Viggo

Nu kiggede jeg en gang mere - og ja der er naturligvis flest sommerturer, men Surtningssui og de tilhørende småtoppe er et attraktivt turmål, så der findes rigtigt mange turrapporter. Jeg har løseligt kigget på ca. 1/4 af listen og fandt disse: http://www.fjellforum.no/topic/20130-smarapport-fra-et-utaktisk-men-hjertelig-jotungjensyn-304-152011/page__hl__surtningssu#entry26156 http://www.fjellforum.no/topic/13906-to-lange-toppturar-i-jotunheimen/page__hl__surtningssu http://www.fjellforum.no/topic/12968-tre-praktfulle-turer-i-jotunheimen-16-19-april-2009/page__hl__surtningssu#entry95762 http://www.fjellforum.no/topic/12956-veotinder-styggeh%c3%b8breatinder-og-surtningtinder/page__hl__surtningssu#entry95845 http://www.fjellforum.no/topic/12862-bratte-bakker-til-vakre-tinder-surtningssubrean-rundt-l%c3%b8rdag-4-april-2009/page__hl__surtningssu#entry96730 http://www.fjellforum.no/topic/12853-tredagers-intro-til-paskeferien-2009/page__hl__surtningssu#entry96795 http://www.fjellforum.no/topic/9575-surtningssui-austre-memurutind-190408/page__hl__surtningssu#entry130746 Men rigtig god tur - det er en flot udsigt og et flot område!

Jeg havde en tur derop i maj 2002 og du finder beskrivelse her: http://www.fjellforum.no/topic/16322-ture-ved-bessvatnet-kristi-himmelfart-2002/page__hl__surtningssui#entry61510 Men om du søger på Surtningssui eller Surtningssue, så finder du sikkert ganske mange turbeskrivelser med vinterbestigning.

Om jeg tænker efter, så tryner jeg nok en gang eller to på en uges ophold i fjeldet, og vil derfor være lidt nervøs for at bære kamera helt ubeskyttet. Det vil i givet fald gøre, at jeg bevæger mig endnu mere forsigtigt. Jeg anvender en kamerataske som denne: http://products.lowepro.com/product/Toploader-Zoom%2045%20AW,2203.htm Jeg bærer tasken med rem over venstre skulder, så den hviler på maven til højre. Tasken åbnes med lynlås og man får kamera frem ret hurtigt. Tasken med kamera, objektiv og ekstra batteri vejer 1,6 kg.

Jeg har et Nallo 3GT fra tidligt 2003 og kan se, at placeringen af ventilationsåbningen er ændret. Åbningen udspiles af en indre ståltråd, som nemt lader sig bøje. Men jeg ved ikke om andet er ændret. Vedlægger foto af mit telt.

Der er jo også Nallo 2GT - det ville jeg vælge. Jeg har selv et Nallo 3GT - og bruger det også på solo-ture. Teltet blev købt for 9 år siden og til brug både sommer og vinter og med 2 og til nød 3 personer. Jeg har været meget glad for den gode ekstra plads i absis, hvor der nemt laves mad mm. 3GT er naturligvis rigeligt stort til solo-ture, men det har stadig en rimelig vægt, og jeg er ikke mere på tur end at jeg godt kan klare den ekstra vægt de gange.

Generelt er det vel her ligesom for resten af livet at have respekt for at det ukendte og være parat til at noget skal læres fra andre. For at reducere mængden af ulykker generelt gælder det at gå systematisk til værks ligesom et arbejdstilsyn gør for at mindske arbejdsulykker og en trafikstyrelse gør for at mindske trafikulykker. Jeg kender til, at Norges Klatreforbund foretager en ulykkesregistrering og forsøger af den vej at blive klogere - se her: http://www.klatring.no/Sikkerhet/tabid/4740/Default.aspx Der er måske også andre i Norge, som forsøger at blive klogere ud fra rapporter på ulykker og næsten ulykker - det ved jeg ikke.

Gætter på, at jeg over de sidste 8 år købt ting 25 gange via e-bay fra den tyske eller engelske hjemmeside. Jeg har aldrig haft problem med varer, som ikke blev sendt eller manglende respons. Een gang har jeg købt et ældre brugt digitalkamera for lille pris, hvor autofokus var defekt og her var sælger ikke medgørlig. Om du har brugt at betale via Paypal, så vil du normalt få besked om pengeoverførsel herfra. Du kan her nemt klage og dermed tilbageholde betaling. Betaling via betalingskort bør også give dig mulighed for at tilbageholde betaling. Betaling med bankoverførsel må frarådes og vil indebære at man foretager en kalkuleret risiko. Jeg har brugt bankoverførsel to gange uden problem. Foretag evt. klager gennem ebay, hvorved ebay som en 3.part bedre på sigt kan udelukke uærlige sælgere. For ca. 7 år siden købte jeg 2 stk. lithiumbatterier via e-bay til ca. 1/10 pris af original for et Nikon kamera. Èt af dem blev ubrugeligt efter ca. 3 år. Det andet kan stadigt anvendes, men har ca. 1/3 batterikapacitet end det originale batteri. Der kan også være et sikkerhedsproblem med lithiumbatterier, men har ikke hørt meget om det i praksis. For ca. 3 år siden købte jeg et andet billigt (ca. 1/3 pris) lithiumbatteri et andet sted til andet kamera. Det batteri ligger også ca. på 1/3 batterikapacitet nu. Jeg har læst, at overdrevne angivelser af batterikapacitet er et faresignal, som bør få dig til at fravælge køb.

Er enig i, at denne erkendelse er meget vigtig. Kroppen vil prioritere varme og blod til hoved og krop. Så om hovedet bliver koldt begynder kroppen at lukke for blodtilførsel til arme og ben. Det betyder i alle tilfælde også meget med fugtighed. Går man i regnvejr eller i våd sne, kan læderstøvler suge meget vand ind til sokkerne, som alt andet lige giver dårligere isolation. Det hjælper at passe støvlerne med støvlefedt.

Jeg sørger for at drikke meget aften og morgen før tur. Er ret opmærksom på kort og terren og således hvornår det sidste vand kan forventes at være inden toppen. På det sted drikker jeg også lidt ekstra. Det er sket, at jeg har returneret 100 højdemeter, når jeg har taget fejl. 800-1000 højdemeter uden vand er efter min mening ret usædvanligt. Men i givet fald vil jeg tage omkring 2,5 l med. For de fleste toppe over 2000 m i Norge er 1 l nok. Men som sagt er det helt afhængig af hvor lang tid, at man kan forvente, at være uden vand - og medregnet sikkerhed. Er man flere på tur sammen er sikkerheden større og mængden kan reduceres lidt. Er også opmærksom på om jeg urinerer, og begynder at drikke mere, om der er gået mere end 3 timer siden sidst. Der er efter min opfattelse lille forskel på om det er koldt eller varmt. Om det er meget varmt (sveder meget med minimalt tøj), så kan det være nødvendigt med lidt mere væske.

Tak for informationen, Vandrefanten. Ja, der er nok en hel del mere sne på våren og her mere sikkert at gå op breen. Sjov video om Thorleif Sognnes - og godt gået i den alder. Og på den måde kan de fleste af os håbe på endnu flere år i fjellet.

Tak for information om denne side af Josten og om denne fine sikringshytte. Tænker, at du gik op ad breen til Kvannebakkbu,.og at der tilsyneladende ikke skulle være problemer med sprækker nu (rigeligt med sne).

Det synes som om, at de brugte kontakt- og fjedermaterialer ikke er korrekte. Jeg er lidt usikker på, om det er en vandtæt udførelse. Men om du kan sætte lidt ledninger sammen så finder du masser af batteribokse (battery holders) f.eks. på e-bay, og du finder dem sikkert også i en elektronik hobbybutik. Og en vis vandtæthed kan klares med en plasticpose eller plastfolie og nogle elastikker. Eksempel: http://www.ebay.co.uk/itm/4-x-AA-Battery-Box-Holder-with-Switch-Hobby-Model-Toy-/360499839333?pt=UK_BOI_Electrical_Components_Supplies_ET&hash=item53ef770165

Beklager - fik set galt med dato. Fandt dog disse kommentarer fra andre: http://www.fjellforum.no/topic/17545-storgrovtinden-fra-bakarste-storgrovh%c3%b8e/page__hl__illåbretind#entry50728 http://www.fjellforum.no/topic/13430-med-h%c3%b8y-puls-pa-skardstind-305-2009/page__hl__illåbretind#entry90944 Måske kan du bruge dem.

Jeg tror ikke, at du skal regne med at folk, som er aktive med fjellsport følger med time for time i dette forum. Men over tid kommer nogen måske forbi og kan give dig svar. Jeg husker at have været forbi for ca. 20 år siden i maj måned, hvor vi gik op på ski af Heimre Illåbreen og op skaret - og jeg mener det var mellem 2170 og 2175. Men jeg var ikke på toppene her. Mener at vi på samme tur gik videre og var oppe på Tverråtinderne. Så jeg gætter på, at vi kunne gå vest om Ymmelstinden. Efterfølgende tog vi ned af Illåbandet og Nordre Illåbreen.

Jammen dog - så havde vi jo hilst på hinanden om ellers dagen passet. Jeg valgte jo en lidt anden tur denne fredag, hvor vejret faktisk blev bedre om eftermiddagen, end jeg havde ventet. Mit telt var lidt vest for de to tjernene, men det er sikkert også det, du mener. Varderne og stien op i Trollsteinkvelven var ikke langt fra mit telt. Jeg var forresten også forbi begge varder ved Austra Trollsteinhøe. På øjemål tror jeg nu, at den vestre af dem er højest, men er ikke sikker.

Husker, at der er ganske stor kompas misvisning, ca. 45 grader lokalt omkring midten af Jøkulen. Det er vist noget med magnetitt i bjerggrunden. Jeg har dog aldrig set resultater fra nogle lokale undersøgelser af dette og kender derfor ingen deltajer om hvor stort området er med hvor stor misvisning. Det kan være rart at kende til, om man navigerer pr. kompass ind over i tåge. Med GPS er der naturligvis ikke noget problem. Og det undrer mig faktisk lidt, at det ikke står noteret på DNTs rutebeskrivelser. Dejligt område - du ønskes en god tur!

Eftersom de fleste, som tilsyneladende bliver inficeret med borreliabakterien, også bliver raske igen, så kan man formode, at de fleste af os har et imunforsvar, som kan klare sagen. Som enkeltindivid ved du blot ikke, om du er én af dem. Og derfor mener jeg ikke, at man kan konkludere noget ud fra enkelttilfælde, som har haft mange flåtbid. Der skal indsamles erfaring fra rigtigt mange personer eller analyser til, at give viden - med andre ord - forskning i problemet. Det komplicerer også sagen, at det kan være en lang række forskellige arter bakterier eller virus, som overføres. Fandt information fra Sverige her: http://www.fasting.nu/

Jeg tør ikke sige, hvad, som er mest effektivt. Men jeg har nogle bud - og jeg har ofte gået med tung sæk i fjeldet og fundet mig fit nok til det. Generelt bør du træne med noget, som du kan holde ud. Motivationen betyder meget, og det skal kunne konkurere med sofaen. Det kan f.eks. give mere motivation at dyrke sport i forening. Konditionstræning ved løbe intervaltræning er meget mere effektivt end bare at løbe konstant tempo. Det kan også gøres med fodbold, men her er også risiko for en del skader. Vær også lidt opmærksom på de nye tendenser med ikke at bruge de nu "gammeldags" løbsko med stødabsorbering i hælen. Det ændrer løbestilen ugunstigt og svækker muskler i svangen. Men du skal også have styrketræning - og specielt for ben og "core", dvs. mave, ryg og i sider. Den bedste sport for det er nok gymnastik f.eks. springgymnastik, hvor der også bruges styrketræning til netop de muskelgrupper. Og en del af den styrketræning som man bruger for træning af soldater kan bruges. Træning af ballancen er også vigtig, og den klares langt bedre med sport, gymnastik mv. end ved styrketræning med maskiner i et fitnesscenter, som nærmest helt fjerner ballancetræning.

Uff - et vejvalg, som bestemt ikke blev uden risiko. Godt at du kom ned i god behold. Jeg har lavet et udsnit af foto fra Svartholshøe 11. august, som jeg vedlægger, og hvor man kan se det brefald, som du gik ned af.

Prøver på svar: 1. Nymfen er generelt farligere, fordi der er flere, og den er mindre og bliver derfor vanskeligere opdaget. 2. Nej, hovedet skulle ikke give fare for borelia. Men måske andre infektioner. En del nævner at om kæberne bliver sidende, så skulle det være harmløst. 3) En del nævner lavere risiko for Borelia om man får gjort noget ved sagen inden for 24 timer. Men TBE kan smitte hurtigere. Derfor anbefales, at komme af med flåten hurtigst muligt. http://www.skovflaat.dk/ http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Spindlere/Mider/Skovflaaten/fakta_om_flaater.htm http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/skovflaat.htm http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/skovflaten-hvor-farlig-er-den http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/B/Borrelia%20infektion.aspx Der er også forskelle fra land til land, så man bør nok finde kilder fra Norge.

Flåt i Danmark er også farlige. Det er også her primært et problem i skovområder med hjort. For ca. 1½ år siden var jeg i en sådan skov på Falster i Danmark. Ca. 12 timer efter gjorde jeg et eftersyn af mig selv og fandt een ca. 1½ mm stor flåt i skridtet. Den tog jeg forsigtigt af med en pincet. Læste lidt om, at om man gjorde det lidt forsigtigt, så vil flåten selv slippe. Men ved også, at der findes en særlig flåt-tang til formålet, som skulle være mere sikker at anvende - om nogle ofte færdes i så områder, så kan det være en idé at skaffe en sådan. http://www.google.dk/search?q=fl%C3%A5ttang&hl=da&prmd=imvns&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=I_2XUJiAKoTHtAb_sYH4BA&ved=0CCYQsAQ&biw=1006&bih=736 Men jeg gemte flåten og ringede til lægen. Han bad mig komme og have flåten med. Der var ingen hævelse og flåten var en "nymfe" og blev på det stadie af lægen betragtet som ret harmløs. Men selvfølgelig skulle jeg reagere om der kom rødmen, hævelser o.lign.

Jeg har normalt kun brugt en primus i absis. Og med sne er problemet, at primus smelter ned i sneen. Det har jeg løst med et par strimler kork, som er skåret ud af en gammel kork dækserviette - ligesom disse: http://www.bilka.dk/...rchase_other_ds) Og disse strimler kan pakkes ind langs grydekanten i primus. Se også foto fra brug. Kork er let, fleksibelt, isolerer godt, brænder dårligt og tåler ret høj temperatur.

Tak for kommentaren, Martin. Jo, bestemt fint område. Og selv om jeg har gået meget i Jotunheimen, så har jeg ligesom aldrig fået set fjeldene her. Det er som om, at de er gemt væk bag Glittertind. Og der er heller ikke så mange fotos at finde. En hytte i Smådalen ville jo nok øge besøgstallet, Men det jo egentligt også meget godt spændende med sådanne lidt mere uberørte områder. Foklaringen med madrasserne synes fornuftig. Men mon ikke, at de er kommet ind nu inden for meget sne og is.

REs tak for fin forklaring omkring ventilation i telt og snehuler. Om man ikke holder en ventlationsåbning åben, vil der så være fare for, at der ikke kommer ilt nok ind? Er der luftskifte nok i den varme kuppel af luft som på billede 6 ved vindstille. Og vil man opdage den manglende ilt mens man sover?

Jeg har længe ønsket at se nærmere på fjeldene "bag" Glittertind og i august fik jeg endelig gjort alvor af en tur her. Jeg ankommer parkeringspladsen i Veodalen ca. kl. 18 den 8. august og får pakket en tung sæk med telt og mad til 3 dage. Fint vejr. Der er ganske stor aktivitet med folk, som cykler op til Glitterheim herfra. Kommer først afsted kl. 19.30 og går først ca. 1½ km af vejen og derefter op til højre i hakket ved Bergenusshaugen og i retning mod Trollsteinkvolven. På vejen møder jeg en dansk kone, som fortæller, at hun sammen med manden har gået Trollsteineggi, og de er nu på vej tilbage til teltet ved parkeringspladsen. Manden samlede på 2000 metere og kommer derfor senere... Konen fortæller også om endnu en dansker, som ligger i telt i Trollsteinkvolven. Kl. 21.30 er det tid at slå teltet op, og jeg ser ikke noget til andre telte. I løbet af natten bliver det ganske koldt, og jeg må op to gange og tage ekstra tøj på. Og så ærgrer man sig over, at det blev sommersoveposen, som er med oppe, og ikke vinterposen, som nu lå i bilen. Næste dag er der lidt flere skyer, men pænt vejr, og jeg beslutter at gå op på Austre Glittertindoksle via Bukkeflye. På vej op møder jeg en sneræv! Vi står og betragter hinanden interesseret på 20 m afstand ca. 10 sek. Og så forsøger jeg forsigtigt at få kamera frem, men straks løber ræven. Men jeg når da at få taget et foto af den på vej over en snefane og væk. Det er muligvis eneste gang i livet, at jeg får en ræv at se i fjeldet. Husker én gang at have set jerv ikke langt fra Sognefjellshytta. På vej op kommer man forbi en NVE hytte. Her er madrasser lagt udenfor holdt fast af sten. Prøver forgæves at forstå den behandling af madrasserne. Tæt ved toppen ser jeg en mand på vej op samme vej. Det viser sig at være den anden dansker fra andet telt nede i Trollsteinkvolven. Men hans telt lå langt højere oppe ved Trollsteintjønne. Det begynder nu at sne og blive dårligere vejr. Man kan dog ane Glittertind og Trollsteineggi. Jeg checkede, om det er muligt at komme ned på nordsiden af toppen mod breen, men der synes at være for stejlt oppe langs æggen. Jeg vælger nu at gå ned og hente vintersoveposen (ekstra 4 timer) og fra ca. 2000 m højde gik jeg ned i den nordlige kant af Gråsubreen, som er snedækket. Min vurdering er, at der ikke er sprækker på den del af breen med stort press fra isen ind mod klipperne. Og længere nede går jeg syd for Gråsubekken ned til vejen. Jeg bliver ved bilen ca. 2 timer, mens det regnede en del og går herefter op til teltet i tørvejr. Denne nat sover jeg varmt og godt. Næste formiddag (10.august) regner det en del, og der var dårlig sigt, så jeg beslutter at vente. Kl. 13 stopper regnvejret, og det begynder at klare op. Så jeg vælger at gå en lille tur over på Smådalshøe og se ned i Smådalen. Der er fin udsigt her både til Glittertind og til Smådalen og nord for. Der er mange rener i det område. Det bliver helt fint vejr mod aften så aftensmaden er dejlig at få udendørs. Om morgen 11. august er det flot vejr, så det er dagen for den lange tur, og jeg kommer afsted ret tidligt - ca. kl. 6.30. Turen gik op ad ryggen på Trollsteinhøe og til Austre, Nordre og Søre Trollsteinhøe. Dernæst til Gråhøe ned Svarholsglupen og op Svartholshøe og Trollsteinrundhøe. På vej op Trollsteinrundhøe kommer man forbi en pinakkel - aner ikke, om den har primærfaktor over 10 m... Indtil nu er jeg kun stødt på danskere og en sneræv i området, men på Trollsteinrundhøe fik jeg endelig mødt nordmænd, en fader med sine to sønner - den ene kun 12 år, som var gået op gennem Trollsteinkvolven fra parkeringspladsen. Faderen havde gasapparat med og kunne byde på frisklavet varm kaffe - dejligt! Men han var ikke i stand til at motivere drengene til en videre tur ud på Trollsteineggi - klokken var blevet ca. 15.30. Jeg synes ikke, at jeg er helt frisk nok til at gå derud alene, for det vil blive sent før, at jeg er tilbage. Så det tilføjer mere risiko. Så jeg valgte også her at snu og gå via Svarholsglupen og ned til teltet. Så disse fine toppe må blive en anden gang. Men rigtig flot tur alligevel. Næste dag er søndag den 12. august, som er for hjemtur til København.