Viggo

Tusind tak for dit svar, Ole. Jeg ser først dit svar nu, men jeg er heldigvis endnu ikke gået i gang. Link er interessant. Jeg bruger ret tit PVC-lim for vinyl, som en kontaktlim til at lave en lufttæt lapning af luftbaner til hoppgymnastikk. Mon den PVC-lim ligner den, som her bruges til Seam Grip Sil? Men her bruger jeg små sandposer til at give et godt fordelt tryk, mens limen tører, for jeg tror ikke helt på et fordelt tryk, som du ser i video fra slingfin. Du kan se processen her på et skjult link, hvis du nogensinde får brug for det: https://youtu.be/07VnsUWoDxo

OK, Pfaff 138. Det er en rigtigt udmærket klassisk industrisymaskine, som stadig er i brug mange steder. Jeg har desværre ikke plads nok, til at have en industrisymaskine. Jeg har dog en lillesøster, Pfaff 230, men den har et problem med, at man ikke kan indstille trykket på trykfoden tilstrækkeligt. Så på grund af den detalje er Pfaff 130 bedre. De maskiner findes også ofte på brugtmarkedet, og de fylder ikke helt så meget. Jeg kan godt lide at se, hvordan du laver et godt fæstepunkt. Det er ofte disse koncentrationer af kræfterne, der giver skader på en dug, og hvor det er vigtigt at få forstærket korrekt, så kræfterne fordeles.

Tak for interessant link fra Nortent.no. De skriver, at de bruger tråden Amann Rasant 75 WR. Det lidt underlige er, at jeg ikke finder den tråd i Amanns produktliste, så måske er det en særlig tråd, som de har fået lavet til det brug. WR eller senere WRe betegnelsen står for "Water-repellent" for f.eks. Saba WR og Serafil WR. Importøren i Danmark anbefalede faktisk Serafil WR til mig for telte. I forhold til at forklare lidt om forskel på core-spun og andre, så tænker jeg, at dette link giver nogle gode forklaringer, og det er fra et ret anerkendt trådfirma i Nordamerika: https://www.amefird.com/technical-tools/thread-education/thread-science/ Core-Spun tråd vil være en lidt svagere tråd og lidt mindre slidstærk i forhold til ikke-core-spun, hvor alle fibre bruges til at give styrke. Jeg syer primært på webbing og presenning (tarpaulin eller vinyl), hvor styrke og slidstyrke er vigtigt, og ikke at det føles godt mod huden og lignende. Nylon-tråd er lidt strækere, men er mere problematisk med farver, UV-lys, håndtering og tilgængelighed. Når jeg har haft Serafil tråd i forvejen, så har jeg også brugt den få gange på telt. Hvis du alligevel forsegler sømmen, så mener jeg ikke, at det betyder så meget, om bomuld skulle have den egenskab med at tætne hullerne. Jeg har ikke erfaring nok til at kunne sige hvilken trådtykkelse, som vil være korrekt for silnylon, men har så kopieret trådtykkelsen, som jeg så Hilleberg brugte, og den er ca. Tex 70. Jeg ved, at Tex 70 ikke er nok, om du syer vinyl med krav til styrke, men her taler vi også om materialer med meget højere styrke. Jeg giver dig ret i, at hvis man holder teltet tørt, når det opbevares, så bør forrådnelse ikke blive et problem. Du har også ret i, at sømtypen er vigtig for styrken. På mit Hilleberg telt er anvendt "Full Flat Felled Seam". Kik evt. denne video fra SailRite: https://youtu.be/2BvIr1mNYiE Jeg så i en anden tråd, at du bruger en Pfaff symaskine med IDT. Jeg har desværre ikke en sådan symaskine, da de er lidt dyre på brugtmarkedet i Danmark. Men det er min fornemmelse, at det er en god symaskine at bruge til silnylon, som er ret vanskeligt at sy med god kvalitet for en almindelig husholdnings symaskine. Uden IDT eller overtransportør bliver det svært uden at bruge dobbeltklæbende tape.

Jeg har altid lidt førstehjælpsgrej, lidt snor, nål og tråd (i et par størrelser), samt ca. 2 m gaffatape på en lille rulle med på tur - det samme i mange år. Mine turkammarater og jeg er ofte blevet hjulpet videre herfra. Når jeg søger på gaffatape her i forum, så kan jeg se, at mange andre gør det samme. I august lå jeg en uges tid i telt i Grimsdalen, og må have strammet teltet lidt for meget ved én teltpløk. Efter en nat med en del vind så jeg en ca. 40 cm lang flænge i teltet nederst nær en teltpløk: Først prøvede jeg med ét stykke gaffatape, men det gik hurtigt løst. Så blev det gaffatape på begge sider og desuden ned under kanten ved pløkkens fastgørelse. Det holdt heldigvis resten af ugen. Jeg har godt styr på brug af symaskine, men er alligevel lidt usikker på at få lavet en god reparation, for vi taler om et sted med potentielt stor belastning. Den umiddelbare løsning for mig vil være, at sy lidt gaffatape fast, men jeg bliver usikker på holdbarheden. Et andet sted på teltet, blev skadet af is og sten, men det er et mindre belastet sted. Her brugte jeg reparation med gaffatape og symaskine for ca. 6 år siden: Har du et bud på en god udførelse?

Godt, at du kom til sygehus i tide. God bedring Kjell!

Nu opdager jeg først dette spørgsmål nu, og vil derfor også gerne svare lidt. Sytråd er reelt et ret omfattende emne, men lad være med at tage det for alvorligt. Det går godt i de fleste tilfælde uanset. På et tidspunkt tog jeg en søm op på mit Hilleberg Nallo 3, som er ca. 20 år gammelt. Da jeg har flere kendte tykkelser tråd liggende, så kunne jeg via nærfoto bestemme trådtykkelsen, og den er Tex 70. Det er en trådtykkelse, som de fleste husholdnings symaskiner kan håndtere, men de får ofte problemer, hvis man vælger en tykkere trådtykkelse. Tex 70 betyder, at 1000 m tråd vejer 70 gram. Den typiske tykkelse sytråd til at sy tøj er Tex 24. I almindelige stof og sy forretninger i Danmark, så har de ingen anelse om hvilken tykkelse tråd, som de sælger, og det står sjældent på trådrullen - desværre. ole_brun - det er interessant, at du ved at Hilleberg anvender en tråd med polyester omviklet (core spun) bomuld ligesom Amann Rasant, Men jeg synes måske at tykkelsen for Rasant 75 er lidt i underkanten. Rasant findes også lidt tykkere. Her er et billede af tråden i mit telt sammenlignet med nogle andre: https://lh3.google.com/u/0/d/174cKiH4thHfoTMUj02lEG4Wg5NuwlXMf Hillebergs tråd er core-spun ligesom Saba. Det er således ikke en Serafil-tråd. Jeg har også hørt historien om at denne type tråd med omviklet bomuld skulle give bedre vandtætte søm. Men jeg har også talt med importøren af Amann-tråd i Danmark, som ikke tror, at det er korrekt. Bomuld har også problem med at kunne rådne, og er ikke så slidstærkt. Mit valg er derfor ikke at bruge den type tråd. Desuden plejer jeg, at forsegle sømmen. Der er også andre produktionsmæssige årsager til at vælge en tråd med omviklet bomuld, og det er, at symaskinen kan arbejde hurtigere med den slags tråd, da bommuld giver mindre friktion og kan tåle høj temperatur. Jeg anvender Amann Serafil tråd til en søm til telt og lignende, hvor du vil være lidt sikker på sømmens styrke. Serafil er nok den mest almindelige sytråd, som anvendes af møbelpolstrere her i Nordeuropa. Slår du ind på Amanns hjemmeside, så giver de anbefalinger til symaskinens nålestørrelse for hver enkelt type sytråd, som de producerer. For de typiske tynde teltdug ville jeg vælge en nål i den lave ende af Amanns anbefaling og gå op i tykkelse, hvis det f.eks. bruges til f.eks. kraftigere bånd/webbing. Her er link til Amann: https://www.amann.com/products/productrange/ Amann har et bedre omdømme, end f.eks. Gutterman. Amann ejer deres egne trådfabrikker, mens Gutterman er et kvalitetsmærke, hvor Gutterman står for at godkende kvaliteten af sytråd fra mange forskellige producenter i verden ud fra de specifikationer, som de opstiller.

Nu hvor en masse er lukket ned i Danmark, så er det rart at kunne huske tilbage på turen til Norge i sommers 🙂 Det endte med en god tur til Jotunheimen, og jeg kunne også køre gennem Sverige. Forhåbentlig bliver det muligt igen til sommer. Hermed et enkelt foto fra turen. Først 3 dage i telt i Leirungsdalen og dernæst 4 dage ikke så langt fra Glitterheim.

Ja, det må være noget magnetisk jernmalm. I dag hvor GPS er med på de flestes ture, så er det ikke så kritisk. Men for 25 år siden var det faktisk ret vigtigt information inden en tur med tåge eller sne på Hardangerjøkulen - ellers kunne man ende sin tur på ret så forkerte steder. Men jeg tror de fleste, som har været på Brekursus på Finse/Demmevass kender til den sag.

Nu ved jeg, at misvisningen lokalt på f.eks. Hardangerjøkulen kan være meget stor - omkring 45 grader. Men ovenstående link giver ikke den slags lokale afvigelser, men angiver kun den generelle misvisning.

Tak for turbeskrivelsen og de fine fotos med høstfarver. Jeg er en smule i tvivl om fra hvilket udgangspunkt du valgte at gå ind til hytten. Er det fra Hunnedalen? For nogle år siden havde jeg en overnatning på Litle Aurådal, og landskab og hytte ligner en del og er jo heller ikke så langt derfra.

Ja, jeg tror også, at det må blive løsningen. Min umiddelbare tanke er, at krydstogtskibe og færger nok ikke er specielt gode til at hindre smittespredning, og at en transit med bil gennem Sverige ville være mere sikker. Det fungerer nok bare ikke sådan med en grænsekontrol. Men med omtanke på færgen og med egen mad med vil det sikkert være håndterbart.

JUBIDU! Det ser ud til at blive muligt at komme til Norge alligevel. Kik her https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/apner-for-reiser-til-og-fra-danmark-fra-15.-juni/id2704552/ Jeg er lidt usikker på, om jeg kan køre bil gennem Sverige, men det er mere en teknikalitet.

Er det karantæne at ligge i telt uden kontakt i de Norske fjell?

Der er nu kommet en lille åbning til Norge for boligejere eller familiemedlemmer. https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-05-13-norge-abner-sine-graenser-igen-for-saerlige-rejsende Og det er sikkert ikke nok at købe en andel i en fiskehytte eller være medlem af Den Norske Turistforening. Men måske skulle jeg begynde at lede efter grandkusiner og grandfætre (tredje fetter) i Norge

Blot til orientering, så arbejdes der politisk på at få åbnet grænsen mellem Danmark og Tyskland om 2 uger. Men vi ved jo endnu ikke, hvad der sker. https://www.berlingske.dk/internationalt/tyskland-aabner-trinvis-sin-graense-til-danmark-15-maj

Ja, statistikken i deres argumenter er svage. De overvurderer sandsynligvis, hvor mange smittede der har været i landende. Der er også et problem tidsmæssigt, for dødstal forekommer typisk noget senere i sygdomsforløb, så der skal sammenlignes med antal smittede noget tidligere i forløb. Men der er andre rimelige argumenter. Der er negative helbredsmæssige konsekvenser af indgrebene. Hele befolkningens immunforsvar svækkes ved at vi alle generelt bliver udsat for færre bakterier og virus. Der er problemer med mistrivsel for børn. Mindre sport og motion. Og selvfølgelig de økonomiske og dermed psykiske problemer med arbejdsløshed osv. Jeg konstaterer at Youtube har fjernet video igen. Men det var vist også ABC eller et andet nyhedsbureau, som havde optaget konferencen.

Der er jo megen information om Covid-19 i øjeblikket. Men denne synes jeg faktisk er interessant, hvor en norsk læge, der arbejder i Californien, giver en pressekonference. Måske har du set den:

Tak for den idé med Nord-Sverige. Foreløbig indtil 10. maj er det ikke muligt med "unødvendige rejser" til Sverige. Men det kan jo godt tænkes, at der bliver åbnet op her før end Norge åbner op.

Tak for svar. Ja, der er nok ikke så store chancer for en fjeldferie i år - desværre. Man kan kun håbe og vente spændt på meldinger. Selvom det selvfølgelig godt kan lade sig arrangere, at jeg slet ikke kommer tæt på andre folk i Norge - måske på nær et toiletbesøg - så er det jo ikke til at have sær regler for den slags. Nu er smittespredningen jo en del større i Sverige end i Norge for tiden. Er det ikke svært at holde den lange grænse lukket?

Tak for svaret, Martin. Imidlertid finder jeg her mest information til norske borgere om rejser i udlandet og at komme hjem. Det danske udenrigsministerium har rejsevejledning for danskere om Norge. Problemet er blot, at de kun melder om nuværende status. Det samme gælder VisitNorway og lignende. Så jeg prøver lidt at få nogen til at være med at spå om fremtiden. Det må jo have betydning for det norske turisterhverv at få en større åbning for at udlændinge kan besøge Norge. Så spørgsmålet er lidt, hvor stor magt de har. Vil det være dem som snart får nogle indrømmelser hos den Norske regering? Eller bliver det vinter igen før vi som danskere kan besøge Norge?

I de sidste mange år jeg hver sommer haft en tur til de norske fjelde med telt. Men mon det må opgives i år? Lige nu er der karantæne og stop ved grænsen for "turister". Har du en idé om der måske bliver lukket realistisk op for muligheden på sensommeren?

Nu huskede jeg dit projekt, og ville lige kigge, om der var sket mere. Og jo, en flot video og mere information - tusind tak!. Som andre er jeg også meget imponeret af dit arbejde og resultatet. Jeg tror, at det inspirerer mange andre også. Også godt at høre, at det trods alt går at sy i Silnylon med en husholdnings symaskine efter lidt øvelse.

Hej Gal Det lyder rigtigt - og tak for snakken. Dejlig dag. Da i stod på toppen af Midtre, og jeg på Vestre, så så det faktisk ud som om, at i var fire. Men den fjerde person må have været fra en anden gruppe. Men det gjorde, at jeg i første omgang troede, at i var et lag på fire, som jeg havde mødt dagen før på båden. Men da i kom tættere kunne jeg jo se, at det forholdt sig anderledes. Jeg valgte at gå Torfinnseggen ud inden jeg gik ned til teltet. Her mødte jeg i øvrigt 2 gutter, som allerede havde klaret de fleste toppe fra Gjendebu og som også ville tage Torfinnstraversen inden aften. Mine ben klarer ikke lige den mængde højdemetre på en dag.

Nu 9 år efter var jeg på stedet igen 27. juli i flot vejr. Og her gik jeg, som Lars foreslår, ud til venstre for æggen, og her var ingen problemer med at klyve op. Det var heller ikke så udsat endda. Der var i øvrigt ret stor trafik på dagen af klatrere, som gik traversen.

Remspray er en klistret masse, som påføres remme, så der kommer større friktion og så de ikke glider. Det er nok mest kendt til brug for generatorremmen på biler. Men i gamle dage blev det meget brugt på fladremme i f.eks. landbruget. Et eksempel på et aktuelt produkt er dette: https://www.jula.no/catalog/bil-og-garasje/bilpleie/bilvedlikehold/smoremiddel/remspray-004555/ På dansk er betegnelsen remfedt - måske bruges det også på norsk. Nu står jeg blot at skal bruge lidt, og tænkte i en snæver vending at bruge lidt klister til ski. Og her kunne der godt være nogen som havde prøvet det her før. Eller måske omvendt.