CarstenT

Om den grønne farve af vandet er det nok cyano-bakterier (blågrøn-alger, bakterie med fotosyntese, ikke alge). Det er vist den samme som (i sen-sommeren) kan giver sygdom fra muslinger her i Danmark. Jeg hæftede mig ved begrebet 'kim-tallet'. Visse bakterier skal åbenbart være tilstede i et vist antal før de bliver farlige. Det mikrobielle liv op-aktiveres af varme, så her kan være en risiko. Vand kan beskrives som oligotrof (næringsfattig) og eutrof (næringsrig). Måske kan man beskrive gletcher-vand som eutrof fordi der ikke er naturlige grønne vækster eller mikro-liv til at samle næringsstofferne op. En fugle-poo eller andet kommer uværgeligt med smelte-vandet, før eller siden. Mørkt materiale omsætter sol-lys til varme og giver årsag smeltevands-dannelsen. En isklump burde derfor ikke være problematisk. Hvis man har været udsat for penicillin-behandling er ens mikrobiome forstyrret (nedsat diversitet) og patogene bakterier har en større chance for at finde en ledig niche. Jeg vil ikke slæbe vand på tur, så mine tur-områder er defineret af, at jeg kan drikke det vand jeg møder. Det holder nu ikke helt, så nogle gange tager jeg en chance. Ler og silt frygter jeg ikke, men jeg drikker kun klart vand. Noget vand har haft umiskendelig smag af de får der har kigget på mens jeg drikker og jeg har nappet stillestående helt klart vand i et hjulspor ved siden af et tomt ren-gærde og sluppet godt fra det. Det slår mig, at kød-spisende arter (især mennesker) indebærer en langt større risiko. Min næse er den sidste tester. Der er sikkert en grund til at karnivorer lugter så fælt. Kan man ikke ud fra det jeg har skrevet ræsonere, at en's eget behov for dagligt at 'forurene' omgivelserne kan imødekommes af at aflevere affaldet over en større plante (med stort rodnet, som et træ) .. i et næringsfattigt fjeldområde kan det godt tænkes, at organismen aggressivt vil tage gødningen til sig? Det kræver en større muld-dannelse for at skabe iltfrie områder for gennemsivende vand. Det kan tænkes at være hæmmende for en del af overfladens mikro-liv - men det sker typisk ikke i fjeld-områder. Jeg tror at det er derfor det nordiske vand er så sårbart.

Hej rayun, Jeg har kigget efter en tur-skildring uden at finde den ... det er august og du må være kommet hjem. Mine råd kan du altså ikke bruge. Det kan måske du til andre som kigger efter hints, og fordi jeg har en mindeværdig opplevelse vil jeg alligevel fortælle. Jeg er 69 år og lige kommet hjem fra en 47 km's tur på en svær svensk leden (op mod Borås <- Hindås). Dette sagt for ikke, med det jeg vil sige om din tur - at jeg ikke er særskilt frygtsom af natur. Tvært imod finder jeg det tungt at opleve andres bekymring om mine ture alene. Jeg ville ikke planlægge den tur du snakker om. Jeg havde en 1000 km's cykeltur fra Oslo -> nordøst-over til Femund -> vestover og siden -> Kristiansand ~1990. Den eneste bekymring jeg husker er (jow, tunellerne) på ruten sydover, hvor jeg kommer til at cykle på en befærdet vej langs en fjord/lang sø. Vejen 'hang' på siden af et fjell og jeg havde en fantastisk udsigt, helt uforstyrret med, at jeg var den yderste trafikant før det lave hegn. Det var ikke behagligt. Det er den eneste gang jeg har været bange. Jeg tror at hegnet var lavere end toppen af min bagage .. så, i værdste fald kunne jeg have flippet ud over det og forsvundet ned i dybet. Det vil jeg ikke opleve igen, så derfor ville jeg ikke planlægge din tur. Første østlige del af turen var langt mindre bjergrig end landskabet ude vest på. Jeg vil derfor forvente, at der er flere veje af samme karakter. Og, i den retning du planlægger vil det konsekvent være dig der er yderste trafikant. Problemet kan selvfølgelig omgås ved at vurdere de veje som du kommer til at køre på, så du kan planlægge, eller i det mindste være opmærksom på situationen. mvh Carsten

Hej Sofasliter Jeg har min erfaring på vandet med kajak, så jeg har en god idé om hvad der sker - selv om fjorden her er 'ufarlig' sammenlignet med et stryg i en elv. Om 'friktionen' er det tubens gummi-belægningen jeg tænker på. Bund-textilen har en anden glat karakter. Om fare-situationer tænker jeg på, at et hul i tuben kan få værre konsekvenser (tabe opdrift) sammenlignet med et hul i bunden, hvor tuben stadigvæk kan beholde sin fulde opdrift. Jeg tror du har ret i, at packrafterne er bygget af gode materialer - nogle gange kan man alligevel undre sig over, hvad man kan slippe afsted med at ødelægge.

Hvor punkterer packraften? Jeg har endnu ikke været på vandet med min packraft og spekulerer i måske at forebygge punkteringer med forstærkning af tuben især. Jeg håber at alle med packraft-skader vil give et indput så vi alle kan lære af erfaringerne og blive klogere. Under sædet kan jeg forestille mig at bunden vil være udsat? Mens jeg har haft packraften fremme har jeg fået en idé om måske at fedte tuben lidt ind for at få den til bedre at glide af på forhindringer. Måske er det en unødvendig betragtning, hvis textilen selv mister friktionen efter lidt brug.

Takker for at have taget kampen og at gøre os alle sammen klogere. At læse sig til 'viden' har ikke altid den ønskede effekt. Jeres input giver mig til gengæld følelsen af at være blevet en erfaring rigere ;o) ..... ps/ Hvis koppen viser en plastik-ske/gaffel (på fotoene), så forvent ikke det store. Min overlevede ikke første tur.

hej &opas, der er ikke rigtig noget i nødhjælpskassen min. Der er rigtig langt mellem mine ture, og jeg husker en opmærksomhed på mine fødder: en desinfikserende salve + en plaster med den kvalitet, at den er glat på oversiden sådan at det ikke kan danne den friktion ved brug som har dannet en vabel til at starte med. (Nu véd jeg, inden jeg tager hjemmefra, hvor vablen opstår). Jeg er vildt forarget over "Jim Bairds" utube fra en uge-tur med konen (vandring), hvor han udvikler en monster-skade på foden, med start i en vabel! Jeg fandt ud af, at det var betydeligt mere effektivt at forberede fødderne til en større tur ved at tage nogle ture herhjemme, inden jeg tager hjemmefra. Det tager ikke så megen erfaring at finde ud af, at man ikke tager på tur i et par nye støvler! Jeg har oplevet knæ-skader på tur (slid-skade) .. især nedgang på fjell. Det kan osse konditioneres til en vis grad hjemmefra. Jeg har i almindelig interesse haft mange års observation af, hvordan jeg kan håndtere de problemer der opstår ved slid .. det har ikke en ligefrem løsning. Pt er jeg overbevist om, at min kost spiller stærkt ind. Jeg vil overveje at droppe en planlagt tur, hvis man er i en sårbar periode. Jeg er delvis håndværker og har bemærket at, på trods af dét har skarpe ting en vane med at efterlade sit mærke på brugeren. Jeg læner mig meget op af min 'erfaring'. Det er ikke kun tur-erfaring, men noget med mind-set og hvordan fysisk stress påvirker dine beslutninger og din måde at tænke på. Det giver mig ikke umiddelbart en løsning på nogen ting, men fastholder mig i en slags ydmyghed over, at jeg er min egen værste fjende og prøver at give mig en bedre margin mod uheld. Jeg har mange gange observeret mig selv under stress: du bliver tåget og nogen gange søvnig .. ok når der ikke er risiko-momenter i spil, men ikke ellers. Det er måske ikke populært at sige, at 'faren' af tur er en af grundene til til at tage den. Men, det er tiltrækkende for mig pludseligt at have nødigt at være 100% opmærksom på alt omkring mig. Og, nej, jeg opsøger ikke unødvendigt fare ... moslet med at fiske ude i ingenting er langt nok.

Hej turvenner, Jeg faldt over en artikel om et nyt produkt som jeg tror nogle af jer kan være nysgerrige omkring. Eftersom min nødhjælpskasse sjældent er større end en pakke plaster så vil jeg ha' det i mente hvis det kommer på markedet. https://ing.dk/artikel/nyt-materiale-saarbehandling-beskytter-mod-resistente-bakterier-246671

Hej knejter, Jeg har lige repareret på et lille spruttræk til min ordinære kajak ... og det virker godt. Jeg er lige kommet hjem efter et par timer i let vind og for første gang kommet hjem med en kajak HELT tør indeni ;o). Det er ikke så meget spruttrekket jeg vil vise, men mere om 'princippet' med aluminium-profilerne kan være nyttig på packraften? Oprindeligt var spruttrekket på billedet uden de buede profiler, men de gør en mærkbar forskel. Stoffet fastholdes af en gummi-snor i en syet løbegang. Profilerne hviler på cockpit-karmen. Kunne man forestille sig en tilsvarende tvær-bue under packraftens spruttrek? for ikke at samle en pyt i skødet? Jeg håber at mit indput ikke er alt for off-topic

Jeg har fået taget nogle billeder af min kajak-vogn. Som udgangspunkt ville jeg gerne have brugt den til at tage med på tur, og det har præget nogle valg, fx. at der er kun få skruer der skal håndteres, og resten af samlingerne er løst fæste. En lang og kraftigere rundstok fra skot til skot (for at understøtte kajakken hvor den selv kan bære) ville have været åbenbart for en fastligger-vogn, men denne bæring er delt i tre rundstokke, og en ret indviklet konstruktion er kommet ud af det. Hjulenes størrelse bliver værst at få med på tur, så det er ikke en særlig rejse-venlig sag. Den er til gengæld stabil nok til at kajakken altid ligger i den når den ikke er på vandet. Jeg trækker den gennem blævrede mark-veje uden problemer, men den må være håbløs på stier. Hvert hjul har en kraftig alu-ramme midt på og spændt på navet. De støtter to rundstokke som binder hjulene sammen. Til rammen er osse hæftet en bred spåndplade som rejser sig op over kajakken. Heroppe binder den tredie rundstok på tværs af kajakken hjulene sammen. Den rækker over kajakken og skal tages af for at kajakken kan tages af vognen. Uden denne stok vil kajakkens vægt få hjulene til at gå i spagat - jeg er sikker på, at den har en god stabiliserende funktion. Der er en tap i hver ende af stokken, og et hul i støtterne, og, fordi støtterne klemmer mod hinanden under kajakkens vægt sidder stokke i spænd unde skruer eller andet. Var det ikke fordi jeg gerne vil have den bedste understøttelse af kajakken (for ikke at deformere skroget over tid), så kunne det såvidt være sluttet her. I må nøjes med at se på billederne, hvordan jeg slipper afsted med at lave noget som kan skilles ad uden værktøj, ikke er for langt eller tungt og som åbenbart kan bære kajakken ok. Kajakkens vægt vrider stokkene rundt på en måde jeg ikke havde forudset. Det eneste der mangler er et lille hjul bagtil .. når jeg trækker fremad gør den lave arbejds-højde osse et træk opad, så bagenden bliver trykket mod jorden. Men, det er et lille problem. Med et træk-reb fæstnet til forkanten af hjul-rammerne kan jeg trække kraftigt. Hæftet på kajakken hiver jeg den konsekvent ud af balance og af vognen. Den ser ikke ud til at kunne blive gammel, så jeg nyder hver vellykket tur.

Hej Kjell Iver, Ja! Det virker helt forkert at så lidt is kan ha så stor stemme. Men, det er magisk at opleve.

For en del år siden havde jeg ophold og arbejde i Paamiut på Grønland. Der var ikke meget rum mellem is og hav, men dét der var lærte jeg godt at kende gennem mange turer. På én af dem hørte jeg et fjell 'ringe' i den første hårde vinter-frost. Dét har jeg aldrig hørt om før og vil spørge jer her, om der er andre der har oplevet det samme? Det er så usædvanlig en lyd, at den er svær at beskrive .. der er ikke noget at sammenligne den med. Ud over måske en lyd-effekte på film som skildre en drastisk hændelse under vand. Nu har jeg heller ikke mange erfaringer med lyd under vand, men det er noget med tone-lejet. Hvis man kan forestille sig to meget store stål-stykker blive trukket hårdt og voldsomt mod hinanden kan man forestille sig en 'skrigende' lyd. Dét er tone-højden. Det føltes osse som om den var dæmpet og mild i henhold til billed. Det andet træk ved lyden var, at det lød som en kæmpe klokke som blev slået an. Hvis man forestiller sig, at klokken har en egen-frekvens (ca 1 hz), så hører man altså et kraftigt 'gong' af et mildt 'skrig' som toner ud i den her 1 hz sving i volumen. Omstændighederne er følgende: Jeg er oppe på et lille men markant fjell. Det er stille, klart og første dybe vinter-frost. Jeg står ved en lille 'pyt' af vand (5*25 m) som er frosset til og gennemskåret af frost-sprængninger. Det er ikke svært at overbevise mig om, at lyden har med denne lille sø, eller andre lignende, og frost-sprængningerne at gøre. Det er, trods størrelsen, en massiv klump bundfrossen is. Men, den matcher altså ikke den lyd jeg ville opfatte som et kort og skarpt smeld, hvis bare det var isen der slog en revne. Jeg ved ikke, om det er isens smeld der har forplantet sig ud i fjeldet, eller om det er fjeldet selv der har slået en revne. Men, jeg er ret overbevist om, at den store klokke-lyd er forbundet med lyd der bliver kastet rundt/reflekteret i et stort fast medium indtil den toner af. Er der nogen som kan genkende noget tilsvarende?

Jeg har nogle år på bagen og derfor mulighed for at se i "bagklogskabens lys". Jeg havde nogle år problemer med at tviste min ankel alt for ofte. Her er grunden: Jeg holder af at skose bilister for at flytte sig fra stol til stol .. at det i det lange løb bliver farligt for helsen. Nu er jeg kommet til konklusionen, at dét netop var problemet bag min ankel; med den ene forskel, at jeg ved enhver lejlighed er hoppet på min cykel. Det er jo godt for kredsløbet, men, netop anklen bliver indirekte svækket fordi den ikke skal håndtere de 70 kg jeg præsenterer den for, for hver skridt.

Hej skogens-stønn Jeg føler jo, at det er det forkerte forum vi ta´r snakken i, men vi har ikke andet. Og, jeg synes at emnet er for spændende at give slip på. Med dit eksempel fra Afrika tvinger du mig ind i flere lægelige overvejelser end jeg bryder mig om. Parasitter er, sikkert nu som altid før, et problem, men med mikrobiomet tænker man først og fremmest på de helt små som lever af det du spiser. Moderne mad giver ynkelig tarmflora (se linket) derfor er man interesseret i de pre-industrielle arter som er forsvundet og som hører en tid til, hvor vores moderne sygdomme (og dem er der uhyggeligt mange af) ikke var et problem .. fx arterne fra gammel-skoven. Du spørger om, hvorfra man kan vide dét, men vil ikke selv skaffe dig underretninger. Et af de mest eksplosive forskningsområder (se linket) Din grundholdning må være, at enhver ny baktusse er min fjende. Hvordan har du det egentligt med brød, øl, vin, ost .. de har alle været tygget igennem af dine fjender? sådan et link på dansk er grunden til, at jeg foreslår at du selv finder de norske. Der er nok af dem. Linket er 4 år gammelt. videnskab.dk status

Hi ReJohn, Ja, det er fjeldvandringens dilemma som et at indlæggene peger på. Jeg har tænkt på forskelligt. Den mest minimalistiske er en lille 'lap' til at styrke tætheden over snørrebåndene når bukser eller gamacher bliver strammet omkring. Remmen om støvle og bukser/gamacher må være tæt nok på de største glatte flader af støvlen. Jeg tror at jeg kan komme langt med at stramme gamache stramt med en lang rem der kan gå to gange rundt støvlen; én gang omkring støvle-skaftet, og én gang under støvlen .. det kan gi' det største og bredeste pres over problem-området rundt støvle-snørringen. Jeg er ikke bekymret over materialerne ... det er det direkte strømmende vand der er problemet. Jeg har købt mit andet par gamacher og fundet at der er stor forskel på hvor nemme og praktiske de vil være ... jeg tror jeg vil reparere mine gamle 'Norrøna'. På den mere 'kreative' side kunne jeg forestille mig to store plastik-poser (af den dyre, moderne og stærke slags) og skære fodsåler ud af et gammelt skumgummi ligge-underlag og lime på. De kan vel skæres til at passe støvlen og måske limes på dobbelt, én gang på hver siden af plastik-posen, for ikke at slide direkte på posen. De burde så lige kunne trækkes over støvlerne og lukkes under knæet .. og spændes omkring støvlen med før omtalte dobbelt-rem? Måske mister man følelsen med det underlag man går på? Lyset er, at det er endnu én af de 100 g's løsninger der var utænkelige for 10 år siden. De lette vandre-stave er et must i min alder. Jeg kan ikke finde dét sted på videoen, hvor Per hælder vand ud af hælen på 'støvlen' ... men i mindre krævende terræn kunne det være en løsning. 8.00 minutter inde kan man se kajak-støvlen. Peter Persson med købe-varianten

Han hviler sine meninger på medicinsk forskning. Lige som din læge. Om dit eksempel med løve-fotografen: Hvis du er hurtigere til at spise ormen, malaria-myggen, og for den sags skyld osse løven, før de spiser dig, så vinder din indvendige diversitet. Hvis du er for langsom, taber du.