Viggo

Tak for fin turrapport og fine fotos. Det gik heldigvis godt for jer med brepassagen og de andre udfordringer. Nu ved jeg ikke rigtigt hvilke anbefalinger receptionisten på Finse gav jer. Men mig bekendt bør man ikke gå uden sikring på Rembesdalskåka hverken sommer eller vinter. Måske nogen kan korrigere mig. Og jeg synes, at jeg bør nævne det inden andre blot tager samme tur uden sikring. Og egentlig fremgår det heller ikke, om I havde tov med, men din fortælling tyder på, at I ikke brugte tov. Uden sikring vil jeg mene, at eneste reglementerede adgang til hytten er via Luranuten. Tak for linket med den interessante historie om tømningen af Demmavatnet I 2014 - den havde jeg faktisk ikke hørt om.

Hej Aleksander Med hensyn til Styggebreen, så mener jeg, at man her skal bruge med tov, da der vil kunne være sprækker under sneen, som man kan ryge I. Med mindre du har checket med opslagsværker, lokalkendte eller folk her, så bør du holde dig væk fra breerne. Fra Glittertind vil du kunne køre ned hvor de "normale" stier går mod Spiterstulen og Glitterheim. Man skal sikres om du tager ned mod Grotbreen. Jeg forventer, at man stadig kan køre ind til Spiterstulen, men det kan du sikkert checke på deres hjemmeside. Det er også sti op mod Glittertind fra Heimresætre. Håber, at du får en god tur!

Oh-ja og tak Oddbjørn. Det er naturligvis forklaringen.

Tak for, at du deler din fantastiske tur med os. Meget flotte fotos! Det er også et sjovt, og flot foto med lang eksponeringstid af din bestigning af Midre Hellstugutinden, hvor din hovedlygte viser din rute hele vejen. Er der en særlig grund til, at du er nede I bakken mod øst? Også dit andet foto af din camp I månelyset med stjerner er fantastisk. Og jeg ved, at det typisk kræver en hel del arbejde at få eksponeringstiden på plads - eller det ville det gøre for mig.

Det er jo meget smag og behag i forhold til plads. Jeg har selv et Nallo 3 GT, som jeg også burger, når jeg går selv. Og jeg synes blot at et 1-mands telt er for lille, når man ligesom skal lave mad mm. i teltet. Så kunne jeg købe et 2-mands, men så synes jeg, at det bliver for meget at ofre I penge på sagen I forhold til den vægt, som jeg sparer. Det giver simpelthen også mere komfort, at have plads, og det synes jeg også godt, at man kan slæbe lidt mere for.

Mange i dette forum har sikkert prøvet at binde barduner til sten når plugger ikke kan komme i jorden. Nu prøver jeg at dele lidt erfaring her og håber også at høre din erfaring og kommentar. I august er jeg på tur med telt i Ronderne og sætter teltet ved Kaldbekkbotn ca. 2 timers gang fra Rondvassbu. Hjemmefra er jeg klar over, at der muligvis ikke er særligt meget græs på stedet, så baseret på tidligere erfaringer tænker jeg, at forberede lidt ekstra for at kunne fæste barduner til sten. Så jeg laver 6 slynger af polyesterline og tog med – se foto. Da jeg stillede teltet op var jeg forberedt på, at det ville blive regnvejr næste dag ifølge vejrudsigt. I første omgang anvendte jeg ikke slyngerne. Der var 4 barduner, hvor jeg ikke kunne få pluggerne i jorden og måtter bruge sten. Så jeg lagde de normale barduner om en mindre sten og lagde derefter relativt store sten ovenpå, for at holde fast – som jeg normalt har gjort tidligere. I løbet af natten blæser det op og regner. På et tidpunkt vågner jeg ved at teltet blafrer ret kraftigt, og jeg fornemmer at barduner ikke holder teltet, som de bør. Så jeg vælger at komme ud af soveposen og ud af teltet for at se på sagen. Tre barduner har trukket sig næsten helt løse. Og her indså jeg at jeg nok alligevel måtte have fat i de slynger og var glad for faktisk at have dem med. For det var nu relativt hurtigt at få de slynger om ret store sten og få orden på sagen i det lille lys, som er om natten. Næste morgen er jeg igen ude, og her måtte jeg igen få bedre feste for én af bardunerne fra natten og én mere. Nogle plugger måtte også bedre i jorden. Den dag regnede og blæste det ganske meget, og jeg blev i teltet. I løbet af dagen observerer jeg igen, at noget synes galt, da inderteltet ligesom blev trukket skævt. Det bør nok lige siges, at jeg har et Hilleberg Nallo 3GT telt med tre snore langs jorden, der holder bredden på teltet, ved hver af de tre buer. Én af de snore under inderteltet er bristet. Da jeg indefra får hægtet inderteltet af yderteltetj kan jeg komme hen til problemet. Her får jeg så brugt endnu en slynge til at få repareret snoren. Ved opsætningen af teltet opdager jeg ikke, at en sten under teltet er skarp. Den sten skar snoren over ved de bevægelser teltet har under blæsten. Jeg kan heldigvis fjerne den sten, så det ikke kan ske igen. Rent teknisk er de 6 slynger hver lavet af 140 cm, 2 mm polyesterline og samlet med fiskerknude. De vejer tilsammen 26 g. Efter alt dette får jeg heldigvis ikke flere problemer med blæst og telt på den tur.

Foto fra Veslesmeden mod Rondeslottet og Storronden juli 2015.

Tak for en spændende video, hvor man får god fornemmelse af den flotte udsigt og udfordringen, som denne tur byder på. Håber at komme tilbage her engang, for jeg måtte desværre snu, da jeg var forbi stedet I 2012: http://www.fjellforum.no/topic/24807-midtre-gjevillvasskamben-august-2012/

Tak for rapporten fra 12 år siden Jeg har netop studeret kortet I forhold til beskrivelsen. Er der ikke I stedet tale om Trolltinden I stedet for den her nævnte Sagtinden? Mvh. Viggo

Stålwire er OK, men som allerede fortalt, så kan der nemt komme klinker og lignende, som senere kan give skarpe ender der skader fingrene. Så tov er lettere at håndtere. Du vil kunne finde meget forskelligt tov I butikker for marinebrug. Vær opmærksom på materialet. Nylon er for elastisk. Polyester er har god styrke, bedst slidstyrke og giver sig mindst, men også lidt dyrere. Polypropylen er billigere. Det har lidt mindre styrke og giver sig en smule mere, og er mere modtageligt for UV-lys. Der finds mere eksotiske materialer som Vectran (Kewlar) og Dynema, som har betydeligt større trækstyrke end polyester. De materialer har erstattet stålwire til flere typer anvendelser. Men materialerne er også dyrere. Vectran og Dynema er meget statiske giver sig typisk under 2%. Som også T.Rise er inde på, så vil en hård opspænding også betyde en større belastning af tovet under brug. Kan tovet fæstnes højere, så kræves der meget mindre af tovets styrke.

Ja, Jostedalsbreen på langs er bretur med tov, og den kan gås til i hvert fald midt i maj. Så du må have nogle folk med god bre-erfaring med i tovlaget. Hovedparten af turen er uden tov, men der er områder, hvor det absolut er påkrævet. Det er en forholdsvis tung tur med oppakning, telt og mad og en ret stor opstigning fra f.eks. Erdalen. Det lønner sig så i oplevelse. Jeg har hørt, at der kan stå ret meget vand på sneen om man går ind oppe ved Strynefjellet.

Gode forslag ovenfor: Turen ind til Kjerragbolten og udsigten til Lysefjorden. Utledalen med tur forbi Avdalen, Stølsmaradalshytte, Vettismorki, Vormeli, Skogadalsbøen og måske tur op på Jervvasstind. Om du vover det - gå helt ind under Vettisfossen og få en dusj. Og når du allerede har været rundt Hardangerjøkulen, så må du have set udsigten ned til Simadalen og fra Demmevasshytta: http://www.fjellforum.no/topic/21862-sommertur-til-demmevasshytta/?hl=demmevass Ellers tænker jeg Jostedalsbreen. Der kan du få en fantastisk vårtur (bretur med telt) om vejret ellers er OK - turen på langs. Fantastisk udsigt fra Kjenndalskruna, ved Småttene, Lodalskåbe og ved Flatbrehytta mod Fjærland. Et par fotos: http://www.panoramio.com/photo/3845826 http://www.panoramio.com/photo/3846084 Også inde ved Austerdalen og over Lokebreen der er flot http://www.panoramio.com/photo/11856127

Dette bliver min erfaring - men jeg er ingen ekspert på området. Har været på en del topture, hvor jeg og andre har brugt 35 mm og 45 mm bredde syntetiske lange feller. Og det har typisk være skityper svarende til Fisher E99 og Åsnes Amundsen. Min erfaring er, at den bredere type nemmere går løs. Når skien kantes, så kommer belastning fra is og sne hårdere mod en bredere felle, og det tror jeg får den nemmere til at slippe fra kanten. Så min anbefaling er 35 mm. Måske 45 mm ved en noget bredere ski. Jeg har også set forskellige løsninger til at feste bagest på ski. Her er det igen et problem med at fællen kan begynde at løsne sig bag fra. Min erfaring er, at det er bedst om fellen klippes til at stoppe ca. 5-10 cm fra bagenden. Hjørner fjernes ved at klippe dem rundt af, for et hjørne løsner sig lettere. Jeg har ingen erfaring med brug af korte feller, men jeg ser at Åsnes har et nyt patent her. God fornøjelse!

På et tidspunkt fik jeg en lille monokikkert som en reklamegave. Den vejer 64 g og er 8x20. Jeg har faktisk haft den med mange gange, og er efter min mening et billigt og let alternativ til slet ikke at have kikkert med.

Fjellgeitå og Martin - mange tak for forklaringen og navngivningen til fænomenet. Jeg har aldrig lagt mærke til dette fænomen tidligere, og det er måske ikke så mange steder, at det forekommer så tydeligt. Men brug af Google med drittkjegle og dirt-cone viser en del eksempler. Ja, og jeg er enig i forklaringen med at "haugen" er opstået i bagkanten op mod fjeldet. På mit første foto ser du faktisk 3 andre på vej næsten i samme retning. Og gennem mange år vil de sikkert ende med at blive lige så store som den ved brekanten.

På mig virker det lidt underligt, at stenene skulle forhindre isen at smelte. Isens hvide overflade må reflektere solens stråler i højere grad end sten. Derfor må områder med sten bliver varmere og hæve afsmeltning. Hvilken anden teori skulle give modsat virkning? Men hvorfor bliver sten koncentreret på overfladen netop på disse steder?

Prøv at se nedenstående fotos, som er taget af breen syd for Bruri på Dovrefjell. Man ser at isen ligesom danner en forhøjning, der samtidig er dækket tæt af sten. Der er tendenser til det samme fænomen et par andre steder på samme bre også længere fra brefronten. Hvordan kan man forklare dette fænomen? Er isen på vej frem gennem nogle år og skubber sten op oven på?

Mange tak for gode og fornuftige svar. De var egentlig også, som jeg havde forventet. Tænkte blot, at det var bedre at spørge en gang for meget end for lidt.

Havde tænkt at ligge i telt 2-3 dage på Dovrefjell. Men kan der være et problem her med moskus? Vil moskus evt. gå efter maden i teltet, om jeg forlader teltet for en dag på tur? Gode råd søges.

Har selv brugt et par Greenland bukser i omkring 25 år. De er også repareret en del gange. Jeg købte så et par nye for et år siden og valgte Vidda. De er forstærket netop de steder, hvor Greenlandbuksen næsten er slidt igennem nu. Greenland har vist i øvrigt lidt større vidde omkring lår og ben, og det kunne jeg godt ønske at Vidde også havde - specielt når der ikke er udluftning i de bukser. Faktisk solgte fjeldbutikkerne (her i Danmark) mere Fjellreven bukser med tilnavnet "Pro". Det betyder, at de har en lavere talje, og den type er mere til arbejdsbrug. Efter at have vurderet lidt på sagen valgte jeg IKKE en Pro-model. Jeg vil ofte bruge livrem, og her tror jeg at bærebæltet på rygsækken vil trykke ekstra på livremmen, om den sidder for lavt.

Spændende læsning. Min førstehjælpsboks synes at indeholde meget det samme som flere andre. Oftest har jeg været med andre på tur, som stort set intet har med. Men nu kan jeg se, at også andre vælger at have mere med end mig. Synes også, at det er ret vigtigt, at boksen er rimeligt vandtæt og holdbar - foto vedlagt. Der er: 2 stk. sårrenseservietter - klorhexadin 10 cm kompresplaster (alm. plaster) 1 rulle elastikbind 8 x 300 cm 1 rulle Leukoplast 5 x 500 cm 50 cm mefix 1 lille saks 20 stk. panodil Der er lidt andre ting i boksen, som bare har fået plads dér (spørg ikke hvorfor) - en lille rulle gaffatape, DNT nøgle og film plastbøtte med fyrstikker. I bilen har jeg mere med. Jeg har en anden mindre boks med, der indeholder sygrej, dvs. nåle, sytråd - tynd og kraftig, opsprætter, nylonremme, ekstra snørrebånd mv. Jeg er meget enig med Nils Martin om Leukoplast til profilaktisk gnagsår - har i mange år været meget tilfreds med Leukoplast. Har også prøvet diverse andet, som virkede dårligere for mig. Har haft lidt problem med at anvende sportstape, hvor jeg kan få en irriterende hudreaktion. 5 cm bredde er bedst til f.eks. at gå rundt om storetåen, men kan være sværere at få fat på fra apotek (skal bestilles hjem). Min far var biavler. Husker, at mor gemte en del af den "lim", som bierne bandt ting sammen med på tavlerne i bistadet og på steder, som skulle have ekstra styrke. Også på steder hvor bierne "passerer" i bistadet. Det er en lidt anden sej og hård vokstype end den almindelige bivoks. Det fik vi så at spise, når vi var syge som børn. Måske gammelt huskeråd om den del, som har ekstra antibiotika.

Jeg husker at Bjarne Lindholdt har gået den nogle gange - se f.eks. her http://www.fjellforum.no/topic/14217-uranostraversen-fra-s-og-urdanosi-til-skogadalsb%C3%B8en/#entry83075 Send ham evt. et praj, så giver han dig sikkert et par råd.

Er lidt usikker på sneforholdene nu, men der kan måske laves læ med sne eller hule. Men om du har check på en vejrudsigt, og undgår uvejr, så er det helt sikkert muligt at finde en rimelig sikker plads deroppe. En mere beskyttet plads uden mulige udsigter er nede i Rondholet. Vedlægger et foto mere - tror, at det er fra ca. Vinjeronden og mod toppen. Begge er fra august 2005.

Ja, jeg synes også som Larsdx, at en basecamp i Langglubdalen lyder som et godt udgangspunkt. Så behøver du ikke at have telt og så meget mad med op og på kortet synes det at være fint at gå op fra Langglubdalen til Storronden og så gå ned fra toppen af Slottet.

Jeg har været på Rondeslottet og Vinjeronden i august, men har ingen erfaring med at telte dér. Vil gætte på, at der er sne midt i juni. Der findes rester af en mur af steen, som sikkert kan bruges til at beskytte lidt for vind. Foto fra toppen af Rondeslottet vedlagt.