Gå til innhold
  • Bli medlem

RAS

Aktiv medlem
  • Innlegg

    576
  • Ble med

  • Besøkte siden sist

  • Dager vunnet

    3

Alt skrevet av RAS

  1. Set mye Lemen på Sognefjellet og rundt Eidsbugarden og fjellene inne der. Havde et par uker på sognefjelelt i telt... Lemen er ikkje støjfri om natten, anbefaler ørepropper - mye bråk når han springer rundt mellem inner og ytertelt, ligesom lemen i kombination med plastposer generere en del lyd... Kastede middagsrester i retning af andres telt da forsvant han nesten...
  2. Du kan og bruge to karabinere, eller én stålkarabin. Alternativet med et innbindingstau er nok det bedste og letteste alternativ end å skulle ha med to ekstra karabiner eller en stål - og så mye styr er det ikkje å binde to dobbeltfisk - dei andre to i taulaget må jo og knyte sig inn med dobbelt 8tal i enderne...
  3. http://eastgreenland.net/database.asp?lang=dk&num=601 Her kan du få svar på det meste. Det er bare å skrive til dei.
  4. Hvorfor et rød/gul telt til vinter, er du Grøn-Hvitt fargeblind...? he he? Synes mit grønne telt kan ses så rigeligt!!! Eg har et North Face VE25, det er gult, men eg kjøpte jo dette fordi eg måtte ha et telt med geodom konstruktion, og som kunne stå på en relativ lite plass - ikke så mye pga. farven. Et gult tunneltelt ville ikke ændre dette kjøp... I hvilken situation er det du mangler et tunneltelt som skriger - SE MIG?
  5. RAS

    Gradering ?

    Traversen må da blive A1/C1 (Clean AID), og resten graderes som vanlig fjellklatring.
  6. Jeg har ikke selv erfaringer, men flere av kompiserne mine har brugt www.pilgrim-tours.com/. Dei har helt eller delvist stået for turen, når de har været i det område inkl. på Elbrus.
  7. Mulig feil på DMM Dragon Cams str. 6. Se hvilke serienumre der er suspekte, og mere info: www.ukclimbing.com/gear/news.php?id=2905
  8. Hvis du er "arrangør" uanset om det er kommercielt eller ikke, har du et erstatningsansvar dette har nylige ratsafgørelser afgjort!!! En ting jeg har å råde om. Du må enten lave en løsning hvor rapell-tauet kan løsnes under belastning, eller et system hvor du hurtigt kan rigge at talje system på sikringstauet, uten å "aflaste dette". Dette når en af deltagerne får håret sit, fingeren sin, jakken sin osv. "fastklemt" i rapell dingsen under rapellet. Forslag til løsning: Rapell tauet må være et godt stykke længre end selve rapellet. Du festner rapell tauet med en afbundet HMS knute, dersom klienten får problemer under rapellet, låser du sikringstauet (derfor er det lurt ikke å stå med sikringsdingsen i selen din, men lave en "guide-løsning" i sikringstauets "standplass"). Du løsner HMS'en så hoved-belastningen kommer på sikringstauet. Du kan da fire personen ned på sikringstauet og lade hele rapell tauet følfe med, eller personen kan selv løseprobelmet i væggen, hvorefter du igjen afbinder HMS'en og personen kan rappelere vidre. (Eg er og "instruktør-inne", og dette er var absolut ikke noget me havde om på det kurs - den som spør bilr klogere)
  9. RAS

    Rappelering

    Prusik en den knute som Karl Prusik viste verden i 1930'erne, men idag er det i internationale termer både navnet for en klemknute, klemknuteslyngen og så selvfølgelig fortsat for Karl Prusik sin knute. Af friktions/bremse/klem knuter, er der vel 4 "kendte": Prusikknuten, Fransk Prusik, Vikingknuten og Klemheist. Bachman knuten er også en populær knute til "jumar klatring" (uten jumar), da karabinkrogen kan bruges som "håndtag". Prusikknuten er den velkendte symmetriske knute, som både Norsk Klatre- og Brelitteratur anbefaler grundet sine gode låseevne og egenskaber til å låse om tauet i begge retninger (på godt og ondt). Fransk Prusik bliver også brugt i den Norske litteratur, med henvisning til rappell og redning. Vikingknuten låser ikke så bra som Prusikknuten, og dette er også argumentet til mange af de som velger å bruge den (eg bruger viking og fransk). Det siges også at vikingknuten bare låser i én retning. Det er sådan set rigtig, når vikingknuten får belastning den anden vei, endre den "form/utseende" og bliver til en Klemheist. Klemheist er en "vikingknute på hodet". Man bør være opmerksom på at overgangen fra Viking til Klemheist kan reslutere i at kunten ikke låser med en gang... Hvilken knute en skal bruge er der ingen facit på, mam må vælge den eller de knuter man liker. Man må bare kende til knutens styrke og svagheter, og da må klateren/brevandren selv vurdere hvad som er mest hensigtsmessig for han/hun i situationen.
  10. Jeg vet ikke hvad som danner grunnlaget for minimun styrke med åpen lukker osv. Men at karabiner må holde 20-24kN (lukket) virker jo logisk, dette skal selvsagt ses i lyset af at menneskekroppen MAX. kan tåle 12kN, bliver fangrykket mere end dette vil ikke personen overleve.
  11. RAS

    Hvilket klatrekurs?!

    NF-godkjente arrangører, så er det bare å læse/skrive til dem: http://fjellsportforum.no/index.php?fo_id=5727 Bedrifter med Tindevegledere: http://www.nortind.no/index.php?option=com_content&view=article&id=79&Itemid=106〈=nb
  12. Bare lige én kommentar. Ser INGEN grunn til å skyte Arne's muligheder for fjellklatring ned med et år i en klatrehall eller som sportsklatre... Gå et kurs og/eller kom dig ut på tur med erfrarne og få dannet et tilsvarende grundlag (der findes jo faktisk andre vinkler og teknikker end dem som NF-anbefaler i sine standarter, som er full så gode). Husk !! det er ingen skam å være BelayBitch, og erfaringen fra klatreture som toer er et ganske bra fundament til å begjynne på lettere ruter selv (som BB får du også se litt på racket til en mere erfaren klatre, og kan prøve litt og se hvordan det udstyr virker inden du kjøper ALT selv). Når du har gået et kurs e.l., findes der og masser at "klyve ture" som er glimrende for en begynder-fjellklatre. Det handler om å finde en rute du kan gå med så gode marginer, at du har overskud til å fokusere på det du har med fra kurs, så håndverket kan blive innarbeidet i din klatrepraksis. Der er mange aktører innen for NF og nogle enkelte er ganske store organisationer. Derfor helt sikkert også variation på kvaliteten, men mit overordnede inntrykk fra de veletablerede kommercielle aktørere er at de holder svert høg standart på deres veilederer/instruktører. Jeg er også kommet over NF-instruktører der holdt et "beskedent" nivå, men det er mit klare inntrykk at dette er et mindretall.
  13. Det er vi slet ikke uenige i Adler. Mye kan ein klare på nettet, men å bli en sikker klatre krever erfaring. I gamle dage drog man på tur med folk man kjendte som havde opparbejdet kompetance på området - en form for mesterlærer. I dag er der mye folk som ønsker å klarte i fjellet, som ikke har den kompetance i sit nettverk. Da er kurs et fint alternativt. Når man er fersk som Arne skriver, og stiller slike spørgsmål som er tilfeldet her, er det oplagt å anbefale kurs. Det giver jo det inntryk at Arne ikke har kompetancepersoner som han kan spørge og lære af sit nettverk, og tydeligt ikke selv har opparbejdet kompetancen/erfraing til å ræsonnere sig til betydningen af styrken på karabiner - derfor vil eg anbefale kurs. Ikke for å få svar på betydningen av styrke osv. på udstyr, men for å få det fulle perspektiv - da eg ikke anbefaler en fersk klatre båre å kaste sig ud i fjellklatringen uten veiledning. WWW'en er bra for mye, men du kan ikke tilegne dig praktiske ferdigheter, og sund dømmekraft gjennom bøger eller nettet. Og når du skal prøve dig for første gang, i noget som fjellklatring/klatring på eget udstyr, er det nok lurt å ha folk med pejling omkring sig. Klatrekurs tilbyder de fleste kommercielle aktører ved forespørgsel fra 2-3 personer, alternativt må man jo finne en klatreklubb/klatremiljø, hvor man enten kan opparbeide et nettverk med kompetancepersoner som er villige til å veilede, eller deltage på kurs i NKF/DNT regi.
  14. Det korte svar er, at dersom udstyret er UIAA/CE godkjent kan du trygt bruge det. Karabinere er designet for å tåle belastning i lukket position og med draget "op-ned", din opgave som klatre er å vurdere plaseringerne af dine sikringsmidler og dermed karabinerne, slikt de ikke risikere belastning på tvers eller i åpen tilstand. På http://fjellsportforum.no/index.php?fo_id=5727 finder du en oversikt over NF-godkjente kurs arrengøre. Tipper det kan være lurt å gå et kurs, dersom du ikke har personer med kompetance på dette felt i din omgangskreds. Et fjellklatrekurs der følger NF-standarten, har information om udstyr på programmet, ellers er det bare å spørge. Mit inntrykk er at NF-godkjente instruktører holder et ganske bra nivå - både praktisk og teoretisk. Den del af de kommercielle kursudbyderer eg har kjenskab til bruger alle erfarne NF-instruktører eller IVBV Tindeveilederer.
  15. De som er på vei ned er skjermet ganske bra, ja. Men de som måtte være på vei opp blir eksponeret ganske mye mere... Når der tale om en uerfaren klatre (som sykkeline skriver er tilfeldet), vil eg ikke anbefale å satse på gammelt udstyr, slet ikke når mulighederne for selv å legge forankringer er så bra. @ Vetikal Har du gået slingsby's rute fra Slingsbybreen, siden du skriver dette ikke anbefales? Hvis ja, kunne det være fint med lidt mere udfyldende beta, der som du finder tiden til det
  16. RAS

    Hvilket klatrekurs?!

    Jostedalen Breførarlag: http://bfl.no/index.php?/nb/20091006241/Kurs/kurs-ny.html
  17. http://db.klatring.no/klatreDB/klatreDB.asp
  18. Super kamp - med det rigtige resultat Ikke flott fotball, men som du siger serdeles underholdende!!!! Som eg skrev tidligere, Du trenger ikke å aksepterer dette, Me trenger ikke å bli enige - du får gjøre som det passer dig. Eg gjør det eg er blevet overbevist om er bedst, og som eg føler mig trykk på. Du kan gjerne følge andre normer dersom du er trykk med det. Den enkelte klatre får jo tage den afgørelse.
  19. Det er vel lov å være trøtt, og serlig når temaet omhandler noget som de fleste som klatre med ½tau vet... Men ja, forklaringen kom jo nesten -RM selv med . Dette har noget at gjøre med tauenes bevægelse, ikke fangrykk. Dersom man bruger ½-taus teknikk (herefter benevnt "½") vil der ofte være situationer under klatring hvor det ene tau bevæger sig mere end det andet ellers ville man jo bruge tvillingtau teknikk (herefter benevnt tw) eller heltau evt. med folængede sikringer - det må dere jo ha opplevet. Der vil blive brugt mere af det ene tau end det andet - det vil sige ved fall vil det ene tau strekke sig mere end det andet, hvilket også giver noget bevegelse. Bruges først ½ og så TW, vil tauet ved et fall kunne påføre det andet tau skade pga. friktion mellem tauene i den sidste sikring hvor tauene er blevet samlet. Det er velkjent at nylon i bevegelse adskilles fra andet nylon (der ikke er i bevægelse eller her bevæger sig mindre) ved at bruge egen karabiner. I "gamle dage" var der en kort debat, hvor folk sagde det var "OK" å starte med TW og så splitte tauene for å bruge ½ - men da ikke gå tilbage til TW, jf forklaringen ovenfor (dette pga. friktions "belastningen" skulle være klart større, i den karabiner som fanger fallet og ikke "så farlig" ellers). Men der vil fortsat være forskellig bevegelse i delen med TW, har du da klatret de sidste 10 meter på bare et tau, vil det andet tau have ingen/minimal bevægelse i TW-delen. Dette giver friktion (nok til å anbefale ikke å gjøre sårn't). Som I selv nævner, er det jo bare således, at netop på første sikringen er det fordelagtigt å ha så lavt fangrykk som muligt detfor ½. Dersom først tauene er delt, bliver de derfor af princip ikke samlet igjen - jf ovenstående forklaring. Dersom dere vil have en mere videnskapelig gennemgang med "forsøg, tal og %", må dere selv gjøre en innsats. Vet at både UIAA, DAV og BMC har gjort tests på dette, og de er å finne på nett eller bibliotek et sted. Ikke så trøt idag - nu skal eg sjå Danmark vs. Cameroon WM2010!!
  20. Du trenger ikke å aksepterer dette, du får gjøre som det passer dig. (Men dersom du klatre med ½tau/"½tauteknikk" skjønner du det nok, hvis ikke lærer du det nok... - kan gi et hint, bla. noget med mere slak i et tau end i det andet...) Kanskje du får forklaring af en som ikke er så trøt som eg, ellers så se på UIAA sine tester/anbefalinger.
  21. Eg ER både UNG og SPREK!!! (Jostedalen er selvfølgelig også et stykke ute på landet...)
  22. Jamen du har da helt rett, 6mm holder sikkert fint. Som jeg skrev, så liker psyken min bedst 8mm (kanskje 7mm), og eg er en ung sprekk mann så et par hundrede gram betyder ikke noget.
  23. Du mener tvillingtau Har en artikkel fra DAV/UIAA en plass, skal scanne den og maile den til dig - må bare lige finne den fyrst... Jeg bruger 6-8mm alt efter hvad eg kan få tag i, og hvor eg skal. Psyken min liker best 8mm i fjellet, hvor der kan være "skarpe" kanter o.l. ...
  24. UIAA sine tester, trur også du finder det på de fleste tau producenters infosider.
  25. Vel, det må du vel spørge Platou om... ingen her som gir dig penge Det er vel et vanskelig spørgsmål. Har også jobbet og drevet sports og friluftslivs-butikk i flere år, og ville nok gi dig differencen. MEN det er jo ikke "bare bare", for når skal og hvem skal da have produktet til billig peng??? Hvis han som kjøper dagen før salget får det billig, vil da ikke han som kommer to dager før ha samme rett iht. han som får det billig dagen inden??? osv. ... Butikken på jo beslutte en dato, og så bare være kontante og sige fra denne dato er det billig (og det kan jo være dagen etter Du kjøper)! Når du driver butikk vet du jo på forkant når ting bliver "billige". Eg gjorde altid det, at eg oplyste de ansatte om hvilke vare i deres avdeling som kom med på salg, da forventede eg at de ville oplyse kunderne om at denne vare "muligvis" kom på salg den og den dato. Da kunne kunden vælge om han/hun ville vente til salget (hvor produktet muigvis var solgt til andre = udsolgt), eller kjøpe til normalpris. Produkter som eg kjøpte inn med tanke på å blive solgt på salg, og som eg typisk havde kjøpt i store mengder, forventede eg at de ansatte solgte til "billigpris" opp til salget (typisk 1-2 uger før salget, alt efter mengden).
×
×
  • Opprett ny...

Viktig informasjon

Ved å bruke dette nettstedet godtar du våre Bruksvilkår. Du finner våre Personvernvilkår regler her.