Lars M

Det må være denne her, der er Store Midtmaradalstind? Det er et udsnit af et foto, der egentlig bare var tænkt som en del af et panorama. Derfor er billedet ikke så stort.

Nu må jeg korrigere: Vi havde fra starten 20 m slyngebånd til rappelfester. Deraf havde vi mindre end 5 m tilbage, så vi brugte mere end 15 m.

Var i området i et par dage for snart tre uger siden. Den ene dag gik vi op til Vestre Torfinnnstind lige til højre for den vestligste snerende (længst til venstre i billedet). Øverst i snerenden traverserede vi op til venstre for at komme under hammeren op i uren. Det var helt kurant. Vi kunne også have valgt at gå denne snerende ned, men vi gjorde noget andet: Vi havde egentlig planlagt at gå et stykke mod Kvitskartind og så gå ned til venstre mod Langedalen, når vi kom lidt længere ind, hvor det var knapt så brat. Så blev vi "lokket" af nogle spor, der lignede en sti, der gik ned til venstre lidt for tidligt. Vi kom ned til nogle bratte sva, hvor der rendte lidt vand, så vi måtte lidt op igen, før vi kunne komme ned til Langedalen lige neden for kolle 1766. Dagen før havde vi tullet os bort i en anden snerende (den som går ned fra skaret mellem Midtre og Vestre Torfinnstind), hvor det ville have været godt at have isøkser. Bare man lader være med at tulle sig bort i dumme snerender, burde man klare sig fint uden isøkser. Til min makker fra turen: Jeg håber det er OK, at jeg svarer på denne her og dermed foregriber vores turrapport.

Jeg kan bare bekræfte, at jeg også har fået fin service hos Helsport. Jeg har et telt model Rundhø fra første halvdel af 1980-årene, ca. 25 år gammelt nu. Navnet Rundhø er vist blevet genbrugt flere gange siden til nok så forskellige modeller, men dette her er et tunneltelt, hvor man ligger "på tværs", d.v.s. parallelt med buerne, og som har et trekantet apsis i hver ende i modsætning til de fleste moderne tunneltelte, hvor man ligger "på langs", og hvor der er ét stort apsis i den ene ende. I 2003 var bunden i inderteltet blevet så slidt, at den belægning, som skal gøre bunden vandtæt, var helt krakeleret, så bunden var slet ikke vandtæt mere. Jeg tog kontakt til den danske Helsport-importør, og de sendte teltet op til Helsports fabrik i Melhus, hvor jeg fik syet en helt ny bund i for 600 kr - absolut rimeligt. Så skete der en lille administrativ fejl, fordi Helsport netop på den tid outsourcede deres debitorbogholderi til et faktureringsbureau, og de kunne i første omgang ikke finde min betaling, men det blev også løst, så alle var glade.

På billedet fra Sognefjellvejen ses fra venstre: Store Smørstabbtind 2208, Kniven 2133, derefter den lille knatten 2077, som jeg ikke gider starte en ny diskussion om navnet på. Derefter Saksi 2189. Den næste markante top er Skeii 2118. I forgrunden Kalven 2034 og helt til højre Storebjørn 2222. Det første billede virkede også bekendt, men i første omgang kunne jeg ikke identificere det med sikkerhed. Nu hvor jeg har tænkt lidt over det, vil jeg mene, det er Store Austabotntind 2204 i midten med Søre Austabotntind 2103 til højre og Vestre Austabotntind 2100 til venstre. Fra denne side ser man ikke rigtigt den karakteristiske trepuklede profil af Store Austabotntind, og det var nok det, der snød mig i første omgang.

Eller når vi er på de kanter: Nordre Skagastølstind - langt den enkleste af Skagastølstinderne - førstebesteget for næsten 200 år siden - giver noget af den samme udsigt mod Styggedalsryggen, som du tidligere har set fra Fannaråken. Letteste vej op går ret før toppen ud til højre på en smal hylde, så man næsten går rundt om toppen og op fra bagsiden. Med seriøs højdeskræk føler man kanske denne lille passage lidt vel eksponeret. Om man holder retningen mere direkte mod toppen, slipper man for den smalle hylde men skal i stedet op en lille hammer, som ikke er det mindste eksponeret, men som til gengæld rent teknisk formentlig er noget vanskeligere. Hvor vanskelig den er, kan jeg ikke sige, da jeg bare gik uden om.

Bjergkæden (Køge) Eventyrsport (København og Århus) Fjeld&Fritid (København) Friluftslageret (Odense) Friluftsland (København, Roskilde, Odense, Århus og Aalborg) SpejderGear (Rødovre) Spejder Sport (København, Lyngby, Hillerød, Taastrup, Næstved, Odense, Kolding, Århus, Herning og Aalborg) Toursport (Århus og Aalborg)

Øksfjordjøklen?

Tak for konstruktive svar til afe, jankj, E.R. og asghegg. Jeg fik i hvert fald nogle forslag, jeg kan arbejde videre med. Og undskyld til PetterS for at jeg kaprede din tråd og brugte den til mit eget formål-

Jeg tillader mig at stille et nyt spørgsmål i denne tråd. Jeg skal bruge en GPS til et lidt specielt formål. Jeg er i karttegningskomiteen i en orienteringsklub. Hidtil har det været sådan, at danske o-kart er baseret på geodætiske kart, som oprindelig er opmålt ca. 1860-1890 d.v.s. for 120-150 år siden, men som er suppleret med nyere information om veje, bygninger m.m.. Når vi skulle lægge ind detaljer, som ikke var på grundmaterialet, har vi brugt kompaspejling og skridttælling, og det har givet unøjagtigheder. Når vi har revideret et eksisterende kart, er vi altid gået ud fra det gamle kart, og dermed er unøjagtighederne ført videre. Kartene har ikke været knyttet op til absolutte koordinater, så om man overhovedet har brugt GPS, har man kun kunnet bruge det relativt, d.v.s. som differenser til kendte positioner. Nu har vi fået mulighed for at få helt nyt grundmateriale, hvor højdekurverne er baseret på lasermåling fra fly. Samtidig får vi luftfotos, som er bearbejdet matematisk, så fotoets naturlige perspektiv er "trukket ud", og fotoet er blevet målfast, d.v.s. det har samme skala overalt. Vi får grundmaterialet i form af et sæt sammenknyttede filer, hvor laser-højdekurver og orto-fotos er lagt oven i hinanden, og hvor vi også har et net (grid) med 100x100 m tern, der giver absolutte koordinater i UTM. Det giver os mulighed for at få meget bedre nøjagtighed i karttegningen, men det betyder også, at vi må kassere alt det gamle og starte helt forfra. For at udnytte fordelene ved de absolutte koordinater, skal vi bruge en GPS, der kan vise UTM-koordinater. Dermed kan detaljer lægges ind i forhold til 100x100 m ternene. Om man også har mulighed for at logge punkter eller et spor fra terrænet ind i GPS'en, så man kan følge f.eks. en sti eller grøft og lægge den ind i sporloggen, er det fint. Jeg har ikke brug for at kunne vise kart i GPS'ens display - kartene til Garmin eller Magellean kan jeg alligevel ikke bruge til noget. Om jeg kunne få vist det nye grundmateriale på GPS'ens display, kunne det give mening, men det er et andet filformat end kartene til Garmin eller Magellean, så det er ikke realistisk i en vanlig GPS. Der findes kostbare løsninger, hvor man tager en bærbar PC med indbygget GPS med ud i terrænet. Så kan man få plottet sin position ind på skærmen på baggrund af det nye grundmateriale, og med et karttegningsprogram (Ocad) på PC'en kan man arbejde direkte med kartet, medens man går ude i terrænet. Det er ikke en sådan løsning, jeg går efter - det har vores klub slet ikke råd til. Jeg har bare brug for en ganske simpel GPS, der kan vise UTM-koordinater og helst også lagre punkter og spor. Mere end det behøver den ikke kunne. Er der nogen, der har et forslag til en simpel GPS, der bare kan netop det, som jeg har brug for? På forhånd tak!

De to gange, jeg har gået Dyrhaugsryggen, har der ikke været noget problem med kø oppe på selve ryggen. Første gang var der lidt kø, før vi kunne komme i gang med klatringen fra Bandet op til Søre Dyrhaugstind. Anden gang var der heller ikke noget kø her. Hvis jeg forstår dit forslag ret, vil I heller ikke klatre, så jeg tror ikke, I får noget problem med kø.

Så har jeg skiftet billederne i mit indlæg højere oppe i denne tråd til et større format. Desuden har jeg et par kommentarer til temaet: Fra V-skaret op til Berges Stol er definitivt klatring. Med 60 m tov behøver man ikke at lave standplads før Berges Stol - det skulle da lige være p.g.a. tovdrag, hvis man er gået meget i zigzag. Fra Berges Stol videre mod Midtre Skagastølstind er det ikke rigtig klatring. Det eneste sted, der kan være et lille problem, er, hvor man skal tage et skridt ud over en afgrund fra én hylde til den næste. På det sted var vi et par stykker, der følte os mest komfortable med sikring, men der var flere andre i selskabet, der var gået over uden sikring.

Det er ca. 3 år siden, jeg købte den. Jeg tror, listeprisen var dkk 1599,- for modellen med urrem og dkk 1299,- for den model, som jeg købte. Med 10 % rabat betalte jeg dkk. 1169,-.

Jeg har en Techtrail Altitech. Den er forholdsvis billig sammenlignet med mange af de andre typer. Jeg købte modellen, som ikke har urrem men en slags karabin-lignende ting. Jeg sparede 300 kr ved at vælge denne model sammenlignet med modellen med urrem. Der er bare én ting, jeg ikke har været helt tilfreds med: Der er ikke nogen alarm for, hvornår batteriet begynder at blive dårligt, og der står ikke noget i manualen om, hvordan man kan konstatere, om batteriet er i orden. Da de enkelte segmenter i displayet begyndte at fungere dårligt, var jeg derfor ikke klar over, at det skyldtes batteriet, og det var de åbenbart heller ikke klar over i butikken, da jeg kom ind for at klage over displayet! Efter at behandlingen af min klage havde taget et par måneder, fik jeg en ny højdemåler på garantien. Da den også begyndte at få dårligt display, prøvede jeg at skifte batteriet, og så var den fin igen. Det var nok i virkeligheden også det, der var galt med den første. Ellers er jeg godt fornøjet med den. Når man er på tur, skal den selvfølgelig kalibreres så ofte, man har anledning til det, især i skiftende vejr (højtryk/lavtryk), men bare man gør det, holder den sig rigeligt inden for de +/- 10 m, som Carl F nævner. Under stabile forhold vil jeg endda sige +/- 5 m. Efter at jeg fandt ud af det med batteriet, har jeg ikke haft nogen problemer med den, og jeg tror ikke, at de typer, der koster 2-3 gange så meget, også er 2-3 gange så gode. Efter min erfaring kan man lige så godt købe den billige model. PS: Skulle denne tråd ikke have været i forum Utstyr?

Hvis man tager en linie, som følger nordvæggen af Skarfjell, og forlænger den mod øst, rammer man temmelig nøjagtigt toppen af Innerdalstårnet. Man ser tydeligt, at billedet er taget et sted syd for forlængelsen af linien gennem Skarfjells nordvæg. Jeg er lidt i tvivl, om det er et sted på sydeggen af Innerdalstårnet, eller det er endnu længere mod syd på Tårnfjell, men da forgrunden ikke ligner sydeggen af Innerdalstårnet, sådan som jeg husker den, satser jeg på Tårnfjell.

Originalformatet på min Canon EOS 300D er 3072 * 2048, og jeg havde tidligere lavet kopier af disse fotos i 768 * 512. Jeg valgte i første omgang at uploade de kopier, jeg havde i forvejen, da det var det hurtigste og letteste, men jeg skal nok lave nogle nye kopier i lidt større opløsning, når jeg får tid. Det kan være, der går et par dage, inden jeg får det gjort.

Det var sommerbilleder, du ville have? Dette er i hvert fald sommerbilleder - fra 22. juli 2006 - 130 år og 1 dag efter førstebestigningen af Storen. Fantastisk fine forhold og fint vejr. Ændret fredag 9. maj 2008 kl. ca. 17:45 Billeder skiftet til større format. Inden jeg skiftede dem, var "283.jpg" set 63 gange, "287.jpg" set 70 gange og "286.jpg" set 80 gange. For 287 gjorde jeg også billedet lidt lysere.

Det kan jeg desværre ikke svare på. Jeg ved ikke, om det er greit ned den østryggen, og jeg har heller aldrig været på Midtre Hellstugutind. Vi kom op over bræen. Det var bare en tilfældig observation, at fjeldet stak op gennem isen hele vejen ved sadlen, hvor NVE-hytta ligger.

Søre Hellstugubrehest kunne nås fra østryggen af Midtre Hellstugutind uden brepassage allerede da jeg var der i 2003. Man går ret forbi en lille hytte. Jeg tror, det er NVE, der har den. Nordre Hellstugubrehest bliver nok ikke mulig at nå uden brepassage de første mange årtier. Søre Hellstugubrehest kan man vasse ret op på; - Nordre kræver også lidt klyving.

Er det de fjelde, du ser på det sidste billede (IMG_9057.jpg), der er ukendte? Når alle de andre billeder har navn efter de fjelde, der er på billedet, synes jeg, at dette billede fortjener bedre end bare at have et nummer. For mig er der ikke den store tvivl om, at det er Styggedals- og Skagastølsryggene fra Gjertvasstind til venstre til Skagastølsnebbet til højre og med Storen stikkende op lige bag Vesle. Det er absolut fjelde, du bør se nærmere på! Ellers ser det ud som om, I var heldige med vejret og fik taget en masse billeder under fantastisk flotte forhold.

Eller denne: http://www.msrgear.com/stoves/whisperint.asp Tilføjet 22:41: Nej, jeg kan se, at med dette link havner man i første omgang ikke det sted, jeg ville. Nede i bunden af siden er der to faneblade: "Specifications" og "More info". Her skal man klikke på "More info" og derefter på "Fuels around the world". Så får man den liste frem, som jeg ville henvise til. Tilføjet 23:02 Dette link: http://www.msrgear.com/stoves/fuels.html viser direkte ind på den rigtige side, men side-layoutet går tabt, så man får det ikke vist som en tabel men bare som en liste, der ikke er så overskuelig. Rettet to gange.

Jeg har aldrig selv været i Meråker, men så vidt jeg husker, var der i midten/slutningen af 1980-tallet flere af de daværende danske juniorelitelangrendsløbere, der gik på gymnasiet i Meråker, så jeg tror på jer, når I påstår, at det er i orden. Jeg har ikke hørt om nogen danske rejsebureauer, der har Meråker på programmet, så hvis man skal der op fra Danmark, må man nok selv arrangere både rejse og indkvartering. Der går tog både fra den norske og svenske side, så det kan sikkert lade sig gøre. Det langrendsområde, som jeg selv er vendt tilbage til flest gange, er Nordseter-Sjusjøen. Der er mange km løjper, så man kan få en hel uge til at gå , uden at man skal løbe frem og tilbage i de samme spor igen og igen. Området er afvekslende. Selve Nordseter og Sjusjøen ligger øverst i nåleskovsbæltet lige under trægrænsen, og der går løjper både ned i skoven og op tyndere bevokset terræn - uden at det bliver rigtigt fjeld. De gange, jeg har været der, har løjpepræpareringen også været i orden. Hvis det er vigtigt, at man skal kunne komme rigtigt på fjeldet, er Høvringen en god mulighed. Selve Høvringen ligger også omkring trægrænsen, men her er ikke så mange løjper nede i skoven. Det meste går oppe på fjeldet. Hvis der kommer vind og fygning, kunne man godt ønske sig lidt flere skovløjper med læ. Det som er specielt ved Høvringen, er muligheden for at lave dagture ind i Rondane. Turen til Vassberget (1856 m) kan anbefales. Fra Øigardseter brugte jeg 4 timer op og 2 timer ned incl. lidt fotopauser. Fra Vassberget er der en rigtigt flot udsigt ind over smedene nærmest på og de andre ronder lidt længere væk.

Da jeg var der for nogle år siden sammen med min søster og hendes 3 børn, var den mindste 9 år. Det gik helt uden problemer fra den store P-plads ved Stavsroi til toppen og ned til P-pladsen igen. Det var først efter, at vi var kommet ned til Stavsroi, at den mindste havde et uheld, som egentlig ikke har noget med selve topturen at gøre. Jeg er ikke det mindste betænkelig ved at anbefale Gausta fra Stavsroi til familier med børn på den størrelse.

Her i den sydøstlige del af Jylland har vi mere sne nu, end vi har haft på noget tidligere tidspunkt i vinter: 8-10 cm. Det er næsten nok til, at på en golfbane med en god greenkeeper, der sørger for, at der ikke ligger skjulte sten eller kviste under sneen, burde det være muligt at gå på ski.

Hvis du trækker 20 % fra og derefter lægger 25 % til, ender du nøjagtigt, hvor du startede. Du har ikke lagt 5 % til. Det gør heller ingen forskel, om du bytter om på rækkefølgen.