RAS

Jeg kjører Gol - Hemsedal når jeg skal hjem til Sogn etter Danmarks besøk. Du kan da ta tindeveien etter Lærdal...

Jeg har ikke 100% friske tall i hukommelsen, men sist jeg "sjekkede" var skattetrykket i Norge er på 42,1%, i Danmark 48,3% - dette er verdens høyeste skattetrykk!!! På Marginalskatten ligger Danmark på 68%, det vil sige 68% av den sist tjente krone, går til staten...! Den gjennomsnittlige skatteprosent i Danmark er 38%, bare overgått av Sverige og Belgien. Så skatt og offentlige avgifter kan ikke rettferdiggjøre de vanvittige høye priser i Norge. Frakt kostnadene i Norge er veldig høye, men ikke nok til å forklare den store pris forskjell. Det som der i mod er veldig høyt i Norge er lønnsnivået, og her finnes nok både kilden til de høye priser OG at Nordmenn er villige til at betale. For et par år siden brukte jeg noen måneder hjemme i Danmark, hvor jeg var innleide for å hjelpe med å bygge opp et skisortiment i en sportsbutikk. Fra en bestemt fabrikant hadde vi 3 utgaver av "toppskien" til 5000,- 5500,- og 6000,-. Da jeg reiste tilbake til Norge i Februar, så jeg samme 3 ski i 3-4 norske butikker til 10.000,- 12.000,- og 13.000,- (!). Ser vi på hvor stor prosentandel av reallønnen som brukes på et par støvler i Norge, Danmark og Tyskland, så er nok ikke forskjellen så stor. For øvrig en litt morsom observation - I Norge reiser folk til Sverige og handler. "Svensken" reiser til Danmark og handler. "Dansken" reiser til Tyskland og handler. "Tyskerne" reiser til Polen og handler...

Nu skal jeg ikke fjerne fokus fra, Boikotte DNT, men må vel næsten svare. Du kjøper ikke mine premissene mine, det er helt okay for mig. Jeg er godt kjent med både pensum du viser til og det nordiske miljøprosjektet, og intet av det strider mod min påstand. For det kommer jo frem gang på gang, også i rapporten om Naturopplevelse, friluftsliv og vår psykiske helse, så vidt jeg husker, at det det er fysisk aktivitet der er den avgjørende faktor, ikke friluftsliv - og et var jo egentlig det jeg viste til før også. Når vi snakker helsefremmende er det viktig at vi fokusere på Aktivt friluftsliv, det vil sige at det fysiske aktivitetsnivå er innen for de anbefalte rammer for helsefremmende fysisk aktivitet, hvilken aktivitet det er forholder jeg mig ikke til. Opp mod 90% av den voksne (16+) befolkning oppgir at de er har vert på tur (dyrket friluftsliv i en meget bred forstand) innen for det siste år, men det er jo dessverre ikke sådan at 90% av den voksne norske befolkning oppfyller anbefalingene til daglig/ukentlig fysisk aktivitet. Blant de som svare at de er aktive innen for rammene for hva som er anbefalt, og driver med friluftsliv, er bestemte befolkningsgrupper representert mere and andre. Ser vi den del som er meget aktive, bliver representasjonen ennå tydeligere. Dette er min første premiss. Friluftslivets folkehelsefremmende effekt er som jeg allerede har nevnt, i store trekk knyttet til den fysiske aktivitet. Premiss to. Så må vi spørre os selv, ville folkehelsetilstanden i Norge se annerledes du hvis ikke Norge hadde så sterk tradisjon for friluftsliv, og DNT var tilstede i mindre grad, eller ikke eksisterende? Her må vi se mod utlandet og de lande Norge ellers sammenligner sig med og ikke har samme naturresurser og friluftslivstradisjon, og svaret er i mitt perspektiv NEI. De befolkningsgruppene som i Norge er aktive og meget aktive, er også aktive i andre land. Her er det bare andre former for fysisk aktivitet som er trenden. At et aktivt friluftsliv er helsefremmende, er der tikke tvivl om. Men at tilretteleggelse for friluftsliv skulle være mere helsefremmende end tilretteleggelse for en hvilken som helst fysisk aktivitet, det stiller jeg mig sterkt tvilende til. Dermed også til at DNT sin nedbygning av den frie natur, skulle ha en særlig helsefremmende effekt, som ikke kunne oppnås ved andre tiltak. Tilbake til emnet, jeg kan dessverre ikke boikotte DNT, for jeg er ikke medlem. Men jeg takker pent "nei takk", hvert år når de kontakter mig for at avholde konkurransevridende kurser innen fjellsport. For lad os da bare få det på plass, nu jeg er i fyr og flamme. Når DNT går ture med turledere av ulike ymse karakter, og har aktiviteter for unger, så er det i stor grad dugnads arbeide. Men på Bre-, Klatre- og Fjellsportskurser er instruktørene lønnede, og dette er ikke alene kommersiell aktivitet, men statsstøtte kommersiell aktivitet! Om DNT sluttede med utbygningen av sitt hytte og sti nettverk og kommersiell kurs aktivitet, så ville jeg være meget mere positiv til DNT generelt. Over and out - i morgen ligg der 40-50cm nysnø i fjellet!

Mye synsing her, og om så mange andre ting i denne debatt. Der er intet som underbygger at DNT eller friluftsliv generelt har en særlig effekt på folkehelsen. Det som vi kan se på er HVEM som driver et aktivt friluftsliv, her er nemlig visse grupper i befolkningen overrepresentert. Sammenligner vi denne gruppe med tilsvarende i andre vestlige land, uten DNT eller friluftslivstradisjon, så kommer ikke den Norske gruppe bedre ut end andre. Det er sådan, at der er bestemte grupper i befolkningene, som er mere opptatt av helsen sin and andre, og denne gruppe vil alltid aktivt ta vare på helsa med mosjon og hensiktsmessig ernæring - uavhengig av DNT og friluftsliv. - Det er ikke lenge siden der blev publisert en artikkel/rapport, som sammenlignede befolkningens generelle helsetilstand i ulike vestlige land, og her kom heller ikke Norge ut som nogen særlig "helsefremmende nasjon". At der har pågått en akademisk etterrasjonalisering, er en anden sag, men ingen har kunne påvise at friluftsliv eller DNT, har en særlig helsefremmende effekt - hverken fysisk eller psykisk.

Extreem har både for og bak, Alp og dei andre bare bak. Asolo GANESH GV MM, små 1000g.

Jeg har samme støvle og stegjern, veldig dårlig på bre. Støvlene er super varme, og hemmer bevegelses-spektret meget. Frontdelen på dart og dartwin sitter veldig dårligt på bre, særlig i nedover bakke.(fronttakkene bruker jeg ikke når jeg vandre å bre - der går jeg med flat fot... ) Jeg har brukt La Sportiva Trango dei siste 6 år, veldig fornøyet! Sarken og Vasak stegjern, og veldig fornøyet, klare alt sommer-fjellet byr på!

http://bfl.no/index.php?lang=en&Itemid=301

It is no problem to take short walks on a glacier, in the middel of May.

Husk dere skal antagelig både opp og ned et brefall - alt efter rute. Det er nok lurt å ha kompetance på bre om dere vil gå på breen. Ein kan jo og ha uflaks og ende i sprekk terreng (ufrivilligt) andre steder end i brefall på opp- og/eller nedturen. Det er jo selvfølgelig også muligt å komme opp og ned fra breen, uten å gå i brefall, men ein må nok uanset vite litt om fredsel på bre... Men dere kan jo ta et mini kurs som omhandler snødekt bre, og vælge ein rute som passer til dere etter det.

Sognefjellshytta

Meldingerne fra Indre Sogn/Hurrungane er vel nedbør/snø dei siste dagene, og en del vind, vintersnø fra ca. 12-1300moh. Varsom.no melder en 3'er - markert snøskredfare.

Ja det gør de, men du må selvsagt ha fornødne kvalifikationer: http://studiehandbok.hisf.no/no/content/view/full/9550 Kurs for private "nørder" eller kurs som kvalificere til å drive med guiding/veiledning innen skred? Det siste finnes der flere muligheder for - som allerede nevnt. For "nørden" som ikke fik det hele med sig på skredkurset, og som ikke selv er istand til at samle erfaring og yderligere viden med de forudsætninger et skredkurs giver, så er jeg 110% sikker på at hvis man tager kontakt til en kvalificeret veileder, holder han/hun gerne et kurs. Den Norske Skiskole (DNS) utdanner også folk som er kompetente på skred, dette på trinn 4, som kvalificerer til Internationalt godkjent skilærer (ISIA og/eller EURO SKI PRO). Og selvsagt må man være god på ski, i bratt skredfarligt terreng kan du komme i sitautioner hvor du MÅ være god på ski - kunne bruge og formidle den rette teknikk. (en interessant tanke fra en skilærer - er folk flest gode nok til at kører bratt i skred terreng? Ved folk flest hvordan man belaster snødekket mindst muligt, når det kreves??)

HIT'erne har jo rett ut fra sitt felt, ein tager ikkje 20 skuleelever med i terreng over 30 grader. Om en ønsker å drive med ski i bratt terreng og klatring i store fjellvegge med klienter finnes der og utdanning for dette. Der er bare ikkje et studie til friluftslivsveileder, men til tindeveileder under Nordtind - som også har Faarlund i kulisserne. Om du har gått Friluftsliv i Bø og trur du skal bli tindeveileder, har du misforstået noget. Alternativt er der kurser unner NF, Røde Kors, DNS som også kvalificere til å ta med sig små grupper i bratt terreng på ski.

Det er kun "friflyt fjellfilmfestival" som flytter. Blir fortsat fjellfilm på Turtagrø, som i "gamle dage". http://www.turtagro.no/?news=turtagro-fjellfilmfestival-7-9-september

Lure på åssen dei vil håndheve dette forbud, dersom folk som har reist opp velger å gå "feil vei"? Eg ser for meg store nett som innfanger løbske skiturister...

Da fjernede du vel slyngerne?

Bambus er lett å få, veier lite og så er det billig...

he he, så dere ser problemet... frost fra 1200, men 8800m opp til snøen... jf. innleget før

Det har nok ikkje regnet så mye i høgden... p.t. ligg "frost"/sne grense rundt 1200m, med snø fra ca. 10000m.

Nei, det er altså ikkje rigtigt. Som udgangspunkt er en hver reklamation eller "sag" omhandlende et produkt kjøpt av ein privat person (forbruker) av ein neringsdrivende (sælger) en sag mellem den næringsdrivende og forbrukeren, og rettigheterne for forbrukeren er sikret i forbrukerkjøpsloven. At selger så etter på vil tage sagen med importøren eller agenten er så igjen en sag mellem kjøper og selger (og dette bør vel i princippet ikkje vedrøre forbrukeren, selv om butikkerne har en tendens til å vil ha importør/agent med på råd når dei skal tage stilling til en reklamation). Har du kjøpt produktet i EU har EU vedtaget at det er reglerne i købers (forbruker) land som er gjeldende ved kjøpet (mener dette og dekker EØS samarbeidet). Har du kjøpt produktet i utlandet (EU) er det den utlanske selger du må kontakte med norsk forbrukerkjøpslov i lommen, har du kjøpt af en selger uten forbindelse til "EU", så tror jeg du står dårligt (dette er vel hoved-argumentet imod å kjøpe på nett?). Det siger jo sig selv at ein norsk importør ikkje kan eller skal stå til regnskab for hva ein selger i Indien eller tyskland har lovet kunden. Lige som den norske importør ikkje kan tage omkostningerne ved alle reklamationer i verden, bare fordi alle kjøperne bor i Norge og handler på nett. (en kompis av meg importerte et kjent merke innen for toppturski/freeride til Danmark, topp pudderskien kjøpte/solgte han bare 5 av, da ski med 125+ under foten til 8-9.000,- ikkje selger på det danske marked (når dei koster en del mindre i Tyskland...). I løbet av sesongen og året etter blev han kontaktet mere en 14 gange ang. reklamation på denne ski - 2 av dei havde kjøpt skien i Danmark... Skulle han da tage ansvaret og omkostningerne for dei 14 ski??) Hvis der er tale om ein importør, da vil denne ofte få en procentdel af summen af det han kjøper som kompensation for reklamationer fx. 3-5%. Det vil da statistisk set dække de omkostninger importøren har ved ombytninger, reparation og krediteringer pga. defekte produkter. Det siger sig selv, at hvis importøren og de norske butikker selger 100 underlag, men det reelle antal underlag kjøpt af forbrukere i Norge er 1000, så kan ikkje importøren tage ansvaret for dei siste 900 underlag og omkostningerne ved dei 3-5% (27-45 underlag) ekstra som statistisk set er defekte. Hvis det ikkje er ein importør, men ein norsk agent, kan det økonomiske regnestykket for den norske aktør vere litt anderledes. Men intet af dette endre på at det er en sag mellem selger (butikk) og kjøber (forbruker). Nogle producenter giver garantier ut over det dei er forpligtet til jf. forbrukerkjøpsloven, da kan det så komme på tale at det bliver en sag mellem producent og forbruker - og ofte kan agent/importør hjelpe med å "formidle" den kontakt. "Heldigvis" er det mitt inntryk, at norske importører er utroligt villige til å hjelpe Norske forbrukere der som ein tager kontakt. Importøren er selvsagt og interesseret i "positiv" omtale av sitt produkt. MEN - og det er vel egentlig det eg ville frem til med heile denne lange smøre - dette er ikkje et KRAV me har som forbruker. Løfter me blikket å ser ut over Norges grenser, er der en klar tendens til at importørerne IKKJE vil ha direkte kontakt med forbrukerne og/eller som minimum vil ha dokkumentation for at produktet er kjøpt i landet. Bruker producenten agenter, vil heller ikkje agenten have kontakt med forbrukeren, men vil som oftes henvise til et regionskontor/lager/sagsbehandler i fx Europa, hvor forbrukeren kan tage direkte kontakt - som fx The North Face. Tilbake til tråden og tråd-starter, dersom du ikkje har mulighet for å kontakte forhandleren, kan du jo prøve Vertikal direkte - men du har altså ikkje KARV på å få hjelp av dei. Eg søkte på nett for å finne ut om EU-reglene gjerlder for EØS, og fant denne side: http://forbrukerportalen.no/temaer/kjop_fra_butikk/viewNG?section=naringr_gjelder_forbrukerkjoslashpsloven#naringr_gjelder_forbrukerkjoslashpsloven Citat her fra: Du må som hovedregel selv ta opp saken med selgeren (understregning av meg), men du kan rådføre deg med Forbrukerrådet før du gjør dette. Hvis du ikke blir enig med selgeren, kan saken klages inn for Forbrukerrådet.

Jepp gå til forhandler, reklamation er en sag mellem deg og selger - og du har vel ikkje kjøpr direkte av Vertikal.

Jeg har sovet fint i 20-25 blå, og sikkert også mere - ein overnatning hvor en kompis af meg oppsatte en påstand om at det havde været rundt -30, den nat sov eg da også med ullsokker, ullundertøj, hals og "uværs-luen"... Trur det var den kaldeste natt eg har haft ute, men jeg er ikkje typen som MÅ vite hvor kalt det har været så har egentligt ikkje pejling (og ser det ut til å bli en veldig kald natt graver eg meg gjerne inn/ned i snøen)... Men som sagt, det er en VINTER-pose, så minus 20-25 burde ikkje skape problemer, men nu er varme i en sovepose jo realativt, og veldig ulike fra person til person... Endeligt vil jeg bare lige tilføje, at 95% av de gange eg er blevet kald om natten, så skyldes det underlaget...

Igjen ein som ikkje har erfaringer med 100% det samme produkt... Men eg har Lynx i DWR (hetter vist windstopper no), husker ikkje hvor mange "døgn" eg har haft i denne pose, men mon ikkje det bliver 50++. Eg er super fornøyd med posen sine varmeegenskaber, og vegten kan eg ikkje klage på heller. Eg her og været veldig glad for den "vanntette" menbran - dette ved to typer "overnatning. 1. Når eg har sovet ute under "åpen himmel", under ein gran o.l. - her er det min erfaring at eg har vågnet med ein pose som er væsentlig mere tør end dei med "vanntette" poser uten membarn eller dei med vanlige poser og bivibag. 2. Når eg ender i et telt med lidt for lite plass - dette oplever eg serlig i en del av dei lette tunnel-telte hvor vinklen mellem bunn og uttertelt i "fodenden" bliver for spids (så soveposen får kontakt med inner- og nogen gange yttertelt. I begge tilfelde vågner eg typisk med bløt ytterstoff, men dunene er ikkje blevet bløte, og posen bliver tør igen på ingen tid. Eg har og Caribou MF, det er jo ein helt annen pose end Lynx DWR (og Antelope DWR som eg og har) det er jo ein sommerpose men ein MF-pose som du ser på. I forhold til Microfiber materialet er det jo ganske bra, men der skal veldig lite til for at det blir bløt. Skal være ærlig å sige, at eg ikkje husker om den "tålte" mere vann da den var ny - eg har haft den pose i snart 15 år, og bruger den mye sommer som vinter inne som ute...

Trur dei mm. med nysnø som kom er borte igjen, uanset ikkje noget som utgjør noget problem. Sprekkerne i svingen er der altid, dei er ikkje større i år end dei vanligvis er, det kan være vanskelig men ikkje umulig - vet om et taulg som gik turen for 3 uker siden. Men ein må jo læse breen, og vite hvor ein må gå i et sådan 90graders sving - breen blir væsentlig vanskligere lengre oppe... Nu vet eg jo ikkje hvor mye erfaring dere har, men dette er ein lang og relativ vanskelig tur. Har dere mye breerfaring, vil cruxet i mine øyne være dagslyset, ikkje uvanligt å bruge 10-12 timer på denne tur - så mye dags lys er det nesten ikkje... Turen ned Bergsetstien er bratt og enkelte plasser kan det være vanskelig å holde stien i mørke. Eg havde nok satsat på ein alpinstart om eg skulle prøve, og så husk - det er ingen skam å snu...

Bruker ikkje skokrem, bare bruker skoen...