CarstenT

Her i mit corronaiale tanke-overskud har jeg fået tid til at sætte længe glemte begivenheder i perspektiv. Det evige mangel på hug på ellers gennemtænkte og velforberedte fisketure synes at være en vedvarende kilde til forundring. Eller modsat: du har en flue som nu kun er trævler på en krog, og alligevel fanger kun dén fisk! Det er især dette sidste som gav mig en tanken som jeg vil dele med jer. "Ørreder er nærsynede" .. en tanke der let kan springe af panden når man ser en fisk rejse sig efter fluen for at vende tilbage uden at bide. Mit antikvariat er imidlertid leveringsdygtig i en bog af nordisk oprindelse, hvor det fremgår, at ørreder har et udmærket syn. [heureka] ... er det mon et viff med næsen som fisken lige har brug for? Vi spoler tilbage til den trævlede flue: Kan det tænkes, at den på et tidspunkt i tilbagekastet på mirakuløs vis har ramt et smellerfedt insekt og fået den tværet ud over sig og på den måde erhvervet sig en ørred-uimodståelig og særdeles troværdig duft af mad? Dét er min guddommelige indsigt. Det vil ikke blive vanskeligt at oversætte til praxis på min næste fisketur. Og, ja, man kan da osse prøve om man med sin fluestang lige kan daske et insekt ned med fluen, men jeg havde nu en lettere fremgangsmåde i tankerne;o) ... Jeg håber at tråden kan blive hængende længe nok til, hvis nogen af jer skulle være blevet inspireret, at præsentere os for erfaringer. Jeg vil selv gøre mit bedste. Måske er jeg bare uoplyst, men det må i så bære over med.

Tak for turen ;o) Den får mig til at tænke på en af mine første ture i fjellet i min ungdom, og et af de lyseste minder jeg har fra fjellet. Jeg var cyklet fra Oslo og ville nu en vandretur rundt i nærheden af Elgå. Jeg kommer til en steinur og tænker, at nu skulle det vise sig om der var 'mand' i mig. I den anden ende kom fire bedste-mødre trimlende muntert afsted den modsatte vej. De var hurtigt forbi og havde for altid flyttet noget i mit hoved! Jeg kan læse, at osse I havde respekt for stein-urene i området. Siden har jeg gjort mig flere erfaringer, og det er med glæde at jeg læser om jeres 'dårlig dømmekraft' i de små detaljer mht valg af rigtige rute.. det gør mine egne mange missere mindre suspekte ;o)

Jeg købte 2 20 liters SeaToSummit poser for at bruge dem med sandaler til at stige ombord på kajakken fra land. Det rækker i mit daglige farvand. Det er mere problematisk at krydse små vandløb uden mere robust fodtøj til at beskytte anklerne. Jeg har planlagt at bruge gaiters dér hvor vandet går lige omkring støvle-skaftet .. altså sådan at jeg spænder gaiters fast om støvlerne med extra remme og så få det overstået i en fart. Jeg har ikke prøvet endnu, men jeg giver et beep når det sker. Helt tæt er det nok ikke. // edit På en anden video af Peter Persson ser man de samme pose-sko som på videoen ovenfor, et lille clip, hvor han tømmer vand ud af et hul i hælen. Det er i et meget groft underlag i Kaitum Fjellurskog.

Jeg sidder og lytter til Vildt Naturligt på DR LYD To yngre biologer taler om diverse, med et videnskabeligt perspektiv. De er imponerende i deres faglighed. Og hylende morsomme.

hej @Thomas, Jeg kom til at grine da jeg så din overskrift. Første tanke er selvfølgelig at man kan lærer utroligt meget af at blive våd. Jeg har en del erfaring på vandet og stadigvæk en utrolig respekt for hvordan jeg vil tage en tur nedad en elv i min nye packRaft. Jeg var på foto-safari ved Tengs som har udløb ved Egersund. Jeg overvandt min frygt og kom i vandet ... perfekt klart og lunkent. Senere, da jeg så de lokale unger i stor morskab ta' den på halen igennem de små stryg/fosser, tænkte jeg, at man nok osse kunne være fór forsigtig. Jeg tænker, at det ville være et hit at tage min første packraft-elv-padling sådan et sted. Efter at jeg nu har bestilt en ny tør-dragt er der stadigvæk to ting som gør mig urolig: At blive fanget i en stående bølge bag en stor forhindring, og at ønsket om at gøre landing ikke kan efterkommes pga groft/stejlt terrain.

Jeg købte straks nye gaiters (mærket OR) da jeg kom hjem fra tur. Fine sager, men jeg tror mine gamle Norrøna med den dårlige strop er bedre når de bliver repareret. OR er stramme og med velcro-lås hele vejen fra tå til top. Når jeg vil stramme til med med extra strop og fyldstof inden i, tror jeg de kommer til kort. Norrøna gaiters er bare så nemme, hvis man husker at tage dem på før støvlerne.

Jeg har på fiske/vandre-tur lidt for tit oplevet at gå gennem myr eller bare våde områder med vandet lige over støvle-kanten på mine korte vandrestøvler. Fint .. god grund til at kigge nyt udstyr .. men. Nu har jeg prøvet herhjemme at tage mine gamle gaiters på og snørre en rem i 8-tal ned omkring midtersålen og op omkring anklen, og stramme godt til. Måske kan jeg supplere med en klud eller andet omkring anklen, mellem gaiterne og støvlerne for at øge tætheden. Jeg har en mistanke om, at det rækker til en lidt længere tur over et vådt område uden at få støvlerne fyldt. Jeg synes det lyder nemt, hvis man er taget på sengen med de forkerte støvler på, men er der nogle af jer der har prøvet?

Jeg tager en lille smule desinficerende creme med til pleje af vabler. Eller skulle jeg sige vablen .. to tæer gnider mod hinanden og laver vabler. Jeg har gjort et nummer ud af at finde plaster med så glat en overflade som muligt, for at udligne den friktion tæerne skaber med hinanden. Når vi nu kender hinanden så godt tager jeg plasteret på før jeg starter turen og det gør en mærkbar forskel. Der er langt mellem mine ture, så jeg vil føle mig selvforskyldt i problemerne hvis ikke jeg går nogle 10 km i dagene før turen. Den desinficerende creme er for at vablerne ikke skal udvikle sig til betændte sår, hvis de dukker op. Jeg har en mistanke om, at mine gigt-agtige symptomer (inflammationer i led) med knæ og især ryg kan blive holdt rigtig levende alt afhængig af hvad jeg spiser. De elsker sukker og hurtige kulhydrater. Det er overordentligt kedeligt at håndtere problemerne på den måde, og det går langsomt, så det hører ikke hjemme i førstehjælpskassen. Og, er det bare noget jeg bilder mig ind?

Mit problem med ryggen er nok mere alment og tåler sikkert ikke sammenligning med dine problemer. Når jeg kigger tilbage på årene som er gået, har det bedste jeg har gjort for ryggen at købe et effektivt liggeunderlag. Det er 5 cm tykt & selvoppusteligt. Prisen var vild for 30 år siden, men det var problemet osse. Alle pengene værd. Jeg tror det især er fordi man undgår kontakt med koldt underlag.

hej @Bjellesau, Jeg hader at være så meget på tværs af lægens råd, men jeg har haft mange forstuvninger og diagnosticeret mig selv med "løs ankel". Jeg husker første gang som ung. Ugevis i seng og avav at komme igang igen. Det er sket mange gange siden; nogen gange på kondi-tur, hvor jeg har været nødt til at fortsætte langt på foden. I de tilfælde har problemerne nærmest gået væk når jeg kommer i mål. Måske har de første forstuvningere gjort størst skade, jeg ved ikke hvorfor. Da det igen begyndte at ske for tit begyndte jeg at løbe i ujævne græs-rabatter, meget koncentreret og forsigtigt. Det var mærkbart at anklerne blev brugt og styrket. Det gjorde en forskel.

Hej igen, Spændende at høre om jeres erfaringer. Det går op for mig, at der sjældent er én rigtig løsning ... forstået sådan, at forskellige situationer sjældent har det samme udstyr som bedste løsning. Jeg husker en overnatning på en overfyldt camping-plads i en biuak-pose. Det kommer ikke til at ske igen ;o/ Så, I sommers købte jeg osse et 8 kg's 5-mands telt til lokale fisketure på cykle. Her i Danmark er det jo ikke allemandsret og der ligger en camping-plads nær en å jeg er meget glad for. Ok, det var osse tænkt på som dét sommerhus jeg aldrig fik råd til at købe. Mellem-løsningen bliver en extra tarp så jeg evt kan lave lidt privatliv, lidt mere vind-læ og et større råderum .. for det er altså et hit at sidde under når alternativet er et ultralet kropskondom. Og måske et større net. Som dansker er jeg stadigvæk traumatiseret efter at have oplevet knoten ;o0 Jeg vil undersøge om mine andre telt-stænger (har et ældre Børgefjell) kan bruges sammen med vandre-stavene, for det er gerne et fummel at sætte tarpen op .. sagt med min lille erfaring.

Hi Nop, planning a tour is half the joy! I don't think that any square-foot of the foothills of eastern Sarek has been left out in my own tour scrutiny. I did make a turn-around last summer .. out of proper maps and trail-markings gone missing. I havn't reached the iPhone age yet, so I finally bought the GPS that I really desired when I came home. I didn't realize that modern phones come borne with GPS. Part of the garmin GPS service is a year abonnement on BirdsEye satelite imagery in 1:10.000. Maybe it's available for phones too, I don't know. It's not give-away prices, but you don't get it better. Further: I realized that an old tablet of mine appeared to have an app that stored downloaded google-maps and thus made them available offline too. That would be very nifty since you probably may be out of reach for long stretches (?). Phones and associated apps is not me, but take a look at it. About temperatures: measured in danish standards: it's cold. I was freezing my ass off waiting for a train one full night in Kiruna. It was mid summer, but that mid-summer was below average summer-temperatures for northern Sweden after all. I hadn't plant for or brought any mountain-clothing. I've met snow in start august in those foothills too. And, on all accounts: mountains are worse. I hope they'll lower the "closed" to "not advisable", but it's developing in the wrong direction. ... so much more planning joy! ps .. You should scout out the "BaseCamp" app posibillities. Maybe it's only make sense if you have digital topgraphic maps or the satelite imagery?

Er der nogen der har erfaring? Jeg er helt sikkert ikke den eneste som har tilbragt en regnvejrs-dag i et ultralet et-personers telt. Det er myggefrit og tørt, men ikke et højdepunkt på en tur hjemmefra. Så, ideen om en tarp over et stort myggenet har bidt sig fast. Jeg fik ideen på et tidspunkt og købte begge dele uden at jeg alligevel har haft en god lejlighed til at prøve det af. Mine forventninger var ikke så høje, myggenettet er meget lille. Men, så så jeg én af de der utube vildmarks-videoer, hvor én brugte det. Den store AHA kom efter en video-panorering af landskabet. Det var skarpt og tydeligt, og så går det op for én, at det er optaget inde fra nettet. OWKayyy Og så er det hverken pris- eller vægt-belastende.

Her er til gengæld e t billede af en kajak-trolly som nogle af jer måske kan genkende. Jeg vil ikke klemme kajakken med den, men den kan da bruges til en cykeltur med tung last ;o) Der er tapet et par rundstokke på og 'sækkevognen' hviler op ad min kontor-stol, monteret med min store rygsæk.

Jeg har været ved at lede efter et billed af en trolly jeg bruger i det daglige, men det lader sig ikke lige finde. Den har 2 børne-cykel-hjul og 2 "bårer" [2 x 2,5 kosteskaft]. Bårerne er lange nok til at støtte en almindelig plastik-kajak under lugaf-væggene, hvor der er bedst støtte sådan at skroget ikke bliver klemt (fx. som hvis man kun har én strap under cockpittet). Bårerne er støttet af en .. 4-kantet "galge" som den hænger i .. eller sagt på en anden måde: 2 ben hviler på hjul-navene og bærer de to lange sammensatte koste-skafter midtvejs hvor de bærer kajakken. Over kajakken støttes benene mod hinanden af en bro (på tværs), for ikke at klemme sammen omkring kajakken. Benene er ret brede og er skruet godt fast til hjulene. Konstruktionen er ikke særlig høj, og derfor heller ikke vrikkelvoren for alvor. Jeg har ikke problem med at trække den på markveje/bilspor og slet ikke på asfalt-veje, og kajakken står dér trygt over vinteren. Men .. selv om jeg kan give efter for mange skøre ideer .. så vil jeg ikke regne med den i vildnisset.

hej @Miamaria Jeg kan se, at der er kort-temaer på landsdækkende verneområder. Det kan man så lave en lokal søgning ud fra. hej borgern@ Siden Per Ericsson@'s indlæg har jeg spekuleret over, hvorfor jeg bliver så træt af at høre om desinfektion .. og fundet at: Sidst jeg havde nødigt at rengøre fiskeudstyr var i min ungdom, hvor fiskeudstyret var blevet fedtet ind af en fedt-film på å-overfladen. Det var en større operation at rengøre. På mit fiskeudstyr nu har linerne hver sin egen tromle som evt kan lægges natten over i en desinfektion ... det er da overkommeligt.

Au, der fik du mig. Larix@ Ja, det er sådanne steder jeg tænker på. Hvis ikke man rigtig kan google-søge på sådanne områder kan det blive svært at planlægge. At dømme efter min lokale lystfisker-forening er der en vældig trafik på trods af en fredning. Jeg er ikke den store bruger af turist-foreninger, men det var måske et sted at spørge. Jeg er ikke endnu nået ind i smart-phone alderen .. jeg oplevede det som et 100% informations-handikap på tur til Sverige.

Skogens Stønn@ Lige i øjet. Jeg har gemt linket for at kunne orientere mig om gyro-smitten i et aktuelt område.

Jeg tror det vil være en god idé. En af mine hjemmebyggede var blød i strukturen og havde for løs en dug. Vandtrykket fik tvær-sektionerne på tværs af sejlretningen til at stikke godt ud, og den strittede lidt med enderne samtidigt med at den føltes meget stabil at sidde i. Men, jeg blev alligevel overrasket over i hvor stor grad den blot ville geare rundt ved et padel-tag, i stedet for at flytte sig fremad. Det frygter jeg ved pacraften. Jeg har overvejet at skaffe mig en padel med en lille ske, en 'grønlænder-padel'. Mindre kraft pr tag, men med en højre kadance. Kan det ikke ta' lidt af gearingen?

Det vil jeg godt tro. En af mine egne spekulationer var osse ét-hjulet, men med robuste håndtag ala en trillebør for at holde ballancen og evt en strap omkring livet eller skuldrene for et godt træk. .. det ville ligne et cirkus på tur men sikkert effektivt..

herligt.

Jeg kom så langt, at jeg byggede en trolly/vogn med plan om at trække den gennem terrainet - men, så fik jeg øje på packraften. Jeg har siden været tilbage omkring Kaitum i Sverige og vil nok ikke have været begejstret for at trække rundt med 40 kg dér. Måske er det stoltheden der får et knæk, at man ikke kan bære sit udstyr der gør, at jeg aldrig vil finde ud af, om det faktisk ville fungere. .. hvad man da ikke kan finde på for at slippe for virkelighedens realiteter.

Jeg faldt over et ældre indlæg om, at det ikke længere er lovligt at padle i Sarek og andre national-parker. Det er jo specielt relevant for packraftere, fordi de er så vældigt terraingående. Er det noget der er smittet af på Norge? Og, hvor kan man evt. finde en oversigt der kan bruges til at planlægge tur efter?

Ja, det må blive slidsomt i modvind. Er der nogen der kan berette om, hvordan packraften reagerer i tvær-vind? Som kajak-roer i egen hjemmebygget foldekajak (uden finne/ror) har jeg oplevet at komme til kort med at holde kursen, fordi kajakken vil lægge sig tværs af vinden. Det var en vældig frisk vind, men den blæste mod land og området var meget lavvandet .. så der var i 'den' situation ikke noget farligt i det. Jeg erfarede senere, at en finne/ror gjorde en verden til forskel. Så stor, at jeg overvejer at ombygge mit i forvejen hjemmebyggede og effektive fod-betjente ror til min packraft. Jeg tror faktisk at monteringen vil være enkel. Men, vil det være nødvendigt?

Konventioner er til for at blive flyttet på Men du vil stadigvæk ikke være så effektiv som en kajak-roer.