at du komme uskadt tilbage. Mange hilsner Viggo

Dette gælder lidt om at komme ned i Skardalen fra Olavsbu, som der her er lidt meninger om og at forholdene kan være forskellige. Lørdag den 25.juli i år (2009) var det halvgodt vejr med toppene i skyer og lidt regn og her besluttede jeg at se lidt på sagen. Jeg havde hverken stegjern eller isøkse med. Først gik jeg ind syd for 1812 og lidt ned af breen. Der var pænt med sne på breen, men den blev alligevel for stejl for mig og jeg vendte om. Derefter førsøgte jeg nord for 1812 og det samme gentog sig - jeg synes at snefanen blev for stejl, og jeg vendte om. Det var faktisk svært at se hvor stejl den ville blive... Måske havde jeg vovet de nedgange med både isøkse og stegjern. Og igen nord for 1764 var der igen en snefane ned. Den var også for stejl for mig. Men med isøkse havde jeg gået ned her. I stedet valgte jeg at gå et stykke op ad æggen mod Skardalstinden og udenom snefanen - se foto 1. Det går fint og uden fare på den måde. Samtidig fik jeg et par foto af snefanen (lille bre) nord for 1812, hvor man ser en sprække, og jeg gætter på, at der er ca. 5 m lodret ned - se foto 2 og 3. sprækken kunne ikke ses ovenfra. Så med dårligt vejr og blot lidt uopmærksomhed vil det være skummelt at gå ned dér. Senere på dagen kom en kort opklaring, hvor jeg bl.a. fik det sidste foto og gik på vej op mod Skardalstinden - men kort efter skyede toppene til igen, så jeg vendte om og gik tilbage til Olavsbu. Måske er jeg lidt forsigtig med snefaner - specielt når man går alene. Jeg har engang måttet være med at redde en person, som fik brækket foden efter at have gledet ud på en lille snefane og ramlet ind i sten nedenfor.

Ja, med min A4-printer irriterede det også mig, at kun 50% af arealet på A4-siden bliver anvendt til kort. For mig kan man imidlertid godt øge dette noget til 82% af arealet, med et lille kunstgreb, hvor systemet i første omgang tror, at et A3-kort skal udskrives. Efter man har fundet det kort frem, som man ønsker ud, så kan jeg gøre således: Klik Udskrift Vælg målestoksforhold for udskrift til 0,86 gange det rigtige. For 1:50000 vælg 1:43000 Vælg enkel udskrift Vælg A3-liggende (kan muligvis også vælge A3 stående, hvis det passer bedre) Placer rød ramme på kort for område til udskrift Klik Forhåndsvisning/Udskrift (Nyt udskriftsvindue vindue) Klik Filer-Sideopsætning og vælg her: minimal margin for printer liggende udskrift aktiver "formindsk til sidestørrelse" intet i sidehoved eller sidefod Klik "OK" Klik Filer - Vis udskrift Klik udskriv og udskriv - her udskrives næsten fyldt A4-side Luk udskriftsvindue Måske virker dette også for dig. Mvh. Viggo

Nu bruger jeg ikke GPS endnu. Men jeg vil nødigt undvære et kort i fjellet. Jeg synes, at man ret let kan forvirre sig væk fra en T-mærket sti. De er ikke lige godt mærket alle steder og de lokale forhold kan gøre det svært at mærke. En GPS kan sjældent give det overblik, som et kort og kompas kan give. Men GPS'en er meget nyttig med at fortælle, hvor du er. Jeg har også oplevet en meget erfaren fjellvandrer, som løb vild med en GPS. Det er min mening...

Det er korrekt Toto! På billedet ser man tydeligt mærkerne på Ramnefjellet fra rasulykkerne 1905 og 1936, der gav lokal tsunami med mange døde.

Jeg har også selv et Hilleberg Nallo 3 GT på 7. år og har også været godt tilfreds - og specielt med den store absis. Har brugt det både på sne og i regn. Jeg synes ikke at have oplevet usædvanlige kondensproblemer, og der er rimeligt gode regulerinsmuligheder med luft. Jeg har ikke samme åbning som på Etsvends foto, men åbning i siden. Måske er der sket en ændring her.

Hvilken top er dette foto fra? Jeg har netop søgt på navnet her på Fjellforum, og fik kun 3 hits, hvoraf ingen beskrev at have været på toppen. Udsigten er bedre end de fleste i Norge, så gå ikke forbi denne top uden at gå derop...

Enkle toppe både sommer og vinter: Högdebrotet er en enkel top til med adgang fra GjendesHeim eller fra vejen over Valdresflya. Andre enkle toppe er Veslefjeldtinden og Storbretinden med adgang fra Krossbu. Om Sommeren findes mange muligheder. Et godt udganspunkt vil være Leirvassbu med enkle toppe som Tverrbotntinderne, Stetinden, Kirkja og Høgvagttinderne. Alle disse toppe klares uden at gå på bre. Du kan sikkert finde rutebeskrivelser på Etojm.com - slå op på den alfabetiske liste over toppe: http://www.etojm.com/Norsk/topper.htm God Tur! Med venlig Hilsen Viggo

Kære Fjellforum Vi er en gruppe på 8 danskere, som planlægger en vårtur i Pinsen midt i maj med telt og ski til Hestbrepiggene. Vi har ca. 3½ dag til rådighed i fjellet og satser på en "basecamp-model" med teltene et stykke oppe i fjellet og at gå ture og topturer herfra hver dag. Vi forventer at medbringe breudstyr. Jeg har fået oplyst, at det er muligt at køre i bil frem til Kvandalsvollun og måske frem til Netosætri. Vi vil være glade for gode forslag til os i den anledning og eventuelle advarsler om skredfarer. Med venlig hilsen Viggo