RAS

Ser nu OK ut i indre Sogn, både "live" og fremtiden...

Bra å stå rigtig over skiene, altså posisjon, men dette vil ikkje hjelpe på problemet. Du kan stå nok så bra over skiene, men er du stiv som en pinn hjelper det lite! Som eg skrev handler det om "vertikal-abeide" altså bevægelserne "opp og ned" hvor du av- og belaster skiene. I konkurence er skiløbet relativt statisk, der som du sammenligner med "vanlig skiløb". Hvis dere vil snakke god vs. dårlig, må dere fyrst definere hva en god skiløber er - mye "gode folk" som kjører fort å hardt, men som sliter mye mere end dei treng, pga. uhensigtsmæssig teknikk. Der er ingen tvivl om at teknisk gode skiløpere bruger MYE mindre energi end teknisk dårlige skiløbere. Bra teknikk gir et effektivt og kontrolleret skiløb - og dette er ikkje å undgå skrens! Ein begynder bruger enorme mængder av energi på bevægelser som hæmmer skiløbet, en teknisk flink løber bruger akkurart den energi som må til for å ha kontroll.

Melkesyre skyldes maglende tilgang på Oxygene til musklerne. Melkesyre og melkesyrekramper er ikkje uvanligt blandt skifolk, og skyldes 90% av dei tilfelde eg har oplevet "dårlig skiteknikk". Ganske mange er alt for passive på skiene sine, dei har ingen eller alt for lite vertikalarbeide (opp-ned bevgelser). Vertikalarbeidet gjør mange ting for skiløbet, men muskelarbeidet har bla. den virkninge at det fungere som cirkulationspumpe, uten dette arbeide kommer der veldig lite blod til musklerne om melkesyra ophober sig. Alle kender følelsen etter å ha stået i hockey lenge... Med snart 12 år erfaring som skilærer, vil eg tippe du skal bruke pengene på instruktion frem for nye støvler. Om det er skoene som strammer, vil du opleve ømhed og prikken i beinet innen krampen. Uanset bør du ha sko som passer foten, ikkje kjøp for store sko for at få dei til å passe leggen. Det er ganske enkelt å flytte spennene, eller endre på plastskallen - det fikser en bra skibutikk lett!

Eg skiftet denne vinter min gamle RAB dunjakke ut med Hagløfsen, kan kun anbefale denne relativ lette jakke. Bra jakke for å få varmen i pausene på dei riktig kalde toppturene og vinterturene. Har vel brukt den ca. 20 turdøgn så langt og er som nevnt veldig fornøyd. Dette er en jakke af ganske høy kvalitet, men ikkje en Himla-arbeidsjakke - som navnet og antyder; "Belay jacket"!

Nei, eg ser heller ikkje for mig hvordan det skulle være mulig å jobbe KUN med Friluftsliv i skoleverket (friluftsliv er ikkje et eget fag) - det behov eksistere ikkje. Kan jo bare sjå hvor mye procent Idrett har på skuleskjemaet, af Idrettstimene er det så igjen en liten procent som er friluftsliv. Der er ikkje mange skuler som kan tilsette en person til kun å varetage unnervisning i idrett, endnu mindre kun i friluftsliv. Friluftsliv kan jo brukes i andre fag og, MEN med barre friluftslivsutdanning har ikke du fagkompetance i fx Matematik, Naturfag, Norsk, Idrett, osv., derfor kan ikkje du alene stå for denne "tverfaglige" kombination. PPU er som udgangspunkt lærerutdanning til barnes, ungdoms- og videregående skule. For meg forekommer det ganske logisk, at et fag som fylder så lite i skolen ikkje kan bære et eget PPU forløb - dei som går PPU med fagdidaktik i Idrett har og et friluftslivsforløb i den utdanning - som eg antager fylder tilsvarende det, som friluftsliv fylder i Idrettsunnervisningen. I forhold til PPU er der jo og krav for praksis...: 6 ukers praksis på ungdomstrinnet. 6 ukers praksis på videregående trinn. Alle studenter må gjennomføre praksis i begge skoleslag. I praksisperioden skal du være på skolen fulle arbeidsdager fem dager i uka Igjen, eg har ikkje hørt om ungdomsskuler eller videregåendeskuler, som har friluftsliv i et omfang så ein kan ha 5 fulle arbeidsdager i 6 veker (og dei 6 veker bør jo være 6 vanlige/gjennomsnitlige skuleveker) - dette er jo nesten ikkje mulig for en Idrettslærer! At det idag er muligt å gå 3 år med friluftsliv (Bachelor), ser eg primert som en god forretnig for høgskulene. Friluftsliv er populært og gir studenter, studenter er penge! Er der behov for så mange med friluftslivskompetance alene? - Nei! Men heldigvis er ikkje Norges utdanningssystem bundet i "markedsmekaniske" vurderinger, slikt at me bare utdanner folk i det omfang me antager arbeidsmarkedet utvikler et behov. OG Friluftsliv i kombinasjon med andre fag åpner flere muilgheter - da er bare spørgsmålet om den kombination bør være 3 år med friluftsliv eller mindre... Selvfølgelig er der et marked for folk med lang friluftslivsutdanning, folkehøgskuler er nok det største, leierskuler, så en rekke andre mindre private foretak. Men som eg oplever det, så er ikkje dei praktiske ferdigheter "kvalitettsskiret" godt nok, slikt ein må ta utdanning i fx. NF, NPF, NORDTIND o.l. for å få/få bekreftet sine kompetancer formellt, å få eg jobb disse plasser. @Aareskjolden; Eg blev Bachelor i Idrett og Friluftsliv i 2009. Eg har jobbet som bre/fjellførar og skilærer - hvilket eg også havde som jobb innen eg blev ferdig med utdanningen. Fælles for alle jobbene, er at det har været kompetancer eg har fått uten om Høgskulen som har utløst jobben. Eg er p.t. uten jobb, men det er tildels selvvalgt - da det jo er vinter og der er snø og is i fjellet, da er det lov å vere kresen Men eg har da holdt meg orienteret på NAV sin jobbbørs o.l. Eg har ikkje set mange stillinger, hvor profilen er på 100% Friluftsliv - no skal det også siges at en del stillinger jo aldrig når på jobbbørsen, da private ikke er forpliktet til å utlyse en jobb. Eg er fx blevet kontaktet af en Folkehøgskule med et jobb innen friluftsliv, men det var ikkje aktuelt der og då for meg - den jobb nåede aldrig til NAV. Dersom du gjerne vil undervise i friluftsliv, er problemet litt det, at arbeidsplassene ofte ønsker folk med undervisningserfaring og specialkompetance i fx. klatring, skikjørsel, padling o.l. - undervisningserfaring har ein jo ofte svert lite av når ein er ny utdannet, og fromell specialkompetance må ein erhverve sig uten om Høgskulen. Det er ofte det fyrste jobb som er det vanskelige å få... Å gå Økologi og Naturressurser, Forurensing og Miljø, Natur og Miljø eller naturfag evt. i en kombinasjon med friluftsliv gir nok flere muligheter - ihvertfall i skuleverket og andre undervisningssammenheng.

Øhh eg oplevede no plusgrader og merkant mildvær sidste veke... Men uanset veldig lite snø generelt.

Jepp, altså modellen.

Garmont, husker ikkje navnet på modellen.

Muligt dei har studeret mange år med friluftsliv, men friluftsliv gir ikkje opptak på PPU nogen plasser. Men hvis du har Bachelor i Idret og Friluftsliv, kan du tage PPU i Idrett, har du Bachelor i Natur og friluftsliv kan du og, men da er undervisningsfagene dine Idrett eller Naturfag. Eg har fortsat ikkje hørt om nogen plasser som udbyder PPU i Friluftsliv, da dette ikkje er et selvstending fag - ut over på høgskuler og folkehøgskuler...

No skal eg slutte å skrive, men er vel og viktigt å nevne at studiet er gøy, og dersom du kombinere det med dei rigtige ting, er det slet ikkje umulig å få sig en bra jobb!!!

Eg må lige kommentere denne, dette er jo helt rigtig, men også en lett måte for høgskolen å fraskrive sig ansvaret for kvaliteten av utdannelsen sin - ihvertfald når det kommer til dei praktiske kompetanser til studenterne! Et utsagn som dette, er jo fint dersom det kommer sammen med nogle mindstekrav. Bliver mindstekravene for lave eller er ikkje eksisterende, forsvinder troverdigheden og verdien av utdannelsen - dei som skal ansette dig kan jo ikkje sjå hva du har "gjort det til". Dei praktiske ferdigheter er det eneste som ikkje bliver bedømt på utdannelsen...

Eg må sige mig enig med Knut - me gikk to år friluftsliv sammen. Studiet har veldig fokus på veiledning, og da får du en basis innføring i noken av friluftslivs grene. Der blir nok ikkje mye jobb aleine med dei ferdigheter du oparbeider på studiet (min erfaring), med det er jo muilgt å styrke sine kompetanser i dei grene som du finder interessante via NF, Padleforbundet, NORDTIN, Norges Skiforbund, Den Norske Skiskole o.l., alternativt kan du fortsætte på master, men der er ganske få masterstudier du er kvalifisert til med 2-3års friluftslivsstudie, da studiet ikkje gir så mange point i dei akademiske fag (Pædagogik og "samfundsfag") - det er heller ikkje mulig å gå PPU dersom du kun har 3 års friluftsliv - du må ha min. et års Idrett, eller ta PPU i et andet fag du har gått fx Naturfag o.l. . Ingen tvivl om at veilederdelen på Bø ligg ganske højt, men der finnes ikkje nogen kvalitetssikring på dei ferdigheder studenterne "får med", du må nok forvente å skulle jobbe ganske mye under og etter studiet for å opnå dei kvalifikasjoner som kreves for å få jobb innen veiledning i friluftsliv og "fjellsport". Sagen er den, at der utdannes MANGE innen friluftsliv fra høgskolerne, og så mye jobb er der ikkje, der til kommer at der er ganske mange uten utdanning på et høgskole studie, men som ha ganske høj kompetanse innen deres felt av friluftslivet - dei er og sterke konkurenter til dei jobb som er der ute.

Midi heisen går heile året.

Bra skikjøring og STORT - da må du til Frankrig! Ikkje samme sjarme som Østrig, men helt OK. Eg har vel hat 7-8 sesoner i dei Franske Alper, og er veldig fornøyd Charmonix, Val Thorens, Val d'Isére, Alpe d'Huez, Les Deux Alpes er nogen av de bedste steder eg har erfaring med. Afterski er der alle steder, Val T. er dog afterski-KONGEN. OG ja ein kan drikke sig dritings alle plasser, ikkje brug tiden på det!

Om "instruktøren" er godkjent eller ikke, er vel ikke emnet, men derimod om "instrukøren" er kompetent!!! Har "instruktøren" fx styr på hvornår tau og seler er forsvarlige og hvornår dei ikkje er. En NF-godgjent klatreinstruktør vil fx vide når tau er bra og ikkje er, hvis det er det du hinter til. Det er jo vanskelig for folk som ikkje kjenner til klatring/abseil, å bedømme om din kompetance som selvutnevnt "instruktør" er reel eller ikkje. Derfor er fx NF systemet en garant for sikkerheten, selv om der selvfølgelig findes flinke klatre som og kan være bra instruktører uten å ha vært innom fx NF - men da bliver det en vurderings og tillidssag blandt to parter hvor den eine egentlig ikkje har en reel chance for å vurdere forholdet. Dei som har kompetance til å vurdere om en instruktør er OK, er jo ikke dei som kontakter en instruktør for begynderkurs/aktivitets arrangement. Du har ansvaret for helsen til dei du tilbyder din "instruktør" kompetance til, og eg vil mene det du driver med er uforsvarligt! Flaks det gik bra... Mht. Klatrevegger, da bruges bla. EN 12572 standarten for godkjenning av ankre og henger på kunstige klatrevegge, ellers er det jo klatrens ansvar å vurdere tilstanden til en veg/rute - men ved et uhell vil og eieren/ansvarshaver for den aktuelle klatreveg blive holdt ansvarlig...

(og så kjører eg med leash og/eller finder leash)

Jeg bruger TLT Speed, eller TLT Vertical som jeg har modificeret så den ikke har skistopper (110mm stopperen fra Dynafit går "fint" på 114mm). Min er faring er, at skien forsvinder lige langt hvad enten der er skistopper eller ikke, når først man tryner og mister skien.

Det blir litt dumt når du sammenligner en tung freerideski med en super tung alpinbinding som Duke, med lette "små" randoski og bindinger - der findes mellem ting. Mine Coomba (102mm) veier ét kilo mere end min Dynafit 7Sumits (80mm), begge med TLT hhv. 5,1kg og 4,1kg. Eg er enig med @StianLa, Duke og Baron fra Marker er ikke en randobinding. Det er alpinbindinger med en (dårlig) gå-funktion! Eg har Duke på et par K2 DarkSide (128mm), dei veier jo ca. 7,7kg!, og er ikkje en ski eg bruger på lange ture eller bare vanlige toppture/Randonneé. Det er en ski (og binding) til heisbaseret pudder, eller til pudder dagene i skogen, hvor mye kjøring går i leik, "dra på" kjøring og å finde ting å droppe/hopp. Her er det ofte samme spor som me bruger igjen og igjen på turen opp, å vekten betyder ikkje så mye. Men fred være med det, du @Himersen skal jo få kjøre akkurart den ski du vil, mens eg kjører den EG vil, da får Torgis kjøre den ski han vil... min pointe er bare at midfat 90-100mm+/- ski, er ganske bra allroundrandoski efter MIN mening. Og Du skal ikkje være nervøs, de af os som ikkje kjøere med klister-kne og orange Nevica heldress liker og ski med respons og feedback, og dette får du også med en midfat ski. Rytme - det handler vel dybest set om skiteknikk, selvom ski med rocker gjør skien mye lettsvingt, og derfor kan hjelpe litt til... (He he @hilmersen, litt moro at du teller skidagene dine hver sæson, vet du og hvor mange timer? Eg drar nu bare af sted å kommer heim etter 4-5måneder, til nydelig norskvårsnø. Har ikkje pejling hvor mye dager/tid i snøen som blir brugt på Jobb, i anleget og på tur. Men litt moro da, trur eg skal logge skidagene mine sammen med værforhold denne sæson ) Håper alle får en bra vinter, og at Torgis finder en fin ski - uanset hva du ender opp med, blir det helt sikkert MORO, det er vel det det hele handler om! Da blir det Hintertux og et par måneder i "syden" på mig - må blive klar til Januar og en lang bra norsk vinter!!! Sjåast kanskje i snøen!

Velkommen til 2010... Fatski >120mm Midfat 90-100mm Klassiske gammeldags Randonneé ligger typisk mellem 75-80mm OGSÅ i topptursammenheng! At det skulle være vansklelig å kjøre bratt med en midfat ski som Coomba o.l. er eg langt fra enig i, Coomba har gjordt det for mig på alt fra vårture til bratte renner i Chamonix! (ski må være bra, men i den sidste ende er det skiløberen og teknikk som er avgørende) At den skulle være vanskelig å gå fra kant til kant å kjøre kortsving er jo også et spørgsmål om teknikk! Eneste "problem" eg har opplevet er på "stålis", men der hvor eg møter det og det er for bratt til å gå mere "rett opp", vil eg normalt vælge å bruge steigjern, og smide skiene på sekken uanset. Hvis du ikkje er en gammel mann som henger fast i 90'erne, eller går konkurencer, da vil eg klart anbefale midfat - ser du trenden i toptursmiljøer kommer du til samme konkulsion. Hvis du vil gå randonneé for turens skyld i det norske landskab, så vil eg anbefale fjellski Eg skal medgive at valgene mine når det kommer til Randonneé, er preget af at eg går på tur for å finde bra snø og kjøre interessante linier (og har du litt pejling på fjell, vær og snø, så finder du bra snø det 90% af dagene). Randonneé segmentet er idag delt i to; den freeride inspirerede kallet free-touring, og klassisk "ski de Randonneé", som fortsat kaldes ski-touring. Ski-touring i Norges landskab er jo reelt, fjellski terren... Nu har eg tilbragt dei sidste 10 vintre i Chamonix/Mt. Blanc massivet i Alperne, muligt at udviklingen omkring toptur og randonneé i Norge er litt "bagefter" alperne, men ud fra dei Nordmenn eg møder i Alpene, og dei folkene eg er på tur med i her i Norge på våren, virker det nu som om det ikkje er tilfeldet. Den nye generation af midfat ski, har til fulde samme stabilitet og torsionsstivhed som "allmountain ski". Dei som kommer med Rocker i forskien er desuden utrolig lettsvingte. (@hilmersen; hvis du synes Coomba er for myk så skulle du teste SideStash, stort set samme ski men med metal laminat - ca2100g) Ski som Coomba(CK) veier 1800-2000g hvilket ikkje er så mye for en moderne topturski. Dynafit sin Manaslu som er den bredeste på 92mm, veier vel 400g mindre, men er også 1cm smallere (coomba er 102mm). Desuden er min oplevelse af Dynafit sine forsøg på å lave midfat, at dei ikkje klare å skabe samme stabilitet som andre levenrandøre, og er markant dårligere å kjøre. MEN! på ski-touring området laver dei velgig bra ski - kanskje top 3 i verden! Eg vet ikkje hvad Torgis vil på skiene sine, men Sunnmøre er jo Verdenskjent i Norge for sublimt free-touring terren, så eg ville velge midfat, og gå på jagt efter bra snø. Da mener eg også det er vigtig ikke å legge alt for mye i ski og udstyr - det er kjekt å ha bra ski, men det kan hurtig blive en uoverskuelig videnskab - DET ER DET IKKJE! Det handler om å ha det gøy på ski, som skrevet før, ingen ski kan erstatte bra skiteknikk!!! Så ikkje gjør det vanskeligere end det er, å kom dig på ski! Go' vinter til alle, eg ser frem til min første hele vinter i Norge og Jostedalen!

Der er masser af tråde på FriFlyt ang. "første randonneéski" eg ville nok tjekke engang til Ellers vil eg komme med at konkret forslag, K2 Coomba(CK) - en midfat ski som klare det meste. Eg bruger stort set kun denne når det ikke er mye pudder ( hvor eg har en "stor" ski), og her kommer ein jo sjelden over tregrensen da været ofte er veldig dårligt... Sport-Conrad.com har salg på en masse 09/10 K2 ski i BackSide-serien. K2 Coomba '08, 329€: http://sport-conrad.com/index.asp?disp=artikel&art_nr=70005230 K2 SideStash '09, 349€: http://sport-conrad.com/index.asp?disp=artikel&art_nr=70005248 K2 HardSide '09, 339€: http://sport-conrad.com/index.asp?disp=artikel&art_nr=70005249 (priserne er inkl. tysk MVA) Coomba og SideStach er efter min mening de bedste allround, og ligger på lidt over 100mm under foten, hvilket for mig er bra for alt undtagen stålis hvor det blir litt slitsomt min ikke umulig... HardSide ligger lige under 100mm og ligger ikke så langt fra dei to andre, men min oplevelse var at den udemærker sig i oppkjørt snø, så hvis du kommet til å bruge den på pladser hvor mange kjører og det lett kan bli oppkjørt kunne det være noget. (skal nevnes at eg kun har prøvet SideStash på ture i jomfrusnø). Eg har og et par Dynafit 7sumits, som minder om K2 sin Shuksan: http://sport-conrad.com/index.asp?disp=artikel&art_nr=70605201 Denne ski har dimentioner som er mye mindre - 78mm underfoten, og som er en mere klasisk Randonneé ski. Men idag er udviklingen af ski kommet der til, at du finder samme stabilitet i midfat ski som i de klassiske randoski. Denne type ski er mye letter, så skal du gå langt eller klatre med skiene på sekken er dette selvsagt bra!!! Nu er vel ikke området dit kjendt for lange anmarcher, så... Tidligere brugte eg ski som 7Sumits mye i Alperne og på vårsnø, men skal være ærlig, eg har ikke brugt dei de sidste to år, fordi Coomba'en gjør det like bra og er mye mere moro nedover... Eg vil og anbefale Dynafit bindinger, enten LTL Speed: http://sport-conrad.com/index.asp?disp=artikel&art_nr=72603001 Eller dersom det er vigtig for dig med skistopper, vælger du en af TLT Vertical modellerne: http://sport-conrad.com/index.asp?disp=artikel&art_nr=72603003 http://sport-conrad.com/index.asp?disp=artikel&art_nr=72603006 Støvler, der finder du den model som passer foten din bedst, dei fleste nye randostøvler gjør det bra nedover og - Dei må "selvsagt" passe for Dynafit. Der findes masser af bra ski, eg har bare erfaring med K2, Dynafit, Balck Diamond og Dynastar, og her har K2 efterladt et veldig bra inntryk.

SørEuropa aka Frankrig, Spanien, Italien og ikke mindst det græske øhav osv. Mulighederne er uendelige!

Til dei voksne kan man tilføre litt Cointreau... mums!!! (og heime på grillen Cointreau og Vaniljeis)

Det er helt sikkert dei to bedste alternativer. Akkurart passe heller for mye end for lite, ca. en favn. Ved sele med sentralløkke - type klatresele, bør du feste karabinen i denne, og ellers må Du følge den anvisning sele-producenten gir for hhv. Indbinding med tau og brug af karabin. @ Halfdan, forstår ikkje dit sidste innleg, men mener du at der stilles mindre krav til sikkerhet - her under innbinding - i føringssammenhenge end når me klatre/vandre alene? Eg vil nok påstå, at det forholder sig omvendt.

I føringssammenhenge, ser man ofte brug af bare én karabin, hvilket kan være OK, så længe karabinen er fikseret i selen, så man undgår tverrbelastning. Alternativt er det og helt greit å bruge to alu. karabuner, men gaten må vere hver sin vei! Tjek evt.: Pit Schubert, Safety Commission, UIAA Journal 3/2000 - Attaching to the Rope by Karabiner? http://www.theuiaa.org/advice_techniques_equipment.html

Fischer er sagen, men alle de som er nevnt her er jo bra ski, som du helt sikkert blir fornøjd med! Lengden er jo ikke kun flyteevne, men også smørrespend... Eg har tilfeldigvis et par ubrugte Fischer 109 tour 203cm, og en Riva III binding liggende. Begge dele i org. plast/eske, trur modellen er fra 07/08... Sig fra om det har interesse, me finder nok en bra pris, eg kan monterer for dig hvis det er aktuelt.