Lars M

I 1984 var jeg i Sylarne i påsken (på den svenske side af grænsen - derfor bruger jeg det svenske navn Sylarne med r i midten). Vi kørte med nattog fra København fredag aften før palmesøndag og stod af toget på Enafors station lørdag midt på dagen. Taxi et stykke ind mod Storulvån, derefter på ski det sidste stykke til Storulvån. Palmesøndag gik det til Sylarne Fjällstation, mandag til Gåsenstugan, tirsdag til Helags, onsdag igen til Sylarne Fjällstation, skærtorsdag til Blåhammaren, langfredag til Storulvån, og påskelørdag på ski helt ned til Enafors - lidt dårligt med sne det sidste stykke. Det var korte og relativt lette dagsetaper, så det skulle være muligt, selv om man langt fra er verdensmester i fjeldskiløb. Den norske del af Sylane (uden r) har jeg ingen erfaring med.

Jeg har ikke selv været der, men en kar, som jeg har klatret sammen med nogle år, har en gang været der sammen med en anden kar, som han klatrede sammen med tidligere. Jeg spurgte ham om info, og han har svaret følgende: "I Kroatien ligger der et område der hedder Istrien, hvor der ligger en by der hedder Zadar. Ca. 20 km fra denne by er der en nationalpark der hedder Paklenica, hvor der findes ca. 400 ruter, både boltede og ruter man kan føre på egne sikringer. Ruterne er graderet fra 3 - 8, og har en længde fra 50 - 400 m. Da det kan være svært at finde den rigtige vej ned, vil jeg anbefale at man husker at tage mad, masser af vand og en pandleygte med friske batterier, dels fordi der ikke er mulighed for at købe noget i selve parken, dels fordi jeg selv har stådet på toppen og havde glemt min pandelygte, hvilket var en mindre behagelig oplevelse, da vi var nød til at gå/klatre ned i mørke. Ca. 5 km fra parken ligger der byen Starigrad, hvor jeg boede på hotel Rejna, hvor man kan bo og spise for en billige penge. På hjemmesiden climbingclub.co.uk kan man finde en guide over ruterne i Paklenica parken." Jeg håber dette svar kan være til hjælp.

På hvert enkelt kartblad i Statens Kartverk serie 1:50000 (tidligere M711) står teksten: "Utbygging av nye veger og bebyggelse, endringer framkommet ved vannkraftutbygging, ras eller flom krever at vi ajourfører kartene. Vi retter opp feil, registrerer enringer og nye detaljer. I dette arbeidet er vi interessert i at alle, som med sikkerhet kan si at kartene gir feil informasjon, melder fra til Kartverket. Ved innsending av kartblad med påførte merknader, får du tilsendt et nytt eksemplar av kartet."

Det er ikke første gang, dette link bliver lagt på Fjellforum. Se f.eks.: https://www.fjellforum.no/index.php?app=forums&module=forums&controller=topic&id=8422

Om brystselen aflaster siddeselen? Det er i så fald bare marginalt. Den vigtigste grund til at bruge brystsele sammen med siddeselen og ikke bare siddeselen alene er i de fleste tilfælde, at man vil sikre, at man i tilfælde af et fald har hovedet op og benene ned. Under nedfiring med siddesele alene bruger du mest mavemusklerne og lidt rygmusklerne til at holde overkroppen i position. Med en brystsele vil jeg tro, at du kan aflaste disse muskler noget. I dit tilfælde er det vel det, der er formålet. Kender du ikke nogen, du kan låne en brystsele af?

Jeg går ud fra, vi taler om brystsele i tillæg til siddeselen I så fald burde det være i orden. Om det løser dit problem med ondt i ryggen, ved jeg ikke, men der kan ikke gå noget galt ved at forsøge.

Bjarne: Jeg går ud fra, det var et spørgsmål til mig. Mandag for nordgående krydsede vi ved Omnsbreen. Torsdag for sydgående krydsede vi gennem Kyrkjedøri.

I april 2003 gik jeg sammen med en kammerat denne sløjfe rundt Bergensbanen og Hallingskarvet. Vi startede med at parkere bilen ved Haugastøl og sluttede turen med at tage toget tilbage.

... og til højre for Trolla ses Skarfjell - ikke at forglemme. Jeg har indtil videre kun været i Innerdalen en gang. Det var også på klatrekursus, og det var i 2001. Jeg kunne godt have lyst til at vende tilbage og prøve at lede nogle tovlengder selv. På kurset var det instruktørerne, der ledede hele vejen på de lange ruter, så der skulle kursisterne bare hænge på.

http://www.hoevringen-skiskole.com/

Jeg gik der sammen med en kammerat i begyndelsen af april 2006. Isen på Rondvatnet var fin og fast og tryg (tror vi i hvert fald). På etapen fra Grimsdalshytta til Dørålseter var det dårligt med sne nogle steder. Det gjaldt nedstigningen fra Gravhøi til Haverdalsåen og videre gennem det flade område mellem Stygghøin og Storkringla over mod Dørålen. Her måtte vi bære skiene enkelte steder. Dagen efter, da vi gik fra Dørålseter til Rondvassbu, kom sneen. Jeg tror, at hvis vi var kommet en dag eller to senere, ville vi ikke have haft nogen problemer med manglende sne.

Tak for svaret. Mit problem løser sig. Mit telt er et ældgammelt Helsport Rundhø af en forlængst udgået model. Jeg havde allerede for en uge siden sendt en mail til en medarbejder hos den danske Helsport-importør, der tidligere havde hjulpet mig med en reparation. Hvis den pågældende medarbejder ikke er der mere, er min mail nok forsvundet i cyberspace. Nu er det lykkedes mig at få kontakt med importøren, og jeg har bestilt to nye stænger i standardlængde 347 cm. Mine gamle stænger er 345,5 cm, så de nye bliver 1,5 cm længere. Jeg tror, de kan bruges, som de er; - ellers må jeg selv afkorte dem lidt. Jeg skal i alt betale ca. 800 kr. Det er noget ganske andet end de ca. 3500 kr (vanvittig pris!), som det ville have kostet at få lavet nye stænger efter mål.

Om du har kone, er dette kanske ikke så aktuelt for dig. Man kan i en given situation spørge en person, om vedkommende vil med hjem og se frimærkesamlingen. Kan man i samme situation spørge, om vedkommende vil med hjem og se primussamlingen?

Samme tema diskuteres i denne tråd: http://www.brattesider.no/index.php?option=com_smf&Itemid=130&topic=5436.0

Er der nogen, der har fundet et sted, hvor man kan købe nye aluminiumsbuer lavet på bestilling efter mål? Jeg har et gammelt tunneltelt, som jeg egentlig er glad for og har fået repareret, så det er i fin stand. Buerne er af glasfiber, og nu er der kommet små revner i dem, så jeg tør ikke længere stole på, at de holder i stærk vind. Jeg spurgte en friluftsbutik her i Danmark om prisen på nye aluminiumsbuer efter mål, men de angav en pris, som var helt horribel. Hvis jeg ikke kan få nye buer til en mere fornuftig pris, kan jeg lige så godt investere i et helt nyt telt.

Jeg bruger ikke renset bensin (med t) men rense benzin (uden t) - altså benzin, som er lavet til at skulle bruges som rensemiddel eller opløsningsmiddel / ekstraktionsmiddel. Ifølge fabrikanten Borup Kemi er det n-heptan. Det er næsten lugtfrit bortset fra en enkelt situation: når jeg har stengt på pumpen for at slukke, og flammen er ved at gå ud, lugter det ikke godt. I de lidt dyrere supermarkeder koster det op til 17 kr. pr. halvliter, i discountbutikker kan man få nøjagtig samme vare for 11 kr pr. halvliter. Her taler vi om danske kroner, men det gør ikke den store forskel med dagens valutakurser. Det er samme prisniveau som geirelling angiver. Jeg skal undersøge, om den Statoil miljøbenzin, som runegutt123 nævner, også kan fås i Danmark, og hvad den i givet fald koster. Jeg bruger en brænder af denne type (modellen med det lille brænderhoved).

Kvantitativt blev 2007 et usædvanligt dårligt år m.h.t. fjeldture. Det blev bare én tur, som i princippet var en endagstur, men det blev en meget lang dag. Kvalitativt var den ene tur til gengæld i en af de bedre ture, jeg har været på. Vi var i alt 8 stykker, og de 7 andre kom fra Oslo-området. Jeg tog båden fra Frederikshavn til Oslo og skulle køre med i bilen hos en af de andre fredag eftermiddag. Vi drejede fra E6 ved Hjerkinn og kørte ind mod Snøheim. Vi måtte stoppe bilen et par gange, fordi der var moskus på vejen. Vi kørte så langt vi kunne og slog teltene op lige ved bommen. Lørdag morgen (eller formiddag) gik vi op mod Snøhetta - først hovedtoppen, så midttoppen, Hettpiggen og til sidst vesttoppen. Når man er 8 stykker, og bare én kan klatre ad gangen, tager det lang tid, så vi brugte hele dagen og hele natten og var tilbage ved teltene søndag morgen klokken ca. 5. Efter at have fået lidt søvn søndag formiddag kørte ved nedover mod Oslo om eftermiddagen, og jeg tog båden hjem til Jylland igen. Det var så den sommer i fjeldet! I forhold til det dårlige vejr, der prægede en stor del af sommeren, var vi utroligt heldige med vejret netop den weekend. Det var klart og stort set skyfrit - bare ved 23-tiden kort efter solnedgang kom der lidt skyer, men det var stadig tørt. Jeg har siden fundet ud af at folkene på Tinderangling havde været på Snøhetta om fredagen (bortset fra vesttoppen, som de gemte til søndag), og at de om lørdagen tog mange af de andre 2000 m-toppe i området (og også var ude det meste af natten). Når 2007 kvantitativt blev et så dårligt år for mig, må jeg trøste mig med, at den ene tur, som det blev til, kvalitativt var på så højt niveau. Og så må jeg håbe, at det kan blive til lidt mere i 2008. Jeg har en ønskeliste over ture, jeg kunne have lyst til, men konkrete planer har jeg endnu ikke. Grundstammen i den gruppe, jeg var på Snøhetta med, var medlemmer af en af komiteerne i fjeldsportgruppen i DNT-OA. Der ud over var vi nogle få stykker uden for komiteen. I princippet var det en privat tur, og den var ikke annonceret nogen steder. Jeg var med, fordi jeg tidligere havde snakket med en af de andre om Snøhetta-traversen, og så opstod denne mulighed, da han trådte ind i komiteen. Tidligere har jeg deltaget både på kurser og på annoncerede ture; - og jeg har betalt mit kontingent for 2008! Godt nytår til alle!

Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor I lægger noget igen på Tuvaseter, når I først har trukket det op fra Ustaoset. Da har I jo egentlig klaret stigningen. Så havde det været lettere at trække det videre i fladere terræn. På min allerførste skitur i fjeldet i 1982 kørte vi til Ustaoset lørdag før palmesøndag og startede med at gå op til Tuvaseter. På turen deltog også en ung gut - ca. 14 år. Han havde medbragt en dansk påskebryg - alkoholstyrke ca. som dobbelbock - ikke til sig selv (hans far var også med), men han satte den på auktion, da vi nåede Tuvaseter. Han lod den gå for 15 kr. Prisniveauet var et andet i 1982, men alligevel - jeg mente allerede den gang, at han burde have kunnet få meget mere for den.

Lige et indlæg om definitioner og terminologi: I overskriften bruger du ordet langrendski, og nede i teksten fremgår det, at det drejer sig om en tur på Hardangervidda med 15 kg rygsæk. I de kredse, hvor jeg færdes, bruges ordet langrendski som betegnelse for ski, der er 44 mm - aller højst 45 mm brede, fuldstændigt uden talje/indsvingning, ekstremt stive og kun egnede til brug i præparerede løjper. Jeg ved godt, at der også er nogle, der bruger ordet langrend i en bredere betydning, hvor jeg ville kalde det turski. Langrendski - i min betydning af ordet - er fuldstændigt uegnede til en tur på Hardangervidda med 15 kg rygsæk. Det tror jeg godt, du ved, og derfor tror jeg også, at de ski, du taler om, ikke er langrendski i denne betydning. Jeg er 175 cm høj, vejer 65 kg, og til langrend i min betydning af ordet bruger jeg 200 eller 205 cm til klassisk teknik og 180 cm til fri teknik (skøjt). Før i tiden var det normalt, at fjeldski havde samme længde som langrendski til klassisk teknik, men de senere år har tendensen været at bruge lidt kortere fjeldski. Mine fjeldski (Fischer Europa 99) er 190 cm, og det passer meget godt med de moderne tendenser. Hvis din kammerat på 180 cm og 65 kg skulle ud og købe ski, ville jeg måske have anbefalet dem lidt længere, men hvis han kan låne et par på 185 cm, kan det også sagtens bruges. Det ville jeg ikke være bekymret ved. Du skriver ikke noget om, hvad det er for nogle Madshus ski. Madshus' rigtige fjeldski hedder Glittertind - evt. Pellestova. Hvis det drejer sig om den tur på den østlige del af Hardangervidda, som du også havde en tråd om for nogen tid siden, kan det også godt lade sig gøre på et par turski uden stålkanter, selv om det selvfølgelig er bedst med. Hvis vi derimod taler om rigtige langrendski - i min betydning af ordet - vil jeg bestemt fraråde det! Jeg ved godt, jeg kan være lidt ordkløver en gang imellem - undskyld!

Det lyder fint. Gæt, om jeg er misundelig. Jeg skulle have været til Beitostølen denne helg sammen med en skiklub på Sjælland, som jeg stadig er medlem af, selv om det er ti år siden, jeg flyttede til Jylland. Klubben havde budgetteret med 36 deltagere, men der meldte sig bare 20, og så blev turen aflyst. Jeg har netop set på webcam'et. Beitostølen har fint vejr. Midt på dagen (kl. 11.00 og 13.00) var der klar blå himmel. Her hos mig er der + 8 grader C, og det regner, ligesom det har gjort det meste af helgen.

Du får ALDRIG bruge glider oppå festevoksen ... og heller ikke omvendt! Om du skal gå klassisk teknik (som er det mest aktuelle på fjeldski), lægger du glider på den fremre og bakre del af skien og festevoks (eller klister - afhængigt af føret) på den midtre del. Glider skal smeltes på med smørejern. Om du ikke har smørejern, kan du i stedet for glideren bruge en festevoks til virkelig sprengkulde. Den kan du glatte ud med kork eller syntetisk smøreklods (som jeg foretrækker) uden at smelte den. Det vil nok føre for vidt at lave et helt smørekursus på dette forum. Det kan hurtigt blive meget omfattende. Mon ikke det skulle være muligt at finde noget på smøringsfabrikanternes (f.eks. Swix's) hjemmeside?

Jeg tror, jeg har læst for nogle år siden, at de eneste vægge i Hurrungane, som på det tidspunkt ikke var klatret, var sydvæggen af Gjertvasstind og østvæggen af Store Austabotntind. Siden er sydvæggen af Gjertvasstind klatret (rute 16 og 17 i Klatrefører for Jotunheimen udgave 2005, klatret første gang i hhv. 1999 og 2002). Østvæggen af Store Austabotntind er vist stadig ikke klatret. Og så tilsyneladende også nordvæggen af Store Ringstind, som Jo nævner. For de to ruter i sydvæggen af Gjertvasstind er ikke nævnt noget om, at de skulle være klatret om vinteren.

Jeg spekulerer lidt på at lave turen senere på vinteren - sandsynligvis i marts - kanske i påsken, som falder veldigt tidligt i 2008. Jeg vil gerne undgå at skulle ind omkring Sandhaug - terrænet er ikke så interessant der inde på den flade del af vidda. Kjeldebu-Sandhaug er vel bare en lang og kedelig transportetape. En mulighed kunne være Finse-Kjeldebu-Liset-Hadlaskard-Litlos-Hellevassbu-Haukeliseter, men andre muligheder findes sikkert også. Om alle de steder, jeg har nævnt, repræsenterer en overnatning, tager turen på denne måde en dag længere end den, som du foreslår. Kjeldebu-Liset bliver en veldigt kort etape. Man kunne kanske fortsætte samme dag til Hedlo og næste dag gå direkte fra Hedlo til Litlos. På den måde er jeg igen nede på samme antal dage som i dit forslag. I Veigdalen ligger overnatningsstederne tæt, så man kan lade vejret, føret og dagsformen afgøre, hvor langt man går. Er der nogen, der har en mening, om det kunne være en brugbar plan?

Så må jeg jo bare håbe på, at sneen kommer inden udgangen af denne måned. Der er lidt over tre uger, så jeg går ikke i panik endnu. Gjendealperne er faktisk ret flotte derfra, hvor du har taget billedet, og p.g.a. den manglende sne og det relativt flade landskab i forgrunden giver billedet noget af samme indtryk, som man kan få på steder, hvor man kan stå nede i lavlandet og se de store fjelde - egentlig ganske imponerende.

Til de anvendelser, hvor ski som f.eks. Fischer E99, Madshus Glittertind eller Åsnes Rago er det rigtige valg, d.v.s. ture hvor det vigtigste ikke er, at man skal lave en masse sjov på nedkørslerne, holder det rigeligt med det, du kalder "lette" støvler som f.eks. Scarpa Mountain. Du kan for den sags skyld vælge endnu lettere støvler, hvis du foretrækker det. Jeg bruger selv Fischer E99, Voilé 3 pin og Scarpa Mountain. Scarpa Mountain er faktisk et par forholdsvis kraftige og stabile støvler, og jeg vil umiddelbart tro (uden at være ekspert på området), at de også sagtens kan klare opgaven, selv om du vælger Fischer E109, og sjov i nedkørslerne begynder at spille en lidt større rolle for dig. Det eneste problem jeg har med mine Scarpa Mountain er, at jeg kun kan gå en lille tur på et par timer, inden jeg får vabler (blåser, vannblemmer). Hvis jeg skal gå en hel dag - eller for den sags skyld en hel uge - er det lidt træls at have fået vabler efter mindre end en halv dag. Jeg bruger temmelig meget Compeed på mine fjeldskiture! Støvlerne passer åbenbart ikke til mine fødder. Jeg burde måske prøve at finde en anden model, der passer bedre. Det udelukker ikke, at Scarpa Mountain kan passe fint til dig.