Vinnerliste

Pulverkaffe, melkepulver og litt wiskey oppi er godt om kvelden.........

Kokekaffe slik jeg gjør det: Koker opp vann, tar kjelen bort fra varmen og tømmer i kaffen. Etter at kaffen har godgjort noen minutter løfter jeg kjelen litt og setter den ned igjen (dunker den litt) ett par ganger. Gruten synker til bunns, og kaffen blir perfekt.

Der begynder at dukke flere nye topografiske kort op over Norge. Der er en underskov af App-udviklere til mobiltelefoner, som leverer gratis kort, men af varierende kvalitet. Der er også en del, som har købt dyre kort til deres GPS-modtager, hvor jeg fornemmer på kommentarer, at kvaliteten ikke altid er helt som forventet. Topografiske kort findes også til brug på PC og kan ses via internettet – f.eks. Google Maps og Norgeskartet. Jeg vil nedenfor prøve at vise det samme kortudsnit ved Falketind vist fra forskellige kilder. Som udgangspunkt har jeg scannet udsnit af købte topografiske kort på papir (og jeg håber på tilgivelse for dette brud på ophavsretten, når det gælder så små kortudsnit). Ovenstående kort er udgivet af Norges geografiske opmåling 1951 og er baseret på målinger 1936-38. Det er 1:100.000 og ækvidistancerne er her 30 m. Det er den type kort jeg startede med at bruge. Selvom dette er et 62 år gammelt kort, så synes jeg, at det har forbavsende fin detalje og forsynet med relevante højdeoplysninger. Der er flere oplysninger om små vandløb end på andre kort. Og som vi skal se, så har det væsentligt bedre kvalitet end mange nyere digitale kort. Kortet er den kendte kortserie M711 fra Statens Kartværk – også kaldt Nato-kort, da de sandsynligvis er lavet ud fra en fælles Nato-standard. Det er 1:50.000 og udgivet 1985. Jeg finder, at kortet har særdeles høj kvalitet – gode navneangivelser og højdeangivelser. Måske lidt for dominerende tekststørrelser på tinderne. Ovenstående er fra et større kort over Jotunheimen 1:100.000, som også er udgivet af Statens Kartværk i 1993. Det skulle basere sig på M711-serien. Desværre er der her lagt skygger ind på kortet på de stejle fjeldsider, og det er i mine øjne en dårlig idé, fordi kontrasten bliver dårligere for kvoterne. Det er faktisk på de stejle steder at fjeldfolk har brug for den gode kontrast – så hvorfor disse skygger? Nu prøver jeg at vise de tilsvarende kortudsnit fra forskellige internet-sider: Ovenstående er fra Google Maps topografiske visning. I mine øjne er der tale om et markant dårligere kort. Svag kontrast og svage kvotelinier. Få tekster. Ingen højder på toppe og søer. Generende skygger, som gør kortet svært at læse flere steder. Dette kort er fra Statens Kartværk og vises af flere hjemmesider i Norge – bl.a. www.ut.no www.norgeskart.no (Topgrafisk Norgeskart) Kvaliteten er for mig en del bedre en Google Maps. Men min kritik er, at teksterne for små. Der er for få højdeangivelser – og dem som er synes lidt mærkeligt valgt. Kvoter på 100 m er ikke fremhævet. Der er generende skygger. Der dukker stier op til toppene, om man zoomer en gang mere ind. Til gengæld forsvinder teksterne. Ovenstående kort er også fra www.norgeskart.no men har betegnelsen ”Rasterkart”. Det betyder, at det ikke ændrer sit udseende, når man zoomer ind og ud (inden for visse grænser). Kortet er bedre at læse end det forrige kort og ligner mere 711-serien. Men de generende skygger er desværre også her lagt på. Der er nogle steder en dårlig kontrast ved teksten (på grund af skygger). Der er ingen højdeangivelser på kvoter. Nøjagtigt samme kort synes at kunne ses på Sondra Kvambekks hjemmeside: http://peakbook.org/500fjell/tours/g2/1.html Siden benytter sig af både Googles grundkort (uden for Norge) og med et ”overlayer” af Norgeskart. Tilsvarende findes nu som Turkartet her på Fjellforum. På denne interaktive kortside, finder man i Sverige det meget grønne Google-kort fra før, mens i Norge synes præsentationen af blive langt bedre. Ovenstående kort er et kort hentet fra Miljødirektoratet, med ”Basiskart farve”(standard): http://geocortex.dirnat.no/silverlightviewer/?Viewer=Naturbase Grundlæggende tror jeg, at kortet baserer sig på de samme grunddata fra Statens kartværk, men at de præsenteres anderledes. Der er mere højdeinformation på kvoter, men en svagere kontrast af kvoter. Der mangler højdevisning af Hjelledalstinden og Koldedalstinden. Lidt forskellige farve med højden. Skygger er fjernet – fint! Ovenstående kort er hentet fra: https://www.inatur.no/kart Der er her mere kontrast på kvoter og en relevant større mængde tekster på højder. Desværre igen skygger. I min vurdering har dette kort den bedste kvalitet blandt topografiske kort på internettet. Med skyggerne fjernet eller kraftigt dæmpet, så ville dette kort blive super godt. Til slut ønsker jeg at præsentere nogle gratis kort til brug for Garmin GPS, som er hentet fra http://www.frikart.no/garmin/velgkart.html Ovenstående PC skærmdump er fra programmet, MapSource, som bruges til at udvælge hvilke kort, som skal bruges i sin Garmin GPS. Kortet har pæn kontrast på kvoter, og der er ingen skygger. Den lille sø og vandløb er væk. Koldedalsvatnet har fået en kantet bred. Der er ingen højdeangivelser på toppe, men tekst på kvoter vist mystiske steder. Falketind og Hjelledalstinden er nævnt, men ikke Koldedalstinden. Når man sammenligner med det nye turkartet på Fjellforum, så genkender man konturene fra OpenStreetMap, der er langt mindre detaljerede end fra Google og Norgeskart. Højdedata er fra et Nasa-projekt: http://wiki.openstreetmap.org/wiki/SRTM De synes lidt mindre nøjagtige end fra Norgeskart – men brugbare. Ovenstående kort er baseret på samme data, men er et skærmdump fra min GPS – det er en Nokia 5800 (tidlig smartphone) med et Garmin XT-program. Jeg downloadede et lille program, ”Best screen snap”, til telefonen, så du kan se billedet – svarer til ”Print screen” på PC. Her er al tekst i kortet ikke længere med, men ellers er der samme grafik, som vist af MapSource. Jeg har forsøgt forskellige indstillinger af programmet, men jeg får ikke mere information frem. Ovenstående kort er taget fra Sondres turrapport her: http://www.fjellforum.no/topic/10749-hjelledalstind-1989-moh-6-august-2008-–-en-litt-ukjent-kremtopp/ Det kan godt ligne Mapsource fra før ud fra den noget tilfælde måde at sætte højdedata på kvoter. Men ellers er grundkortet lidt anderledes. Uden fremhævelse af 100 m kvoter og ingen højde på tinderne. Visning af breer er også lidt alternativ. Detaljen på kvoterne synes bedre end fra frikart.no. Dette kort er et år nyere fra Sondre og fra samme område, men 100 m kvoter er her fremhævet og breerne er blevet grønne. Jeg forventer stadig at ”gammeldags” kort og kompas vil være mine primære navigationsredskaber, mens at min GPS kan tændes og bruges som en ekstra sikkerhed for position i dårligt vejr. Kortene fra frikort er brugbare til det brug. Men som primært redskab vil kvaliteten være for dårlig i mine øjne. Og jeg har endnu ikke set noget, som kvalitetsmæssigt kommer på højde med 711-kortene fra 1985. Så i mine øjne synes jeg, at dem som arbejder med disse digitale kort stadig kan gøre det bedre – både på websteder og til GPS. Men der kan sagtens findes noget, som jeg blot ikke har set endnu. Det skal i øvrigt bemærkes, at jeg umiddelbart fandt 25 forskellige programmer med topografiske kort til Iphones. Men det er få, hvor man fra præsentation af produktet kan få en god fornemmelse af kvaliteten. Oversigt over apps – primært Nordamerika: http://appcrawlr.com/ios-apps/best-paid-apps-topo-map Pæne kort på den app kaldet Topo Maps: http://appcrawlr.com/ios/topo-maps Eksempler på Svenske kort til GPS: http://forum.soe.se/showthread.php?50454-Friluftskartan-Pro-V3/page4 Her er en app med 3D-version af topografisk kort: http://appcrawlr.com/ios/maps-3d-gps-tracks-for-bike-hik Man kan godt fornemme udviklingen mod, at man en dag med tåge i fjeldet kan se sin egen position i solskinsvejr på sin mobiltelefon og i et relevant fugleperspektiv. Jeg håber meget på, at andre vil uploade det tilsvarende kortudsnit fra andre købte kort eller kilder til kort, så vi ved fælles hjælp kan få fornemmelse af, hvem som leverer kvalitetsmæssigt gode kort til os. Og dejligt om Sondre måske vil fortælle om kilderne til sine kort.

Mange gode råd. Jeg kan også anbefale å ha et mål for deg selv. Et helt konkret turmål - noe som du vil oppnå. Kanskje komme inn til et turmål, en hytte, eller noe annet - en kommunetopp eller whatever. Noe innen rekkevidde der du holder til.. Fjellfanter kan få enorm apetitt på mat etterpå, og det kan fort bli en felle når man skal forbrenne mye. Altså at man eter for mye. Start i det små og bruk staver - det er knallbra - ikke minst nedover i ulendt terreng. Lykke til - det er kun positivt.

Jeg slenger meg på de gode rådene her. Gode sko med ankelstøtte er viktig. Staver til støtte og avlastning for knærne nedover. Evt bare en teleskopstav som stort sett henger på sekken. Så kan du bruke den om det trengs.. Selv har jeg alltid vært tynn som en spiker, men jeg har flere kamerater som har vært store og har brukt fjellet til å gå seg ned i vekt. Balansen i litt bratt terreng har vært dårlig til å begynne med, men har fort forbedret seg med slankere kropp, bedret styrke og kondis. Jeg tror det må være verdens beste måte å gå seg sunnere på.

Sett dine egne mål og gå dine egne turer. Det viktigste er at du kommer deg ut på tur. Om du bruker litt lengre tid på å lukte på blomstene enn andre, så er det din sak. Risikoen er i siste instans også din. Du kan enten forsone deg med døden eller kjøpe en SPOT Messenger. Hva jeg ville ha vært forsiktig med, er å starte med blytung sekk. Når du bærer på noen ekstra kilo fra før, blir det ikke bedre av å slenge på 20 kg til. Kanskje vurdere staver for å redusere belastningen på beina. Gikk gjennom Blefjell i år. Her har du korte dagsetapper, fjell, topper, vind og vær i masser: Sigridsbu - Eriksbu - Sigridsbu (evt gå videre nordover til Øvre Fjellstul og Daggrø om du føler for litt skog). Eneste aber er at du må bære maten selv. Apropos mat: glem eventuell slankekost på sånne turer.

Det er svært vanskelig for sau å beite i bånd... Det er merkelig hvordan folk som er interessert i friluftsliv (og ofte plasserer seg selv i kategorien miljøvernere) harselerer med saueholdet her i landet. For det første er bruk av utmarksbeite til matproduksjon den mest miljøvennlige formen for landbruk som finnes (uansett hva FIVH måtte si om avgass - det ville det blitt selv om sauen fikk kraftfor fra Brasil) og det burde følgelig få langt større støtte fra miljørørsla enn det massive kritikken det får i dag. For det andre som friluftsfolk kan dere glede dere til det gjengrodde og uframkommelige monokulturelle krattlandskapet som kommer når saueholdet opphører... (men om man kun går på T-merkede stier i befolkede områder er det kanskje ikke relevant?) Det er ikke vondt for en hund å gå i bånd, sett på kløven og kjørestrikken og enhver hund vil kose seg med litt ekstra hardt arbeid om den har fått grunntreningen fra den var liten. Så kan den heller få slippe fri når jakta starter.

Det gikk kjempefint , ingen smerter bortsett fra i bena En superflott tur selv om det var mange folk.

Alle har vel startet friluftslivet sitt et sted og noen starter i speideren eller tilsvarende organisasjoner, men hvis du ikke har gått denne veien så må du nok lære "the hard way". Det er ikke vanskelig hvis du beregner et par overnattinger langs kysten sommerstid. Ta på deg vanlige turklær. Ta et ekstra sett klær i tilfelle du skulle bli våt. Litt ekstra sokker. Det er nok med en ytterjakke / skalljakke og en lett overtrekksbukse kan erstatte ekstra bukse. Ta gjerne med en stillongs og en ulltrøye hvis det skulle bli kaldt om natten. En varm genser er bra. Fleece eller ull. Det kan bli kaldt å sitte foran teltet om kvelden. Mat for den tiden du skal være borte. Ikke kjøp inn mat for ekstreme ekspedisjoner. På en kort nybegynnertur tar du med noe godt som er lett å tilberede. God mat kan berge en ellers lite vellykket tur. (Hermetikk er enkelt, men veldig tungt å bære. Egg og bacon pleier alltid å være godt om morgenen.) En gassbrenner er lett og bra om sommeren. En stekepanne og en kjele til å koke i. Hvis du har god tid så tar du med brødmat, smør og pålegg, men hvis du beregner å tilbakelegge lange distanser med korte pauser så kan matpakker være bra. Sovepose, liggeunderlag og et telt hvis du ikke skal sove ute. Hvis du velger å sove ute så bør du kanskje ta med en "Grevling" eller lignende. http://www.gmax.no/produkt/591106(BC_7)/ajungilak-grevling-trekk/ Vanlig nattdugg kan gjøre soveposen ganske våt. Du kan unngå dugg ved å ligge under et stort grantre, en heller eller en gapahuk. Tenn bål om kvelden hvis dette er mulig og sitt og slapp av og titt inn i flammene når natta kommer sigende på. Dette er bedre enn valium hvis du er litt stresset. Du har kanskje lest "Når villdyret våkner" av Jack London. Her får hunden Buck små "flash backs" fra en tid da mennesket var en kraftig håret skapning som satt foran bålet om natten, med hodet mellom knærne og hendene bak nakken for å få seg noen timers søvn mens han passet ilden, stadig på vakt overfor lyder og tegn på ting som kunne være en trussel der ute i mørket. På en tur med et par overnattinger vil det vanligvis være rom for litt prøving og feiling. Det er bare å "hoppe seg i det" som han sa mannen i postens reklamefilm.

Klokka er 0630 og en skikkelig høysnue har drevet meg ut av senga, så jeg er kanskje litt indisponert, med rennende nese og noen skikkelige nysekuler. Skjønner ikke tittelen på tråden "Hunder utenfor turistforeningens hytter", mens innholdet synes å gjelde båndtvang, eller rettere sagt hvordan opptre forsvarlig med hund på fjellet, og særlig i "saueland".. Om løshund er temaet, kaster jeg meg gjerne på, for i fjor var vi, sauehunden Tex og jeg, på vei på vei ned mot kvea med 12 dyr da en løshund splittet flokken. 4 - 5 timers slit med å finne dyrene var bortkastet, og selv om vi lette i tre dager ekstra mistet vi 4 lam. Men dette var milevis unna en turisthytte.

Da er vi tilbake fra ovennevnte tur og kan bekrefte at det er to hengebruer på strekningen Den lille før Gjendebu gikk veldig greit, selv om hunden var relativt nervøs pga gyngingen. Den andre over Høystakka prøvde han seg på, men snudde etter noen skritt, og måtte bæres. Heldigvis er han liten nok til det. Ellers var det en annen sommerbru han måtte bæres over pga materialet og hullene i det, men ellers var han flink som bare det! Morsomt med hund i fjellet!

Jeg har en malamutte som kjent har mye pels, men denne pelsen varmer ikke bare godt på vinteren men den isolerer også ut endel varme på sommeren. Selv om hunden peser veldig når det er 20++ i skyggen så betyr det bare at han svetter godt ut gjennom tungen, polarhunder har også det geniale trikset at de utveksler varme via putene på potene. Derfor de liker og avkjøle bena så ofte i myr og i bekker. Lar selfølgelig hunden alltid drikke og kjøle seg ned i en bekk hvis vi krysser en.

Jeg syns utgangspunktet for diskusjonen er litt søkt. Sauer som er funnet døde uten en skramme. Så lite som skal til for at sauer dør, så syns jeg det er feil å legge skylda for dette automatisk på hunder. Skal det trekkes fram eksempler, så trekk fram eksempler hvor syndern faktisk er løshunder. Men det endrer jo ikke fakta at det er en del hundeeiere som ikke tar ansvar hverken for å forebygge (ved å ha hunden i bånd) eller når ulykken først har skjedd (er vel ikke mer enn en uke siden ei dame med schäfer stakk fra stedet etter at hunden hennes hadde jaga sau i Oslo-området). Båndtvangsreglene er mer enn gode nok.Spørsmålet bør heller være hvordan man får folk til å følge dem. Og der tror jeg ikke flere og strengere regler er løsninga. Jo mer hundefientlig lovverket vårt blir, jo mindre motivert blir man til å følge det. Jeg tror problemet ligger i at folk ikke vet hva slags instinkter som ligger i hundene deres og hva som skal til for å trigge dem. Folk tror hunder som tar sau/jager sau er blodtørstige jaktmonster, ikke deres søte fløffy kosebamse av en hund. Og når folk ikke forstår eller innrømmer hva slags instinkter som finnes i hundene deres tar de heller ikke nødvendige forhåndsregler. Veldig mange har nok heller ikke evne til å vurdere hvor god innkalling de har når hunden slår over i jakt eller lek for den saks skyld. Mange hunder som jager sau ser det som en slags lek. Men det er en dødelig lek når lekekompisen kan dø etter å ha blitt løpt etter 100 meter. Så resultatet blir det samme. Hold hunden i bånd der det er sau. Jeg har en hund som konkurrerer i elite. Det trenger ikke bety at den aldri vil løpe etter sau forde. Nå er jeg 99% sikker på at jeg ville klart å rope han inn selv fra sau, men helt ærlig har jeg ikke tenkt å ta sjangsen for å finne det ut. Hvordan en hund gjør det på en lydighetskonkurranse sier ingen verdens ting om hvordan den vil reagere rundt vilt eller bufe. At man har kontroll i den situasjonen trenger ikke bety at man har det ellers. Som sakt, jeg er rimelig sikker på at jeg ville hatt kontroll, men hvorfor ta sjangsen i områder det er sau? Alle hunder har instinkter, jeg tror ingen har kontroll på hunden sin før de innrømmer dette og har testa hvordan reaksjon deres hund har og vet hva som tirrer den. Det betyr ikke at alle hunder har noe ønske om å drepe, langt i fra, de aller fleste hunder løper antagelig bare etter og vil stoppe når det de løper etter stopper, men sau tåler så vanvittig lite. Jeg har selv sett en hund sprenge en sau. Den løp etter sauen under 100 meter på ei myr... beit ikke, men sauen datt død om. At man slipper så sjøre dyr løs i naturen er en annen diskusjon, men det endrer ikke hundeeieres ansvar når de først er der.

God tur! Akkurat hjemme etter et par dager på Blefjell. Ikke helt "onrtli" fjell riktignok. Pause hjemme idag så er planen å sette kursen mot Trollheimen, evt Femundsmarka.

Kære FF´ere. Som tak for alle jeres gode input til vores tur, kommer her en lille turrrapport fra en fantastisk tur på Handangervidda i uge 7 2011. ___________________________________ Nogle få billeder fra en fantastisk tur på Hardangervidda i Norge. Vi havde et fantastisk vejr de fleste dage: Højt solskin, blå himmel, minimalt med vind, men også køligt. Første nat krøb temperaturen ned på minus 28, hvilket betød at jeg var uden kamera, telefon og ur resten af turen, da batterierne drænes i kulden. Temperaturen holdt sig på ca. -15 til -20 alle dagene på nær sidstedagen, hvor det blev mærkbart varmere, men også langt mere blæsende og overskyet. Vi mødte et fransk selskab på fire den første dag, talte med en hundeslædekører på 3. dagen (som havde 16 hunde for slæden) og så ellers ingen mennesker på de 6 dage. Alle hytter var vinterlukket (havde brædder og plader for døre og vinduer), hvilket selvfølgelig betyder en kraftig reduktion i antallet af folk på langtur.Så vi havde området for os selv! Kun 3. dagen bød på tekniske problemer, da begge vores brændere holdt op med at fungere samtidig, men efter en længere reparationsomgang lykkedes det at få liv i den ene. Den anden forblev ukampdygtig resten af turen. Det satte snesmeltningstempoet noget ned og forhindrede en hurtigere afgang om morgenen og langsommere madlavningsproces om aftenen. Vi havde selvfølgelig ikke andet end tid til rådighed, men når det fryser er favoritpladsen kun i soveposen og derfra er det svært at styre en benzinbrænder, for ikke at sige dumdristigt. Navigationen gik over al forventning: Den gode sigtbarhed tillod os at følge en kurs i lang tid uden at skele til kort eller GPS. Det var blot at udvælge en fjeldtop, sten, kant eller andet markant længere fremme og holde linjen. Kun sidstedagen med dårligt vejr zigzaggede vi lidt mere pga. nedsat sigtbarhed, men så fik vi også prøvet det. To tosser på tur: Rasmus i front, Jakob bagerst. Jakob danner bagtrop. På vej op forbi Holmenuten og ned i Skyttarbudalen Fodvarmning over blus. Alt damper i - 20 Ved en vinterlukket Stigstuv hytte Frokost i vindsækken. Bemærk panoramavinduet:-) I frokoststuen. Varmt vand giver suppe og kaffe. Og ikke mindst energibomber til frokost. Snekuffert Jakob har handsken af i et kort øjeblik.... Har netop gravet turens dybeste kuldebrønd, hvilken tillod næsten ståhøjde i apsis Peger tilbage mod Heinseter og dårligere vejr, som truede med at indhente os.